1. Indledning

EU-Domstolen afsagde den 10. september 2009 dom i en spansk sag C-277/08 (Pereda)om ret til ferie i forbindelse med sygdom.Beskæftigelsesministeren orienterede om dommen i forbindelse med møde i FolketingetsEuropaudvalg d. 2. oktober 2009.Endvidere afsagde EU-Domstolen den 20. januar 2009 dom i de forenede sager C-350/06(en tysk sag Schultz-Hoff m.fl) og C-520/06 (en engelsk sag) om ret til ferie i forbindelsemed sygdom.De nævnte domme omhandler rækkevidden af arbejdstidsdirektivets art. 7 om retten til 4ugers årlig betalt ferie i den situation, hvor en lønmodtager bliver syg i forbindelse medplanlagt ferie, og hvor lønmodtageren dermed ikke kan holde ferien.Selvom dommene konkret vedrører feriereglerne i 3 andre medlemslande, giver domme-ne anledning til nærmere at analysere, om dommene kan få konsekvenser for de danskeferieregler.

2. Arbejdstidsdirektivet

Det fremgår af artikel 7 i Rådets direktiv (2003/88/EF) af 4. november 2003 om visseaspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet), at enlønmodtager har ret til mindst 4 ugers årlig betalt ferie, og at retten til ferie kun kan er-stattes med en finansiel godtgørelse, når arbejdsforholdet ophører.Art. 7 har følgende ordlyd:1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstage-re får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriteri-er for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse,medmindre arbejdsforholdet ophører.

3. Kort om den danske retstilstand vedr. ferie og sygdom

Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at be-gynde ferien. Lønmodtageren kan vælge enten ikke at holde ferien på grund af sygdom-men, eller at holde ferien trods sygdommen. Hvis lønmodtageren vælger ikke at holde fe-rien på grund af sygdommen, har lønmodtageren ret til erstatningsferie.

Når lønmodtagerens ferie er påbegyndt, bærer lønmodtageren risikoen for at blive sygunder ferien. Det vil sige, at en lønmodtager, som bliver syg i løbet af sin ferie, anses forat holde ferie uanset sygdommen, og lønmodtageren har ikke ret til at afbryde ferien og fåerstatningsferie for de feriedage, som lønmodtageren mister under sygdommen. Undtagetherfra er dog graviditetsbetinget sygdom og lønmodtagere, som går på barsel under ferie,hvor der i begge tilfælde efter ferieloven gives erstatningsferie for mistede feriedage.

4. Nærmere om C-277/08 af 10. september 2009 (Pereda)

Sagen handlede om en chauffør, der blev syg før sin planlagte ferie. I de centrale præmis-ser 21- 22 udtaler Domstolen følgende:21. Det er i øvrigt ubestridt, at formålet med retten til en årlig betalt ferie er at give ar-bejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kanslappe af og nyde sin fritid. Dette formål er forskelligt fra formålet med retten til sygeor-lov, som er begrundet i, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over ensygdom (jf. dommen i sagen Schultz-Hoff m.fl., præmis 25).22. Det følger af det ovenfor anførte, herunder navnlig af det nævnte formål med retten tilårlig betalt ferie, at en arbejdstager, der har sygeorlov under sin forud fastlagte årlige fe-rie, efter anmodning har ret til at afholde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen medsygeorloven, således at han reelt kan nyde godt af sin årlige ferie.

Domstolen konkluderer:Artikel 7, stk. 1 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser ellerkollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige fe-rie som fastsat i ferieplanen for den virksomhed, hvor han arbejder, ikke har ret til efterraskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat.

Det bemærkes, at det ikke umiddelbart fremgår af dommen, om Domstolen sondrer mel-lem om sygdommen opstår før eller under ferien med hensyn til spørgsmålet om, hvor-vidt en lønmodtager har krav på erstatningsferie for ferie, som ikke har kunnet holdes pågrund af sygdom.Dommen er relativt summarisk og bør derfor ses i sammenhæng med dommene afsagtden 20. januar 2009 i de forenede sager C-350/06 og C-520/06 om ret til ferie i forbindel-se med sygdom.

5. Nærmere om dommen af 20. januar 2009 i de forenede sager C-350/06 og C-

520/06, Schultz-Hoff m.fl.

Sagerne handlede begge om lønmodtagere, der ikke kunne holde deres ferie i løbet af fe-rieåret på grund af langvarig sygdom, og hvor sygdommen var opstået før feriens begyn-delse.Domstolen konkluderer bl.a. følgende:Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationaleretsforskrifter eller praksis, hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder ved udløbet afreferenceperioden og/eller en overførselsperiode, der er fastsat ved national ret, selv nårarbejdstageren har haft sygeorlov i hele eller en del af referenceperioden og været uar-bejdsdygtig indtil arbejdsforholdets ophør og derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret tilårlig betalt ferie.

Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationaleretsforskrifter eller praksis, hvorefter der ikke ved arbejdsforholdets ophør udbetales nogenfinansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, som ikke er holdt, til en arbejdstager, som harhaft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden og/eller overførselsperioden,og som derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie. Også beregningenaf denne finansielle godtgørelse skal foretages på grundlag af arbejdstagerens normaleløn, som han fortsat skal have udbetalt under den hvileperiode, som svarer til den årligebetalte ferie.

6. Sammenfatning

Uanset at Domstolen i de nævnte sager ikke konkret tager stilling til den situation, hvorlønmodtageren først bliver syg efter at ferien er påbegyndt, er der på baggrund af Dom-stolens generelle præmisser og konklusioner om anvendelse af art. 7 i arbejdstidsdirekti-vet, behov for nærmere at analysere dommene og overveje, hvilke konsekvenser domme-ne vil kunne få i forhold til de danske regler om afholdelse af ferie i forbindelse med syg-dom.Regeringen har derfor besluttet, at der i regi af Implementeringsudvalget, hvor også ar-bejdsmarkedets parter deltager, skal foretages en nærmere vurdering af dommenes juridi-ske, økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige implikationer i forhold til de danske ferie-regler.Udvalget skal i den forbindelse blandt andet undersøge praksis i andre lande, herunderhvordan man i andre lande fortolker de nævnte domme. Udvalget skal komme med for-slag til initiativer, som bedst muligt kan inddæmme de mulige økonomiske konsekvenseraf en eventuel lovændring.