FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 115:

•Indledningsvist vil jeg da gerne takke for lejligheden til endnuen gang at diskutere udfordringerne for de offentlige finanserog Konvergensprogrammet, som vi jo allerede har haft ét sam-råd om. Denne gang er der så spurgt mere specifikt til antagel-serne om finanspolitikken i Konvergensprogrammet.•Her vil jeg først understrege, at hovedformålet med Konver-gensprogrammet er at vurdere størrelsesordenen af de udfor-dringer vi står med i forhold til de offentlige finanser. Det vilsige, at programmet gør status for 2015-fremskrivningen og deoffentlige finanser i lyset af den globale krise, der har ramtDanmark og andre lande med uventet stor styrke.•Konvergensprogrammet illustrerer således de krav, der stillesfor at indfri målsætningerne i 2015-planen og den ventede hen-stilling fra EU om igen at bringe underskuddet under 3 pct. afBNP.•De finanspolitiske antagelser i Konvergensprogrammet har så-ledes beregningsteknisk karakter, hvilket fremgår af program-met.

Udmeldte pejlemærker og strategi•Regeringen har på baggrund af de udfordringer, som er beskre-vet i Konvergensprogrammet, fremlagt en overordnet strategifor, hvordan opgaven vil blive håndteret. Den fremgår af rege-ringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”.•Lad mig kort ridse hovedelementerne i strategien op.•For det første vil regeringen fortsat understøtte vækst og be-skæftigelse med en ekstraordinært lempelig økonomisk politik i2010. Vi bruger rigtig mange penge på at få gang i økonomien,både via større offentlige investeringer og ved at styrke famili-ernes økonomi. Der bliver altså ikke sparet en eneste krone i år.•Det er helt centralt for regeringen, at den økonomiske politikunderstøtter det begyndende opsving.•Vi vil også tage yderligere initiativer til at mindske krisens men-neskelige omkostninger, herunder særlige initiativer rettet modunge og personer med meget lange ledighedsforløb.•Men samtidig har vi meldt klart ud, at vi starter genopretningenaf de offentlige finanser fra 2011. Der bliver tale om en flerårigindsats, og vi regner med at konsolideringen skal skærpes i 2012og 2013.•Finanspolitikken i 2011 skal være afstemt med konjunkturerne,men vi vil allerede nu gøre klar til at stramme op fra 2011, hvisøkonomien udvikler sig som forventet i vores seneste konjunk-turvurdering.•Vi har meldt ud, at målet fortsat er strukturel balance på de of-fentlige finanser i 2015. Og at vi vil efterleve den ventede hen-stilling fra EU frem mod 2013.•Vi har også meldt ud, at genopretningen skal ske på udgiftssi-den. Skattestoppet står fast. Danmark har i forvejen højt skatte-tryk, og højere skatter kan svække grundlaget for vækst og be-skæftigelse. Vi kan også se, at stort set alle andre EU-lande ogsålægger op til at konsolidere på udgiftssiden.

•Vi har meldt ud at vi vil holde det offentlige forbrug i ro fra2011 til 2013. Vi prioriterer fortsat vækst på sundhedsområdet.•Vi fastholder dermed pejlemærket i 2015-planen fra 2007 om,at det offentlige forbrug kan udgøre ca. 26½ pct. af BNP i2015. Det er stadig en større andel end i alle år fra 1984 til 2007– selv om der er nulvækst fra 2010 til 2013.•Men som det ser ud nu, vil nulvækst i det offentlige forbrug ik-ke være tilstrækkeligt. Der kan blive behov for yderligere kon-solidering. Regeringen vil derfor gå de offentlige udgifter igen-nem med en tættekam og løse opgaven så nænsomt som muligt.•Regeringens konkrete forslag til konsolideringstiltag vil i førsteomgang blive fremlagt i forbindelse med kommuneforhandlin-gerne i juni og i finanslovforslaget for det kommende år.•Vi vil derudover igangsætte arbejdet med en 2020-plan. Planenskal sikre en holdbar offentlig økonomi og styrke arbejdsud-buddet. Vi skal blandt andet have flere i ordinær beskæftigelseog færre, der skal forsørges af det offentlige. Derudover skalplanen indeholde initiativer, der fremmer fremtidens vækst ogvelstand frem mod 2020.•Regeringen har nedsat Vækstforum netop med henblik på atsikre gode vækstbetingelser for dansk økonomi, så vi kan nåmålet om, at Danmark gennem vækst skal være blandt de ti ri-geste lande i verden i 2020.•Det var så nogle af elementerne i regeringens overordnede stra-tegi. Lad mig nu vende tilbage til selve Konvergensprogrammetog de beregningstekniske antagelser om finanspolitikken, somer lagt ind i programmet.Udfordringerne for de offentlige finanser

