PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

Udenrigsminister

Per Stig Møller

Udenrigsministeriet

Kære udenrigsminister

18. november 2009

./.

Med henblik på orientering af Folketingets Europaudvalg fremsendes svar på

spørgsmål nr. 16 stillet af MF Anne Grethe Holmsgaard den 16. november 2009.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Med venlig hilsen

Netsted

CVR-nr.

Helge Sander

Sagsnr.

Dok nr.

Side

1123962

1/1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 16 stillet af MF Anne Grethe Holmsgaard den 16. november

2009 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes udarbejde en redegørelse for atomkraftprogrammet ITER (In -

ternational Thermonuclear Eksperimental Reactor) og Danmarks involvering heri.

Jeg vil gerne indledningsvis rette den misforståelse, at ITER skulle være et atom-

kraftprogram. ITER er et forskningsprojekt, hvor resultaterne på lang sigt forven-

tes at kunne bidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kul

og olie. Energiproduktion ved fusion vil i givet fald i modsætning til traditionel

kernekraft være baseret på frit tilgængelige råstoffer, og der vil kun være ubety-

delige risici forbundet med det.

Hensigten med ITER er at kunne bringe brintisotoper i en plasmatilstand, hvor

der sker fusion, som udvikler 500 MW i 500 sekunder. ITER er et afgørende

skridt på vejen til at udvikle anlæg, der kan producere energi ved fusion.

En redegørelse for ITER og Danmarks involvering heri fremgår af de følgende

svar.

Spørgsmål 1

Danmarks hidtidige medvirken i samt eventuelle medfinansiering af projektet, det

nuværende investeringsniveau samt fremtidige investeringer i lyset af, at ITER's

budget er steget med 125 % allerede før fundamentet til reaktoranlægget i

Sydfrankrig er gravet ud. EU's andel er øget fra 2,7 mia. til 6,1 mia. euro (fra

20,1 mia. til 45,5 mia. kroner.).

Svar:

ITER finansieres via budgettet for EU’s 7. rammeprogram, hvor Danmark bidra-

ger med ca. 2 pct. Budgettet for ITER er 947 mio. Euro (2005-priser), hvoraf det

danske bidrag således udgør ca. 18,9 mio. Euro for femårs perioden svarende til

ca. et årligt bidrag på ca. 28,4 mio. kr. EU finansierer 45 procent af ITER projek-

tets samlede omkostninger. Den resterende del dækkes af de øvrige ITER-parter:

USA, Japan, Rusland, Kina, Sydkorea og Indien.

Hvad angår investeringerne som sådan, vil hovedparten af udgifterne til ITER gå

til industrikontrakter. 10 % af ITERs samlede budget vil blive udbudt i verdens-

omspændende udbud fra ITER Organisationen. Langt størstedelen af det euro-

pæiske bidrag til ITER vil blive udbudt som industrikontrakter til europæiske

virksomheder. Danske virksomheder kan således deltage i udbud om opgaver for

ITER under hele konstruktionsfasen. Dansk industris udbytte af ITER vil dels

være i form af leverance- og serviceordrer, dels i form af teknologiudvikling via

udfordrende kontraktopgaver. Dansk industri vil kunne bidrage til ITER på ad-

skillige områder, såsom effektelektronik, instrumentering, materialeteknologi,

magnetteknologi, robotteknologi, bearbejdning, software, design, konstruktion,

udviklingsarbejde, ingeniørarbejde, infrastruktur m.m.. En række danske virk-

somheder har i flere år fulgt udviklingen, de har også budt ind på opgaver og har

fået del i nogle af dem. Der ydes via Risø DTU en indsats for at inddrage danske

virksomheder i ITER arbejdet og en større koordineret satsning er på vej i samar-

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Dok nr.

Side

1123962

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejde med Force og Teknologisk Institut og en række små, mellemstore og store

danske virksomheder.

Der er endnu ikke truffet beslutning i EU om budgettet for ITER. Forudsætnin-

gen herfor er, at der fremover sikres en effektiv ledelse af hele projektet, en ef-

fektiv omkostningskontrol og realistisk tidsplanlægning samt ikke mindst, at der

opnås enighed om finansieringen. Det afhænger desuden af udfaldet af de drøftel-

ser, der forestår med de øvrige ITER-parter.

Spørgsmål 2

Danmarks juridiske og økonomiske bindinger til projektet samt om Danmark

undervejs har modarbejdet projektet.

Svar:

Spørgsmålet om dansk deltagelse i det 7. rammeprogram har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg på møde den 25. november 2005

og den 24. maj 2006. Endvidere blev udvalget på møde den 1. december 2006

orienteret om, at sagen forventes vedtaget som A-punkt på et senere rådsmøde.

Danmark er juridisk og økonomisk bundet af EU og Euratom-traktaten.

Danmark har haft en positiv tilgang til arbejdet med ITER og således ikke mod-

arbejdet projektet. Det har vi ikke gjort på grund af perspektivet og ved at afveje

fordele mod ulemper. Danmark deltager under den forudsætning, at der er behov

for alle de energikilder, som er til rådighed, men at de enkelte lande tilrettelægger

deres egen energipolitik og vælger de energikilder, de hver for sig ønsker at an-

vende.

Spørgsmål 3

De juridiske og politiske muligheder for at forlade projektet eller - hvis dette ikke

er muligt - at sikre, at EU eller Danmark ikke bidrager til at finansiere

budgetoverskridelserne.

Svar:

I projektet deltager en usædvanlig bred kreds af lande. Ud over EU-landene del-

tager USA, Kina, Japan, Rusland, Sydkorea og Indien.

Danmark har forpligtet sig til at støtte EU’s fusionsforskning, inkl. ITER, under

det 7. rammeprogram. Efter 2011 vil et enkelt medlemsland teoretisk kunne blo-

kere for en fortsættelse af ITER, da afgørelser i henhold til Euratom ifølge artikel

7 træffes i enstemmighed. Men i lyset af deltagerkredsens bredde må dette vurde-

res at være politisk vanskeligt.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

2/4

Spørgsmål 4

En teknisk vurdering af projektets bæredygtighed, herunder det realistiske i at

operere med driftstemperaturer som er flere gange temperaturen i Solens indre.

Ministeren bedes således oplyse, hvorvidt regeringen har fuld tillid til, at

projektet er teknisk muligt og dermed fuld tillid til, at EU og Danmarks

investering anvendes optimalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

Til brug for besvarelsen har VTU indhentet følgende bidrag fra Risø/DTU:

”Fusionsenergieksperimentet ITER har et stort potentiale, men som alle forsk-

ningsprojekter er der en endelig risiko for ikke at opnå de fulde mål. Projektet ba-

serer sig på naturvidenskabelig og teknisk viden opbygget gennem det europæi-

ske og internationale fusionsforskningsprogram. På det nuværende tidspunkt er

ITER den bedste investering til at sikre fremdrift i fusionsenergiforskningen.

ITER forventes at bringe den naturvidenskabelige forståelse og den tekniske

kunnen et vigtigt skridt videre mod udviklingen af fusionskraftværker, der vil

kunne levere energi hen mod midten af dette århundrede. Med dette vil menne-

skeheden råde over en uudtømmelig, bæredygtig, sikker og CO2-fri energikilde,

der vil kunne spille en væsentlig rolle i energiforsyningen for fremtidige genera-

tioner.

Temperaturen af brændstoffet i ITER vil være 200 mio. C – temperaturen i So-

lens indre er 15 mio. C. Men der er meget lidt brændstof inde i ITER til ethvert

tidspunkt. Således vil vægten af brændstoffet i ITER være under 1 g, og dermed

er trykket på få atmosfærer – på trods af de høje temperaturer. Hvis brændstoffet

rører væggene vil det straks blive afkølet, og derfor bliver man nødt til at holde

brændstoffet svævende i et kraftigt magnetfelt. Der er således ikke direkte kon-

takt mellem brændstoffet og væggene.

Princippet bag ITER (en tokamak) har man udforsket siden 1960’erne. Europa er

førende indenfor fusionsforskningen med verdens største nuværende eksperiment

– JET (Joint European Torus) tokamakken i England. Der og i andre nuværende

eksperimenter opnår man rutinemæssigt disse og endog højere temperaturer. Ud-

fordringen i nuværende eksperimenter er dog, at tabet af energi ved varmestråling

er for højt relativt til fusionsenergiproduktionen. I ITER er dette forhold anderle-

des på grund af ITERs størrelse. Derfor forventes det, at ITER producerer en fu-

sionseffekt på 500 MW i pulser af 10 minutters længde.

ITER baserer sig på velkendte principper, men er det første eksperiment i sin

størrelse. ITER er teknologisk avanceret, og forventes at bringe fusionsforsknin-

gen og -teknologien afgørende videre og vil tillige resultere i spin-offs indenfor

mange områder. Som alle forskningsprojekter vil der være en endelig risiko for at

de fulde mål ikke nås.”

Spørgsmål 5

En vurdering af holdningen til ITER's fremtid i EU's medlemslande og parterne

bag ITER som foruden EU er USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og Indien.

Svar:

På det uformelle Rådsmøde i Umeå den 16. oktober 2009 udtrykte alle lande de-

res fortsatte principielle støtte til ITER. Forudsætningerne herfor er imidlertid, at

der fremover sikres en effektiv ledelse af hele projektet, en effektiv omkostnings-

kontrol og realistisk tidsplanlægning samt ikke mindst, at der opnås enighed om

finansieringen, som der ikke er truffet beslutning om.

Medlemsstaterne i EU er meget interesserede i ITER projektet ud fra den erken-

delse, som IEA (det internationale energiagentur under OECD) også har givet ud-

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tryk for, at der på længere sigt bliver behov for alle de energikilder, som er til rå-

dighed, og ud fra et ønske om at erstatte anvendelsen af fossile brændstoffer med

energikilder, der ikke belaster det omgivende miljø med CO2 udledning mv.

De øvrige seks ITER-parter ser af samme principielle grunde positivt på projek-

tet. Hvorledes disse lande forholder sig til den nye situation vil formodentlig

fremgå af mødet i ITER Styrelsesrådet den 20. november.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

4/4