Der er generelt stor variation i kommunernes ressourceforbrug på de forskelligekommunale serviceområder. Variationerne kan grundlæggende henføres til flereforskellige forhold:Forskelle i arbejdstilrettelæggelse og effektivitet.Lokale politiske prioriteringer i forbindelse med fastsættelse af tilbudssam-mensætning og serviceniveau.Forskelle i grundvilkår, herunder kommunernes socioøkonomiske og de-mografiske sammensætning. Dette kan lede til forskelle i udgiftsbehov.

Det er i de kommende år vigtigt at sætte fokus på forskelle i effektivitet og udbre-delse af ”bedste praksis”. De gode løsninger kan således medvirke til at skabe etomprioriteringsrum.De beregningstekniske forudsætninger bag de forskellige regneeksempler fremgårnedenfor.

Dagpasning, folkeskolen samt ældre

Regneeksemplerne viser, hvad der kunne frigøres, hvis de kommuner, der har etressourceforbrug over landsgennemsnittet, nedbragte deres ressourceforbrug tildet landsgennemsnitlige niveau:Pasningsudgifter pr. 0-10 årig. Kommunernes samlede pasningsudgifterdækker udgifter til bl.a. dagpleje, vuggestuer, sfo og fritidshjem. Det skalbemærkes, at udgifterne er opgjort netto – dvs. fratrukket forældrenesegenbetaling. Forskelle i udgifter dækker således bl.a. over forskelle iforældres egenbetaling for pasning. Hertil kommer forskelle i kommunernesdækningsgrader og tilbudssammensætning.Beregningen er illustreret i vedlagte bilag,jf. regneeksempel – dagpasning.Folkeskoleudgifter pr. elev. Opgørelsen af udgifterne til folkeskolen ersnævert afgrænset til kun at omfatte folkeskolen og indregner således ikkeudgifter til fx specialundervisning og efterskoler.Beregningen er illustreret i vedlagte bilag,jf. regneeksempel – folkeskolen.Ældreudgifter pr. 65+ årig. De kommunale ældreudgifter afspejler en langrække forskellige plejetilbud som fx plejehjem, pleje og omsorg, genoptræn-ing samt støtte- og kontaktpersonordning.

Beregningen er illustreret i vedlagte bilag,jf. regneeksempel – ældreområdet.Beregningen er foretaget på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministerietskommunale nøgletal, der er tilgængelige på www.noegletal.dk. Enhedsudgifternefor de tre områder er opgjort med afsæt i regnskab 2008 opregnet til 2010 pris- oglønniveau.

Sygefravær

Regneeksemplet viser, hvad der kan frigøres, hvis kommuner med et sygefraværover landsgennemsnittet nedbringer antallet af sygedage til det landsgen-nemsnitlige niveau.Beregningen er foretaget på baggrund af det Fælleskommunale Løndatakontorsopgørelse af sygefravær i kommunerne samt Danmarks Statistiks opgørelse afkommunalt ansattes gennemsnitlige løn per præsteret time (eksklusiv ferie og syg-dom).Beregningen er illustreret i vedlagte bilag,jf. regneeksempel – sygefravær.

Administrativt personale

Regneeksemplet viser, hvad der kan frigøres, hvis de kommuner, der har flereadministrative medarbejdere per indbygger, nedbringer dette til det landsgen-nemsnitlige antal administrative medarbejdere per indbygger.Kommunernes administrative personale er opgjort på baggrund af det Fælle-skommunale Løndatakontors statistik over beskæftigede i kommunerne. Værdienaf et årsværk er fastsat på baggrund af den gennemsnitlige løn til administrativtpersonale tillagt et skønnet overhead.Beregningen er illustreret i vedlagte bilag,jf. regneeksempel – administration.

Digitalisering

Regneeksemplet vedrørende digitalisering er baseret på en analyse gennemført afRambøll Management for KL, Danske Regioner og Finansministeriet,jf. vedlagtebusiness case.Projektet er beskrevet nærmere i pressemeddelelse offentliggjort den 29. marts2010 på Finansministeriets hjemmeside. Her er der samtidig en henvisning tilyderligere baggrundsmateriale.

Samling af administrative opgaver (objektiv sagsbehandling)

På statens område er der via samlede indkøbsaftaler opnået en besparelse påomkring 0,8 mia. kr. i 2010. Kommunernes indkøb udgør omkring 55 mia.kr. år-ligt, mens det statslige indkøb udgør ca. 30 mia.kr. årligt. Der vurderes på denbaggrund at være et tilsvarende potentiale i kommunerne.Den statslige besparelse på indkøbsområdet fremgår af Rigsrevisors notat af 2.marts 2010,jf. vedlagte notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber.

Dagpasning, folkeskolen samt ældre

Sygefravær

Administrativt personale

Digitalisering

Samling af administrative opgaver (objektiv sagsbehandling)

Bedre indkøb