noget – også selv om konjunkturerne normaliseres frem mod2015.•Uden nye initiativer skønner Finansministeriet, at det struktu-relle underskud i 2015 vil være omkring 1,8 pct. af BNP. De of-fentlige finanser skal altså styrkes med ca. 31 mia. kr. via nyeinitiativer for at få balance i 2015.•Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt erøget siden sidste års Konvergensprogram, navnlig fordi krisenhar skubbet os ud af kurs. I sidste års Konvergensprogram varder en udfordring på ca. 14 mia. kr. for at sikre strukturel balan-ce i 2015. Den udfordring er som nævnt øget til ca. 31 mia. kr.•I kravet om finanspolitisk konsolidering frem mod 2015 er dersamtidig taget hensyn til, at Danmark må ventes at komme ind i”proceduren for uforholdsmæssigt store underskud”. Det bety-der at vi vil få en henstilling fra ECOFIN inden for nogle må-neder om at styrke finanserne.•ECOFIN forventes at anbefale, at der gennemføres initiativersom sikrer en samlet forbedring af den strukturelle saldo med1½ pct. af BNP i løbet af 2011, 2012 og 2013. Det bygger på dehenstillinger andre lande har fået. Det er et mildere krav end forandre lande i proceduren, fordi Danmark har bedre offentligefinanser.•Ifølge beregningerne i Konvergensprogrammet vil det krævenye initiativer for ca. 24 mia. kr.•Ved at indfri henstillingen er vi dermed � af vejen i forhold tilat nå målet om balance i 2015.•Konvergensprogrammet viser også, at vi ved at sikre balance i2015 vil bremse gældsopbygningen og stigningen i nettorente-udgifterne. Det er afgørende for at sikre velfærden på længeresigt. Og det medfører, at finanspolitikken kan opfylde kravetom finanspolitisk holdbarhed.•Alternativet vil være en hastigt voksende gæld og stigende ren-tebetalinger. Hvis ikke vi gør noget, kan nettogælden stige til op

mod 50 pct. af BNP i 2030. Dermed vil renteudgifterne stige tilover 50 mia. kr. Det vil gå ud over den offentlige service fordivi så må bruge pengene på at betale renter i stedet for nyttigeudgifter til sundhed, pasning, pleje og så videre.•Det vil betyde, at kravet om stramninger stiger endnu mere.•Derfor vil regeringen tage fat på opgaven med krum hals. Og viskal i gang fra 2011 på linje med de anbefalinger, der gives afEU, OECD og IMF.•Dertil kommer, at udskydelse af indsatsen eller yderligere lem-pelser af finanspolitikken ville svække troværdigheden omkringden økonomiske politik og øge risikoen for højere renter. Detvil dæmpe vækst og beskæftigelse og svække boligmarkedet.•Samtidig vil Danmarks sårbarhed overfor fornyet uro på de fi-nansielle markeder blive større. Vi er ikke med i Euroen. Detbetyder at vi skal være mere ansvarlige, fordi vi ellers kan risike-re at der kommer pres på kronen. Det så vi jo så sent som i ef-teråret 2008.•Og endelig er konsolidering jo afgørende for, at vi igen kan fånogle handlemuligheder i finanspolitikken. Det kan vi jo få brugfor de kommende år, hvor vi jo ved at mange lande må stram-me mere op end vi må i Danmark.De beregningstekniske antagelser om finanspolitikken i KP09•Lad mig så sige lidt om, hvilke beregningstekniske antagelser,der er lagt til grund i Konvergensprogrammet for at illustrere,hvad der skal til for at efterleve den ventede EU-henstilling ogsikre balance på finanserne i 2015.•Der er forudsat nul-vækst i det reale offentlige forbrug i 2011,2012 og 2013. I forhold til den realvækst, der indgik i sidste årsKonvergensprogram, svarer det til en budgetforbedring på ca.13½ mia. kr.•For at nå det samlede konsolideringskrav i forhold til den ven-tede EU-henstilling på 24 mia. kr. frem mod 2013, er der der-udover forudsat en mindrevækst i de øvrige offentlige udgifter

på ca. 11 mia. kr. som indfases i 2012 og 2013 – set i forhold tilden udgiftsvækst, der indgik i Konvergensprogrammet for2008.•De øvrige offentlige udgifter er især overførsler, subsidier, over-førsler til udlandet mv., men der er ikke – heller ikke i Konver-gensprogrammet – taget stilling til konkrete tiltag eller udgifts-poster.•Mindreudgiften svarer som nævnt til ca. 11 mia. kr. Når der ta-ges hensyn til afledte virkninger på momsindtægter mv., så vilmindreudgiften i beregningen medføre en forbedring af denstrukturelle saldo på 8½-9 mia. kr. Det står i Konvergenspro-grammet på s. 95.•De beregningstekniske antagelser svarer dermed til en antagetmindrevækst i udgifterne, der svarer til ca. 5 mia. kr. i 2011, 10mia. kr. i 2012 og 9 mia. kr. i 2013. Konsolideringen er dermeddobbelt så stor i 2012 og 2013 som i 2011. Det står i Konver-gensprogrammet s. 38 [anmærkning til tabel].•Når vi så har løst udfordringen i forhold til EU-henstillingen, såmangler vi omkring 7 mia. for at nå kravet på 31 mia. kr. ogstrukturel balance i 2015.•Det betyder, at vi så vil være tilbage i ”kendt farvand” for detsvarer til det resterende reformkrav i 2015-planen før krisen(svarende til kravet i den oprindelige 2015-plan korrigeret fordet positive bidrag fra skattereformen og Jobplanen mv. fra2008)•Der står meget klart i programmet, at der ikke er taget stilling tilkonkrete initiativer eller den konkrete indfasning. Der står ogsåmeget klart, at den konkrete tilrettelæggelse af finanspolitikkenvil ske løbende og blandt andet under hensyntagen til konjunk-tursituationen.•Men det hører også med, at fremskrivningerne i Konvergens-programmet er behæftet med usikkerhed og navnlig i den aktu-elle situation er det svært at foretage en præcis vurdering af denunderliggende stilling på de offentlige finanser.

•Derudover skal jeg minde om, at vi endnu har til gode at se denkonkrete henstilling fra EU omkring genopretning af de offent-lige finanser frem mod 2013. Den kommer først henover som-meren.Nulvækst i det offentlige forbrug•Lad mig knytte et par ord til den beregningstekniske antagelseom nulvækst i det offentlige forbrug, der jo har været genstandfor en del polemik. Fra flere sider er det hævdet, at nulvækst idet offentlige forbrug samlet set medfører nedskæringer.•Nulvækst i det offentlige forbrug realt betyder, at udgifterne lø-bende stiger i takt med pris- og lønudviklingen. Det vil sige, atdet overordnet er muligt at fastholde de samme ansatte og købesamme varer og tjenester fra den private sektor.•Det fremgår også af Konvergensprogrammet s. 105. Der stårordret, at ”Det beregningstekniske forløb indebærer, at den of-fentlige beskæftigelse er uændret fra 2010 til 2013 og stigersvagt fra 2013 til 2015.•I det omfang, at man kan øge produktiviteten i den offentligesektor vil disse effektiviseringsgevinster samtidig kunne medgåtil at styrke kvalitet og omfang af de offentlige ydelser.•Man skulle tro, at udfordringen med at dæmpe de offentligeudgifter var noget jeg havde opfundet. Men sådan er det jo ik-ke.•Det fremgår også af den oprindelige 2010-plan som SR-regeringen fremlagde i 2001. Her var det en meget klar erken-delse, at afdæmpet vækst i det offentlige forbrug var afgørendefor at sikre sunde offentlige finanser. Derfor lagde man op tilen realvækst i det offentlige forbrug fra 2006 til 2010 som fak-tisk er på linje med det vi foreslår i perioden 2009 til 2015.•Sagen er, at vi simpelthen ikke kan fortsætte med den vækst idet offentlige forbrug som vi har haft hidtil. Det hænger ikkesammen.

