Spørgsmål 59:

På baggrund af artiklen i Børsen 4. november 2009: ”Udsigt til fortsatlave pensionsafkast i Danica” bedes ministeren kommentere, om det er ioverensstemmelse med god forretningsskik, når Danica reklamerer overfor kunder med tilbud om pensioner, uanset at afkastet ikke kan forventesat blive stort - bl.a. på grund af Danicas gæld til Danske Bank.

Svar:

Det følger af § 43 i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksom-heder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og godpraksis indenfor virksomhedsområdet.Der er fastsat nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis ibekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Det fremgår afdenne bekendtgørelse, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt ogloyalt over for sine kunder.Det følger herudover af bekendtgørelse om information om livsforsik-ringsaftaler, at en kunde i forbindelse med aftalens indgåelse skal have enrække oplysninger om det produkt, som den pågældende ønsker at købe.Den omhandlede artikel vedrører pensionsprodukter, der betegnes gen-nemsnitsrenteprodukter. I et gennemsnitsrenteprodukt lover pensionssel-skabet, at pensionsudbetalingen under en række nærmere angivne forud-sætninger udgør en bestemt størrelse. Heroverfor findes markedsrente-produkter, hvor renten og dermed udbetalingen varierer afhængig af ud-viklingen på markedet.Kunder, der vælger et gennemsnitsrenteprodukt frem for et markedsren-teprodukt, ”risikerer” derfor at ende med et lavere afkast end kunder, derplacerer deres pensionsindbetalinger i et markedsrenteprodukt. Til gen-gæld er kunderne, hvis midler placeres i et gennemsnitsrenteprodukt, sik-ret en vis forrentning i form af en ydelsesgaranti, hvilket ikke er tilfældetfor kunder med markedsrenteprodukter.

Når et pensionsselskab på gennemsnitsrenteprodukter opnår et større in-vesteringsafkast end forventet, og dermed overskud i forhold til hvad derer lovet kunderne, har selskabet mulighed for at anvende overskuddet tilat forhøje kundernes forrentning eller til opbygning af reserverne. Op-bygningen af reserver sker bl.a. med henblik på at sikre, at selskaberneogså i dårlige tider med lav eller manglende investeringsafkast fortsat kanudbetale de garanterede ydelser til deres kunder. Reserver, der når en visstørrelse, vil typisk blive fordelt til kunderne i form af en ekstra, menugaranteret ydelse, som kommer udover det, selskaberne i første omganghar lovet kunderne.I enkelte situationer vil det kunne forekomme, at et selskab bliver nødt tilat ”låne penge” af ejerne af selskabet for at sikre, at kunderne kan få,hvad de er blevet lovet. Som betaling for, at ejerne stiller kapital til rådig-hed, betales et gebyr i form af et såkaldt driftsherretillæg.Det pågældende driftsherretillæg, den rente som selskabet har lovet i for-rentning, samt investeringsafkast mm., er således af betydning for, hvormeget en kunde får ud af et gennemsnitsrenteprodukt.Et pensionsselskab, der er i stand til at opfylde, hvad det har lovet enkunde og dermed udbetale den aftalte ydelse, handler ikke i strid med godskik ved at reklamere med tilbud om pensioner, selvom afkastet ikke kanforventes at blive stort.Det er imidlertid klart, at det vil være i strid med god skik at reklameremed høje afkast, hvis selskabet ikke er i stand til at honorere sådanne højeafkast. Det afgørende er således, at selskabet ikke lover mere, end selska-bet kan holde og er i stand til at opfylde de aftaler, som det indgår medderes kunder.

Besvarelse af spørgsmål 59 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

15. december 2009 efter ønske fra Ole Vagn Christensen (S)

Spørgsmål 59:

Svar: