FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

Finansudvalget 2009-10
FIU Alm.del
Offentligt

Privatiseringer må således i mange tilfælde anses som et naturligt skridt i en udvik-

ling, hvor et marked åbnes for konkurrence, og hvor forretningsmæssige og (sek-

tor)politiske hensyn adskilles. Dvs. at de sektorpolitiske hensyn gradvist indkaps-

les i sektorlovgivningen mv., så staten i udøvelsen af ejerskabet i et statsligt aktie-

selskab alene kan fokusere på den forretningsmæssige drift, og konkurrerende

virksomheder får adgang til markedet. Når rammerne for velfungerende konkur-

rence er etableret, er den statsejede virksomhed kun én ud af flere virksomheder,

som kan levere de relevante varer og tjenesteydelser til markedet. Dermed bortfal-

der begrundelsen for fortsat direkte statsligt ejerskab af en enkelt virksomhed i

langt de fleste tilfælde.

1.2. Bedre udviklingsmuligheder for virksomhederne

Statslige aktieselskaber er ofte

–

direkte eller indirekte

–

underlagt begrænsninger,

der forhindrer, at de kan udvikles i takt med ændringer i de krav, som forbrugerne

og erhvervslivet stiller, og i takt med at markedet ændres. Sådanne begrænsninger

kan være formålstjenlige, så længe selskaberne er fuldt ud ejet af staten, da de re-

ducerer statens forretningsmæssige risici. Imidlertid kan disse begrænsninger for-

hindre, at et statsligt aktieselskab, der konkurrenceudsættes, gennem investeringer

mv. kan positionere sig hensigtsmæssigt under de nye markedsvilkår. Dette kan

føre til, at selskabets værdi reduceres, og at det ikke på sigt har et økonomisk

grundlag, der kan sikre dets overlevelse som selvstændigt selskab. Hvis det statsli-

ge aktieselskab privatiseres helt, vil det være op til de nye ejere at fastlægge den

forretningsmæssige strategi. Herigennem kan det tidligere statsejede selskab få

bedre muligheder for at tilpasse sig markedsvilkårene, og som privatiseret virk-

somhed vil den få bedre muligheder for at fremskaffe ny kapital, indgå alliancer

mv.

1.3. Provenu til nedbringelse af statsgælden

Privatiseringer giver et provenu, der kan bruges til at nedbringe statsgælden, men

dette bør imidlertid ikke være den primære motivation for privatiseringer. For det

første må staten

–

i forhold til private aktionærer

–

anlægge et bredere syn ved

aktiesalg end blot provenuet. Privatiseringer bør således besluttes ud fra en brede-

re samfundsmæssig vurdering. For det andet svarer en privatisering til et salg af et

aktiv, der alternativt giver staten et afkast i form af udbyttebetalinger. Dvs. at et

salgsprovenu her og nu modsvares af lavere løbende indtægter i fremtiden. Dette

er også grunden til, at provenu fra privatiseringer som udgangspunkt bør medgå

til at nedbringe statsgælden. Selv om ønsket om at opnå et statsligt provenu såle-

des ikke kan stå alene, skal det naturligvis altid tilstræbes

–

inden for de rammer,

som de overordnede samfundsmæssige hensyn giver

–

at opnå et så højt provenu

som muligt, når et salg af en statslig aktiepost gennemføres.

2. Forudsætninger for privatisering

For at privatisering kan være forbundet med de nævnte fordele, er der visse for-

udsætninger, som skal være opfyldt.

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

2.1. Sektorpolitiske hensyn skal være sikret

Mange af selskaberne med statslig deltagelse udfører virksomhed i sektorer, hvor-

til der knytter sig særlige samfundsmæssige hensyn eksempelvis til serviceniveauet

eller forsyningssikkerheden. Det er nødvendigt for at privatisere statslige selska-

ber, at sådanne sektorpolitiske hensyn er tilfredsstillende håndteret i sektorlovgiv-

ning, servicekontrakter og lignende.

Dette er nødvendigt for at sikre, at eventuelle offentlige serviceforpligtelser og

andre politiske målsætninger kan opretholdes i fraværet af direkte statsligt ejer-

skab, og uden at det fører til offentlige merudgifter. Dette er for eksempel tilfæl-

det i forhold til Posten Norden AB’s befordringsforpligtelse, der er fastlagt ved

lov, eller kontrakterne med DSB om omfanget af togkørsel.

Indkapslingen af sektorpolitiske hensyn vil ofte være resultatet af en læreproces,

hvor lovgivning mv. må justeres. Der kan derfor erfaringsmæssigt gå en årrække,

hvor f.eks. et marked formelt er blevet åbnet for konkurrence, men hvor regule-

ringen stadig er under forandring. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der politisk

er valgt en gradvis liberaliseringsproces, hvor kun en del af det relevante marked

til at begynde med åbnes for konkurrence, som det har været tilfældet for både

energi- og postområdet, eller hvor der også efter liberaliseringen er behov for re-

gulering af f.eks. priser og adgangsvilkår for infrastruktur, der er karakteriseret ved

at udgøre naturlige monopoler.

I en sådan overgangsfase kan det være vanskeligt at gennemføre en privatisering

af et statsejet selskab. Dels fordi privat medejerskab gør det vanskeligere for sta-

ten at stramme rammevilkårene, dels fordi det formentlig er lettere at forhindre en

udnyttelse

af utilsigtede ”huller” i lovgivningen, hvis et selskab er fuldt ud ejet

staten. Dette taler for, at staten i nogle tilfælde venter med at gennemføre en pri-

vatisering, selv om dette kan føre til kritik af, at staten i overgangsfasen forsøger at

give statens selskab en fortrinsstilling i forhold til f.eks. konkurrenterne.

Klarhed om rammebetingelserne er samtidig en forudsætning for, at private inve-

storer kan investere i de privatiserede statslige virksomheder i tillid til, at der ikke

efterfølgende laves indgreb, der reducerer værdien af virksomheden. Usikkerhed

herom vil generelt føre til et lavere provenu, og uventede indgreb kan give anled-

ning til mistillid til staten som aftalepartner.

Uanset, at der er sket en tilstrækkelig indkapsling af sektorpolitiske hensyn i regu-

leringen mv., vil det i visse tilfælde, hvor et selskab ejer central infrastruktur, kun-

ne have en værdi, at staten bevarer kontrollen med virksomheden. Central infra-

struktur er kendetegnet ved, at aktiviteterne har et stort element af naturligt mo-

nopol, og de samtidig har stor betydning for samfundet generelt. Her kan det som

en form for ekstra forsikring have en værdi, at staten opretholder kontrollen fx

gennem bevarelse af en aktiemajoritet i de relevante selskaber.

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

Eksempler er broforbindelserne i Sund og Bælt Holding A/S eller centrale dele af

energiinfrastrukturen. Ønsket om kontrol med centrale dele af energiinfrastruktu-

ren betyder, at staten er eneejer af Energinet.dk, mens det i forhold til de centrale

infrastrukturaktiviteter i DONG Energy A/S er håndteret ved, at staten i henhold

til den politiske aftale fra 7. oktober 2004 mellem regeringen (V og K) og DF, S,

SF og R skal tilbagekøbe selskabets centrale gasinfrastrukturaktiver, såfremt det

besluttes at afhænde aktiemajoriteten og dermed kontrollen med selskabet. Der-

med er det sikret, at staten opretholder kontrollen med de centrale infrastruktur-

aktiver i både Energinet.dk og DONG Energy A/S.

2.2. Selskabet skal være klar til privatisering

Flere af de statslige selskaber er i dag underlagt særlige forpligtelser i forhold til

medarbejdere, garantier eller andre former for særstilling som statsselskab. Det er

vigtigt, at der sker en afklaring af sådanne særlige forpligtelser før en privatisering.

Manglende afklaring slår direkte ud i salgsprisen og kan i værste fald gøre privati-

seringen umulig.

Det er væsentligt for en succesfuld privatisering, at selskabet er salgsmodent. Det

indebærer blandt andet, at selskabet er parat til at omstille dets organisation og

virksomhedskultur til de ændrede rammebetingelser for selskabets virksomhed.

Indarbejdelse af en forretnings- og konkurrenceorienteret virksomhedskultur er

en proces, der involverer både ejere, medarbejdere og ledelse. Det er imidlertid

vanskeligt at opstille generelle retningslinjer for, hvor langt staten skal gå i en så-

dan salgsmodningsproces. Det kan således være, at de nye ejere vil have bedre

forudsætninger end staten for at tilpasse selskabet til de nye markedsforhold.

2.3. Sammenfatning

Samlet set er det væsentligt, at der tidligt i overvejelserne foretages en klar formu-

lering af statens målsætninger med en privatisering. På den baggrund må det bero

på en konkret afvejning af på den ene side ønsket om klarhed om rammebetingel-

ser mv. og på den anden side de risici, der er forbundet med fortsat statsligt ejer-

skab, når der skal træffes beslutning om timingen af en privatisering. Beslutninger

om salg af en statslig aktiepost vil således altid bero på en konkret vurdering af

selskabets situation og rammebetingelserne for dets virksomhed.

3. Privatiseringsmetoder

En privatisering kan omfatte hele eller en del af det statslige ejerskab og gennem-

føres på flere måder. Således kan et hensigtsmæssigt valg af privatiseringsmetode

bidrage væsentligt til, at de samfundsmæssige hensyn, der knytter sig til et statsligt

selskab, også kan håndteres i forbindelse med en privatisering. De vigtigste priva-

tiseringsmetoder er:

Salg til strategiske investorer

Offentligt udbud, hvor aktierne sælges til mange mindre investorer

Salg til ledelse/gruppe af medarbejdere (”management buy-out”)

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

Ad 1. Salg til strategiske investorer

Salg til strategiske investorer, dvs. investorer, som ønsker at opnå indflydelse på

selskabets drift, har været den hyppigst anvendte metode ved de senere års danske

privatiseringer.

Salg til strategiske investorer er blandt andet relevant i de tilfælde, hvor det priva-

tiserede selskab vurderes for lille til at kunne klare sig selv. Strategiske investorer

er undertiden parat til at betale en præmie for at få indflydelse i virksomheder,

især i brancher der undergår en konsolideringsproces.

Et strategisk salg vil ofte kunne tilføre selskabet værdi, fordi de nye ejere kan have

bedre forudsætninger end staten for at tilpasse selskabet til de nye markedsfor-

hold.

Udfordringen ved strategisk salg er, at det kan være vanskeligt at kombinere med

et ønske om fortsat statslig kontrol eller indflydelse. Strategiske investorer ønsker

således som udgangspunkt kontrol over virksomheden eller i det mindste en klar

vej til en sådan kontrol, alternativt en mekanisme, der gør det muligt at udtræde af

ejerkredsen igen. Dette var eksempelvis tilfældet i forbindelse med, at 22 pct. af

aktierne i Post Danmark A/S først blev solgt til CVC og efterfølgende købt tilba-

ge.

Ad 2. Offentligt udbud, hvor aktierne sælges til mange mindre investorer

Et offentligt udbud indebærer, at aktierne sælges til mange

–

det være sig danske

og udenlandske institutionelle investorer og mindre, private investorer, hvorefter

selskabet børsnoteres.

Offentligt udbud forudsætter, at det selskab, der ønskes privatiseret, vurderes at

være stort og stærkt nok til at kunne stå på egne ben.

Salgsmetoden blev anvendt ved det første salg af aktier i Girobank A/S, ved det

første store aktiesalg i Tele Danmark A/S og aktiesalgene i Københavns Lufthav-

ne A/S.

Samtidig indebærer den politiske aftale om rammerne for privatisering af DONG

Energy A/S fra 2004, at der arbejdes mod en privatisering efter denne model

kombineret med fastholdelse af en statslig aktiemajoritet og dermed kontrol med

selskabet.

Kombinationen af offentligt udbud, børsnotering og statslig majoritet har det

kendetegn sammenlignet med andre privatiseringsformer er, at der både kan reali-

seres en række af de fordele, der knytter sig til privatisering, samtidig med at staten

kan bevare kontrollen. Hertil kommer, at det modsat fx et salg af en mindretalsak-

tiepost til en strategisk køber giver en stabil ejerstruktur og dermed ikke nødven-

diggør en senere beslutning om enten yderligere statslige aktiesalg eller tilbagekøb.

Der er her en klar parallel til mange af de private børsnoterede selskaber, hvor

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

kombinationen af børsnotering og en stabil kontrollerende aktionær er meget ud-

bredt.

En følge af af salg ved offentlige udbud er, at det statslige provenu ofte vil være

mindre end ved strategisk salg, fordi køberne ikke får den samme indflydelse på

selskabets drift.

Ad 3.

Salg til ledelse/gruppe af medarbejdere (”management buy-out”)

Et salg til

ledelsen eller en gruppe af ledende medarbejdere (et såkaldt ”manage-

ment buy-out”)

kan være relevant i tilfælde, hvor en virksomheds værdi altoverve-

jende hviler på aktuelle nøglemedarbejderes faglige viden og forretningsforbindel-

ser. Salgsmetoden vil fortrinsvis være relevant for videnstunge og relativt små

virksomheder.

Endelig skal nævnes muligheden for et delvist salg af en virksomhed for eksempel

i forbindelse med en opdeling af en virksomheds konkurrenceudsatte aktiviteter

og monopolaktiviteter. En sådan opdeling giver mulighed for et salg af de konkur-

renceudsatte aktiviteter, mens staten bevarer kontrollen med monopolaktiviteter-

ne.

4. Gennemførte salg af statslige aktieposter

Staten har siden 1990 solgt en række aktieposter og selskaber,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Salg af statslige selskaber/aktieposter siden 1990

Ejerandel

Selskab

År

før/efter

-- Pct.--

Byggeriets Maskinstation A/S

Statsanstalten for Livsforsikring

A/S Regnecentralen af 1979

GiroBank A/S

Tele Danmark A/S

Københavns Lufthavne A/S

Tele Danmark A/S

EKR Kreditforsikring A/S

Københavns Lufthavne A/S

GiroBank A/S

Datacentralen

DEMKO

Danfragt A/S

UNI-C's internetaktiviteter

EKR Kreditforsikring A/S

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

68/0

100/0

<5/0

100/49

94/90

100/75

90/52

100/75

75/51

49/0

100/25

100/0

33/0

Blokhandel

Strategisk salg

Off. udbud

Kapitalneds.

Strategisk salg

Off. udbud

Strategisk salg

Aktivsalg

Salgsmetode

Brutto-

provenu

Mio.kr.

40,8

4.222,4

0,5

721,2

81,7

695,8

886,0

71,5

1.088,6

735,0

338,0

28,3

0,0

37,0

273,5

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

A/S Dyrehavsbakken

Tele Danmark A/S

1997

1998

50/0

52/0

Salg til selskabet

Strategisk salg/

salg til selskabet

0,2

31.140,0

Skand. Reisebüro GmbH

Datacentralen A/S

Københavns Lufthavne A/S

Combus A/S

Banestyrelsens Rådgivningsdiv.

Orange Holding A/S

1998

1999

2000

2001

2004

100/0

25/0

51/34

100/0

10/0

Strategisk salg

Off. udbud

Strategisk salg

Salg til

Hovedaktionær

6,4

122,2

969,3

0,0

70,0

106,6

Institut for Serviceudvikling

2004

100/0

Management

buy-out

8,0

Danske Telecom A/S

ETA Danmark A/S

Statens Bilinspektion

Bella Center A/S

Post Danmark A/S

2004

2005

22/0

100/0

15/0

100/75

100/73

50/0

100/0

Strategisk salg

Strategisk salg/

medarbejderaktier

0,0

6,5

480,0

101,7

1.443,0

DONG Energy A/S

Scandlines AG

Ammunitionsarealet

2006

2007

2008

Kapitaludvidelse

Strategisk salg

0,0

5.903,1

Fortroligt

Kilde: Statsregnskabet, diverse aktstykker.

1) Staten købte i 2009 aktierne i Post Danmark A/S tilbage og fusionerede selskabet med det

svenske postvæsen under navnet Posten Norden AB.

2) Mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S har i 2010 i henhold til den i aktionæroverens-

komsten aftalte put option solgt aktier til staten. Herefter er den samlede statslige ejerandel 76,5

pct.

5. Statens selskabsportefølje

Staten havde pr. 31. maj 2010 28 aktieposter mv.,

jf. tabel 2.

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

Tabel 2

Statens aktieposter mv. pr. 31. maj 2010

Ressortministerium

Selskab

Statslige aktieselskaber

Aktieselskabet Stekua i likvidation

Bornholmstrafikken A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

DONG Energy A/S

Finansiel Stabilitet A/S

Skælskør Bank A/S *

Statens Ejendomssalg A/S

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Sund & Bælt Holding A/S

TV 2/DANMARK A/S

Finans

Transport

Miljø

Finans

Økonomi- og Erhverv

Finans

Transport

Kultur

100 pct.

51 pct.

80 pct.

100 pct.

74 pct.

100 pct.

54 pct.

100 pct.

55 pct.

100 pct.

Ejerandel

Selvstændige offentlige virksomheder

DSB

Energinet.dk

Transport

Klima- og Energi

100 pct.

Øvrige selskaber med statslig ejerandel

AFT 2005 A/S

Air Greenland A/S

Aktieselskabet Tranum Plantage

Dansk Bibliotekscenter A/S

Entry Point North AB

Københavns Lufthavne A/S *

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

Posten Norden AB

SAS AB *

Tolne Skov ApS

Udviklingsselskabet By og Havn I/S

Volsted Plantage A/S

Østvendsyssel Plantageselskab ApS

Børsnoterede selskaber

1) Skov- og Naturstyrelsen

2) Staten har en direkte ejerandel i Skælskør Bank på 53,5 pct. Hertil kommer en indirekte ejerandel på 3,5 pct., som

Finansiel Stabilitet A/S ejer.

3) Økonomistyrelsen

4) Lufttrafiktjenesten (Naviair)

Finans

Kultur

Transport

Finans

Transport

Videnskab

Transport

Finans

Transport

Finans

< 1 pct.

25 pct.

< 1 pct.

29 pct.

33 pct.

39 pct.

42 pct.

22 pct.

40 pct.

14 pct.

8 pct.

45 pct.

< 1 pct.

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

I forlængelse af ovenstående generelle overvejelser om privatisering har regerin-

gen på baggrund af en konkret vurdering tilkendegivet en hensigt eller truffet be-

slutning om privatisering af følgende selskaber:

TV 2|DANMARK A/S

TV 2|DANMARK A/S har en todelt forretningsmodel, der består af dels hoved-

kanalen TV 2, dels andre kommercielle aktiviteter. Hovedkanalen er underlagt en

række public service-forpligtelser. De øvrige kommercielle aktiviteter er primært

niche-tv-kanalerne TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM, TV 2 NEWS, som dri-

ves uden for public service-virksomheden.

TV 2|DANMARK A/S er involveret i en række sager ved EU-Kommissionen og

EF-domstolen om blandt andet tilbagebetaling af statsstøtte og rekapitalisering af

selskabet.

Regeringen besluttede i foråret 2005 at udskyde salget af TV 2|DANMARK A/S

på grund af usikkerheden i forbindelse med sagerne ved EF-domstolen. I mellem-

tiden har staten ydet redningsstøtte til selskabet, som efterfølgende har været fulgt

op af en omstruktureringsplan, som afventer Kommissionens godkendelse. Så

længe der ikke er klarhed over udfaldet af sagerne og godkendelsen af omstruktu-

reringsplanen, vurderes et salg ikke relevant.

DONG Energy A/S

Staten ejer 76,5 pct. af DONG Energy A/S. De øvrige aktier er ejet af tidligere

aktionærer i henholdsvis det daværende Energi E2 A/S og det daværende Elsam

A/S.

DONG Energy A/S er en energivirksomhed, hvis primære forretningsområder er

efterforskning og produktion af olie og naturgas, elproduktion, salg og distributi-

on af el og naturgas samt handel med energiprodukter. Aktiviteterne udøves i

Danmark og det øvrige Nordeuropa.

En bred politisk aftale mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Enheds-

listen fra 2004 fastlægger rammerne for en børsnotering af DONG Energy A/S.

Aftalen indebærer for det første, at der arbejdes mod en børsnotering af DONG

Energy A/S, hvor en del af aktierne sælges til en bred kreds af indenlandske og

udenlandske investorer. For det andet indebærer aftalen, at staten skal fastholde

aktiemajoriteten. Kun hvis der er enighed mellem parterne, kan staten afgive sin

aktiemajoritet inden den 1. januar 2015.