•Hvis vi eksempelvis fortsætter med den hidtidige vækst i det of-fentlige forbrug siden 2001 på gennemsnitligt 1,6 pct. årligtfrem mod 2020, så kan vi regne med en yderligere svækkelse afden (primære) offentlige saldo på mere end 35 mia. kr. (2010-priser) – udover den udfordring vi står med nu.•For at finansiere det skulle vi rent faktisk afvikle efterlønnenhele 2 gange.•Det viser meget tydeligt, at strammere styring af de offentligeserviceudgifter er helt centralt i forhold til at skabe balance iden offentlige økonomi. Det er en bunden opgave som skaladresseres.•Hertil kommer at vi i dag bruger flere ressourcer på offentligeservice end nogensinde før. Udgifternes andel af indkomster ogBNP har aldrig været større. Og den offentlige beskæftigelsehar aldrig været større.Effektivisering i den offentlige sektor•Derfor er vi nødt til at finde veje til at få ressourcerne til atstrække længere.•Kommunerne må derfor styrke indsatsen for at frigøre ressour-cer til udvikling af den offentlige service.•Det kan bl.a. ske ved afbureaukratisering.•Regeringen vil i forbindelse med kommuneforhandlingerne nutil juni komme med en række initiativer, som kan frigøre mindst600 mio. kr. i 2011. Disse initiativer vil blandt andet indeholdeen række statslige afbureaukratiseringer, som vil tage udgangs-punkt i den store forenklingsplan ”Mere tid til velfærd”, vifremlagde sidste efterår.•Men afbureaukratisering handler ikke kun om statslige regler.Kommunerne må også selv se kritisk på de regler, som de selvhar fastlagt, så der kan flyttes ressourcer fra papirarbejde til ser-vice.

•Derudover er der også et stort effektiviseringspotentiale ikommunernes administration. Antallet af administrationsmed-arbejdere i kommunerne varierer mellem godt 10 og 18 medar-bejdere pr. 1.000 borgere. Hvis samtlige kommuner bringer an-tallet af administrative medarbejdere ned på det nuværendelandsgennemsnit vil det frigøre i størrelsesorden 1,9 mia. kr.•Det viser, at det er muligt at skaffe sig et råderum til fortsat ud-vikling af den offentlige service.Reformer•Lad mig også knytte et par ord til muligheden for at løse de ud-fordringer, vi står overfor, alene ved hjælp af reformer.•Det er jeg som udgangspunkt positivt stemt for. Regeringen eren reformregering. Der er gennemført et utal af reformer siden2001 – inden for skat, tilbagetrækning og arbejdsmarked.•Og vi kan jo også se det i tallene. Den strukturelle beskæftigelse– dvs. udviklingen i beskæftigelsen korrigeret for konjunkturer-nes bidrag – er skønsmæssigt steget mere end 100.000 personersiden 2000. Vi har fået løftet arbejdsudbuddet.•Samtidig lykkedes det jo regeringen at indfri omtrent halvdelenaf reformkravet i 2015-planen i løbet af planens første to år.Det synes jeg er ganske pænt.•Og regeringen var jo klar til at gå længere med de forslag tilmodernisering af dagpengesystemet, som vi fremlagde i efter-året 2008, men som der ikke kunne samles flertal for. De for-slag ville have indfriet hovedparten af det resterende reform-krav.•Så det er ikke rimeligt at påstå, at regeringen ikke har vist dennødvendige reformvilje.•I den aktuelle situation med ret stort pres på finanserne, er denprimære kortsigtede opgave imidlertid at forberede tiltag, somret hurtigt kan styrke de offentlige finanser, og så vi kan efterle-ve EUs henstilling.

•Arbejdsreformer indfases imidlertid typisk over en årrække.Samtidig står vi i en situation, hvor efterspørgslen efter arbejds-kraft er faldet, og i Konvergensprogrammet er det lagt til grund,at det varer nogle år før ledigheden igen er tilbage på det anslå-ede strukturelle niveau på 3,6 pct. af arbejdsstyrken i 2015.•Det vanskeliggør en strategi, hvor forventede EU-henstillingom (strukturelt) at forbedre den offentlige saldo med 1½ pct.fra 2010 til 2013 indfries gennem reformer.•Selv store arbejdsmarkedsreformer – og der er jo dele af oppo-sitionen, der fx har talt for en større efterlønsreform – kan ikketræde i stedet for en strammere styring af de offentlige udgifter.•Selv i den helt utænkelige situation, hvor man forestiller sig enfuld afvikling af efterlønnen fra og med 2011, vil bidraget kunvære en 1/3 af den krævede forbedring frem mod 2013.•Og det er endda uden at indregne, at der i så fald skulle findesen ordning for tilbagebetaling eller overførsel til pensionskontiaf de efterlønsbidrag, der er blevet indbetalt frem til i dag.EU-kommissionens vurdering af Konvergensprogram 2009•Lad mig også sige et par ord om EUs vurdering af konvergens-programmet. Her er det værd at bemærke, at regeringens øko-nomiske politik under krisen efter EUs vurdering er helt på lin-je med de retningslinjer for finanspolitikken, som EU-landeneer blevet enige om.•I EUs udtalelse fremhæves det, at dansk økonomi var i en godudgangsposition sammenlignet med andre lande, da den globalekrise ramte. Det opfatter jeg som et skulderklap i forhold til denøkonomiske politik, vi har ført siden 2001.•Det vurderes endvidere, at Danmark med de store finanspoliti-ske lempelser over 2009 og 2010 har taget en række omfattendeog passende skridt som reaktion på krisen. Der er opbakning tilat fastholde den ekspansive linje i 2010.•Endelig vurderes det, at de finanspolitiske rammer i Danmarker gode og kendetegnet ved høj gennemsigtighed. Og selv om

udgiftsrammerne er blevet overskredet, så anerkender EU, atder er taget skridt til at sikre bedre overholdelse af udgiftsram-merne i kommuner og regioner.•Rådsudtalelsen indeholder også nogle advarende bemærkningerom, at den økonomiske vækst kan blive lavere og de offentligeunderskud større end lagt til grund i Konvergensprogrammet.Desuden anbefales, at Danmark forstærker indsatsen for at be-grænse underskuddet og fremlægger mere detaljerede forslag tilat sikre den nødvendige konsolidering.•Her vil jeg for det første gerne sige, at vækstskønnene for 2010og 2011 er helt på linje med de seneste skøn fra EU.•Vækstantagelserne for 2012-15 bygger på samme princippersom i tidligere års konvergensprogrammer, dvs. en gradvisnormalisering af konjunktursituationen. Samtidig er det Kom-missionens vurdering, at forventningerne til beskæftigelsen errealistiske.•Det er korrekt, at der skal fremlægges mere konkrete konsolide-ringstiltag. Regeringen har meldt ud, at indsatsen gradvist vilblive konkretiseret, i første omgang ved kommuneforhandlin-gerne i juni og forhandlingerne om finansloven for 2011. Ende-lig hører det med, at nulvækst i princippet kan nås via alminde-lige budgetprocedurer, der ikke nødvendigvis eller ikke i fuldtomfang kræver ”konkrete tiltag”•Lad mig også understrege, at selv om det er Kommissionen ogRådets opgave at være kritisk i forhold til programmerne, erbemærkningerne til Danmark i den milde ende.•Økonomikommissær Olli Rehn har således udtalt, at Danmark”…set over hele spektret af EU-lande er blandt de lande, derhar et mere realistisk forhold til deres vækstniveau og et af demest konkrete programmer.”•Med hensyn til anbefalingen om, at Danmark bør forstærkeindsatsen for at begrænse overskridelsen af 3 procentsgrænsenvil jeg gerne fremhæve i denne kreds, at EU dermed anbefalerat undlade yderligere lempelser i 2010-11.

•I Rådets udkast vurderes det på baggrund af den beregnedestruktursaldo, at konsolideringen af de offentlige finanser be-gyndes i 2011 – omend i et moderat tempo. Konsolideringen i2011 udgør op mod ½ pct. af BNP målt ved ændringen i denstrukturelle saldo ved EU's metode og EU's definition af mid-lertidige engangsforhold [såkaldte ”one-offs”, jf. fodnote 7 side6 i udkastet til Rådsudtalelse].•Regeringen har meldt ud, at der vil blive taget hensyn til kon-junktursituationen i tilrettelæggelsen af finanspolitikken i 2011,men også at det er centralt, at vi kommer i gang med at konso-lidere de offentlige finanser. Finanspolitikken for 2011 fastlæg-ges endeligt i forbindelse med Finansloven for 2011.•Samlet er det som nævnt vurderingen, at udkastet til rådsudta-lelse er afbalanceret og forholdsvist positivt i forhold til andrelande. Regeringen vil tage rådsudtalelsen til efterretning.

Spørgsmål:

Svar: