FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 113:

Vil ministeren redegøre for de forventede konsekvenser for arbejdsudbuddet ogde offentlige finanser ved en lempelse af reglerne for modregning af arbejdsind-komst i efterlønnen? Ministeren bedes angive svaret generelt såvel som ved be-regning på en konkret ændring af reglerne, hvorefter arbejdsindkomst på op til30.000 kr. (2007-niveau) ikke modregnes i efterlønnen.Svar:

Efter gældende regler sker der fradrag i efterlønnen, således at efterlønnen i denenkelte uge nedsættes med 1/37 for hver times arbejde. For personer med relativtlav timeløn er nedsættelsen dog lavere, jf. Velfærdsaftalen fra 2006.Forslag om yderligere lempelser af reglerne for modregning af arbejdsindkomst iefterlønnen må påregnes at forringe arbejdsudbuddet og svække de offentligefinanser, og kan derfor ventes at øge den aktuelle konsolideringsudfordring fremmod 2015.Det kan tilføjes, at der i forbindelse med aftalen om Jobplanen i 2008, blev derindført et skattenedslag til 60-64-årige, der fortsætter på arbejdsmarkedet indtilfolkepensionsalderen. Der er således indført incitamenter til at 60-64-årige fort-sætter på arbejdsmarkedet.Virkninger af en lempeligere modregningForslag om en lempeligere modregning af arbejdsindkomst i efterlønnen vil påvir-ke det samlede arbejdsudbud gennem flere kanaler, der trækker i forskellige ret-ninger. Den væsentligste effekt af en lempelse af reglen for modregning er, at detvil gøre det mere attraktivt for beskæftigede, der har fravalgt efterløn, at overgå tilefterløn (samtidig med at de arbejder i begrænset omfang). Dette vil reducere ar-bejdsudbuddet, når det opgøres i fuldtidspersoner.Nogle af de efterlønsmodtagere, der ikke har arbejdsindkomst, vil i begrænsetomfang, øge deres arbejdsudbud. Det samme gælder for nogle af de efterløns-modtagere, der arbejder. Inden for denne gruppe kan der dog eventuelt også være

nogle, der vil reducere arbejdsomfanget (som følge af en såkaldt indkomsteffekt) –afhængig af, hvordan forslaget konkret er udformet.Den samlede effekt af forslag om lempeligere modregning af arbejdsindkomst iefterløn vil afhænge af størrelsesforholdet mellem bruttobevægelserne. Det er ikkeplausibelt, at der kan opstilles en model, som ikke svækker de offentlige finanser.Virkninger af et konkret forslagNedenfor vurderes virkninger af det i spørgsmålet nævnte forslag. Det antageskonkret, at der ikke sker modregning i efterløn af indkomst på op til 30.000 kr.(2006-niveau). En sådanbundfradragsmodelskønnes usikkert at reducere arbejdsud-buddet med omkring 1.500 fuldtidspersoner,jf. tabel 1,idet der som nævnt er me-kanismer, der trækker i forskellige retninger. Nedenfor redegøres kort for effek-terne i de forskellige delgrupper. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærknin-ger ovenfor.Tabel 1Effekter på arbejdsudbud af forslag om generelt bundfradrag ved modregning af arbejdsind-komst i efterløn på 30.000 kr. (2006-niveau)Antal fuldtidsbeskæftigedeDelgruppe1. Tilgang til efterløn fra fuldtidsbeskæftigede- heraf bruttotilgang fra beskæftigelse- heraf supplerende arbejde blandt nye efterlønsmodtagere2. Efterlønsmodtagere uden supplerende erhvervsindkomst3. Efterlønsmodtagere med supplerende erhvervsindkomst (netto)Samlet effekt, centralt skøn:(centralt skøn)(-) 2.700(-) 3.000300900300-1.500

Forslaget skønnes samtidig at indebære en umiddelbar belastning af de offentligefinanser på ca. 140 mio. kr. som følge af, at udbetalingerne af efterløn til efter-lønsmodtagere med arbejdsindkomst øges. Beløbet er netto for indkomstskat.Hertil kommer afledte effekter som følge af den øgede tilgang til efterlønsordnin-gen og reducerede skatteindtægter mv. som følge af det lavere arbejdsudbud.Effekter for efterlønsberettigede, der efter gældende regler er i beskæftigelse.Alle modeller for lempeligere fradrag indebærer, at efterlønsordningen alt andetlige bliver økonomisk mere attraktiv, da potentielle efterlønsmodtagere vil kunnevælge efterløn med supplerende erhvervsindkomst frem for fuldtidsbeskæftigelse.Den beregnede reduktion på arbejdsudbuddet ved det konkrete forslag er med envis usikkerhed opgjort til ca. 2.700 fuldtidsbeskæftigede1.1

Effekter for efterlønsmodtagere, der ikke arbejder i forvejenOmkring 15 pct. af efterlønsmodtagerne (på den fleksible efterlønsordning) hararbejde i et vist omfang. Andelen af efterlønsmodtagere, der begynder at arbejde,kan næppe forventes at overstige ca. 10 pct. af antallet af efterlønsmodtagere, sva-rende til at i alt 25 pct. af efterlønsmodtagerne med de nye regler ville have arbej-de i et vist omfang2. Dermed kan der fra gruppen komme en forøgelse af arbejds-udbuddet på omkring 900 fuldtidsbeskæftigede, idet det forudsættes, at de i scena-riet ikke tjener mere end grænsebeløbet.Effekter for efterlønsmodtagere med arbejdsindkomstSom nævnt har omkring 15 pct. af de nuværende efterlønsmodtagere (på den flek-sible efterlønsordning) supplerende arbejde i et vist omfang. Omkring halvdelenaf disse arbejder i et så beskedent omfang, at deres arbejdsindkomst er undergrænsen på de 33.000 kr. Antages skematisk, at disse øger arbejdsomfanget til detdobbelte, vil det øge det samlede arbejdsudbud med omkring 300-350 fuldtidsbe-skæftigede. Med en minimal modgående effekt fra personer, der reducerer ar-bejdsudbuddet, skønnes arbejdsudbuddet for denne gruppe til omkring 300 fuld-tidsbeskæftigede.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen

lægges videre til grund, at en stigning i kompensationsgraden med 1 pct. (som følge af lovgivning eller på anden måde)indebærer et fald i erhvervsdeltagelsen for befolkningen i efterlønsalderen med 0,15 pct.enheder. Med disse forudsætningervil forslaget isoleret set indebære en reduktion af beskæftigelsen med omkring 3.000 personer. Denne effekt vil i et vistomfang modsvares at, at de nye personer, der overgår til efterløn, forsat har arbejde i et vist omfang, da det implicit erforudsat, at de har arbejde i et sådant omfang, at de tjener 33.000 kr. Omregnet til fuldtidsbeskæftigelse svarer det til etbeskæftigelsesomfang på ca. 300 personer, således at nettoeffekten for gruppe 1 er en reduktion af arbejdsudbuddet påomkring 2.700 personer.2