Planerne for en børsnotering blev sat i bero i 2008 som følge af den begyndende

uro på de finansielle markeder, der viste sig at være forløberen for en egentlig

finansiel krise. Der er fortsat betydelig usikkerhed om den økonomiske udvikling

og dermed udviklingen på de finansielle markeder i den kommende tid. Der er

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at genoptage forberedelsen af

DONG Energy A/S’s børsnotering.

Posten Norden AB

Posten Norden AB er en postvirksomhed. Selskabets forretning er opdelt i en

brevforretning i Danmark, en brevforretning i Sverige, en nordisk logistikforret-

ning samt en informationslogistikforretning.

Selskabet er resultatet af en fusion i 2009 mellem Post Danmark A/S og det sven-

ske Posten AB og er i dag ejet 60 pct. af den svenske stat og 40 pct. af den danske

stat. I forbindelse med fusionen tilbagekøbte den danske stat en aktiepost på 22

pct. i Post Danmark A/S, som tidligere var solgt til kapitalfonden CVC.

Det indgår i aftalegrundlaget mellem den svenske og den danske stat, at Posten

Norden AB skal børsnoteres i løbet af 3-5 år.

Skælskør Bank A/S

Skælskør Bank A/S er en lokal bank med primært geografisk markedsområde i

den vestlige del af Sjælland. Selskabet driver pengevirksomhed for et stort antal

privatkunder samt en række små og mellemstore virksomheder i lokalområdet.

Staten ejer 53,5 pct. af aktierne i Skælskør Bank A/S samt indirekte 3,5 pct. gen-

nem Finansiel Stabilitet A/S.

Max Bank A/S og Skælskør Bank A/S har d. 27. maj offentliggjort et grundlag for

en fusionsaftale mellem de to banker. De to banker ønsker at skabe ro i en over-

gangsfase med henblik på at skabe et godt afsæt for videreudvikling af fusions-

banken.

I forbindelse med fusionen vil Finansministeriet forpligte sig til, at staten i perio-

den frem til 1. maj 2012 ikke kan sælge aktier uden fusionsbankens godkendelse,

samt i samme periode at sælge aktier til eventuelle købere anvist af fusionsbanken,

under forudsætning af at det sker til markedskurs.

SAS AB

Selskabets aktiviteter består hovedsageligt af luftfartsvirksomhed især i Norden og

Europa, men også interkontinentalt. Derudover driver selskabet luftfartsrelaterede

aktiviteter. De tre skandinaviske stater ejer tilsammen 50 pct. af aktierne, hvoraf

den svenske stat ejer 21,4 pct. og den norske og danske stat hver ejer 14,3 pct.

Regeringen har tilkendegivet at ville forholde sig åbent til de strukturelle mulighe-

der, der måtte vise sig for SAS AB, med henblik på at sikre de bedst mulige ram-

mer for selskabets udvikling til gavn for de skandinaviske flypassagerer, selskabet

og selskabets medarbejdere. Den svenske, norske og danske stat har aftalt, som

det har været tilfældet i de senere år, en løbende en dialog staterne imellem og

med SAS’ ledelse angående selskabets fremtid.

FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 134:

For så vidt angår de øvrige selskaber, har regeringen ingen aktuelle planer vedrø-

rende privatisering.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at forretningsgrundlaget for en række af sel-

skaberne altovervejende er knyttet til det statslige ejerskab. Der er således tale om

aktiviteter, hvor det er hensigtsmæssigt, at staten varetager opgaven, men hvor

selskabsformen er valgt som organisationsform. Det drejer sig om Entry Point

North AB, Finansiel Stabilitet A/S, NORDUnet A/S, Statens og Kommunernes

Indkøbsservice A/S, Statens Ejendomssalg A/S og Udviklingsselskabet By og

Havn I/S.

Samtidig er der selskaber, som ejer centrale dele af infrastrukturen, hvor privatise-

ring heller ikke vurderes relevant. Det drejer sig om Energinet.dk, Københavns

Lufthavne A/S, Metroselskabet I/S og Sund og Bælt Holding A/S.