Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
31. august 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 102 af 1. juli 2010 (Alm.
del) stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at det vil være muligt for EU’s institutioner at pålægge Dan-
mark sanktioner på grundlag af en vækst i den private gæld i Danmark uden æn-
dringer af det traktatmæssige grundlag for Danmarks medlemskab af EU?
Svar:
Kommissionen har i sin meddelelse af 30. juni 2010 om forslag til styrket økono-
misk samarbejde i EU bl.a. foreslået, at gældskriteriet i underskudsproceduren
implementeres effektivt via en hovedregel for, hvornår gælden nærmer sig refe-
renceværdien med en tilfredsstillende hastighed. EU-lande med en gældskvote
over 60 pct. af BNP kan blive omfattet af underskudsproceduren, hvis denne ho-
vedregel ikke er opfyldt, og ophævelse af underskudsproceduren kan afhænge af,
om gælden er holdbart aftagende. I vurderingen af, om underskudsproceduren
skal iværksættes på basis af gældskriteriet, foretages en helhedsvurdering af gælden
og gældsudviklingen på basis af alle relevante faktorer, herunder niveauet og ud-
viklingen i den private gæld i det omfang, at det måtte repræsentere en implicit
forpligtelse for staten.
Kommissionen foreslår også, at manglende efterlevelse af en henstilling under
underskudsproceduren kan medføre sanktioner. Der er i denne konkrete sam-
menhæng dog ikke udarbejdet eller specificeret nogle forslag til sanktioner, og det
er ikke klart, hvilke forslag inden for meddelelsens afsnit om sanktioner, som
Kommissionen forestiller sig knyttet til et øget fokus på gæld i underskudsproce-
duren. Kommissionen angiver dog i meddelelsen, at alle de indeholdte forslag kan
gennemføres uden traktatændringer.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk