Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
9. marts 2010
Svar på spørgsmål nr. 33 af 15. februar 2010, stillet efter ønske fra Pia
Adelsteen.
Spørgsmål 33
Ministeren bedes oplyse, hvad den forventede pris i kr. for at genoprette Euroen
som følge af Grækenland og andre medlemslandes uansvarlige finanspolitik
bliver samt angive, hvor pengene skal findes henne.
Svar
De europæiske lande både i og uden for euroen har store underskud og stigende
gæld. Problemerne skyldes den økonomiske og finansielle krise, og at mange lan-
de ikke havde styrket de offentlige finanser inden krisen samt at mange lande har
lempet finanspolitikken under krisen. Desuden svækkes landenes offentlige fi-
nanser af de aldrende befolkninger. Den store udfordring for EU-landene både i
og uden for euroen er at genoprette de offentlige finanser.
Problemerne skyldes således ikke euroen, tværtimod. Euroen gør problemerne
mindre, end de ellers ville have været, da euroen sikrer valutakursstabilitet inden-
for euroområdet og bidrager til lavere renteniveauer og rentespænd blandt euro-
landene. Før euroen blev økonomiske og finansielle kriser ledsaget af valutakriser
med konkurrende devalueringer og høje rentespænd.
Det er ikke relevant at tale om at ’’genoprette euroen’’ eller en pris herpå. Euroen
er en flydende valuta, og der er ikke nogen politik, som har til formål at styre
euroens kurs overfor dollaren eller andre valutaer. Pengepolitikken i euroområdet
har til formål at sikre prisstabilitet, finanspolitikken har til formål at sikre kon-
junkturstabilisering og holdbare offentlige finanser, mens strukturpolitikken har
til formål at sikre sunde strukturer med henblik på at understøtte langsigtet vækst
og beskæftigelse.
Grækenlands økonomisk-politiske udfordringer er af ekstraordinær karakter.
Grækenland er et eneste land i EU, der har en kombination af budgetunderskud
over 10 pct. af BNP, en gæld over 100 pct. af BNP sammen med meget dårlige
strukturer og ekstraordinære problemer i statistikproduktion. Derfor har Rådet
vedtaget en afgørelse, der i overensstemmelse med Grækenlands egne planer ret-
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk