Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del
Offentligt
778662_0001.png
778662_0002.png
778662_0003.png
j.nr. 09-191959Dato : 18. december 2009
TilFolketingets Erhvervsudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 24. november 2009.(Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Kristian Jensen
/Tina R. Olsen

Spørgsmål 34:

"Ministeren bedes redegøre for, hvor stort et skatteprovenu staten må forventesat miste, hvis yderligere 70.000 virksomheder får fjernet kravet om revisorpåteg-ning.”

Svar:

Jeg forventer ikke, at staten mister skatteprovenu, såfremt flere virksomheder fårfjernet kravet om revision af årsrapporten.Som jeg tidligere har redegjort overfor udvalget, jfr. svarene på ERU Alm. delspørgsmål 97 og 98 af 20. marts 2009, arbejder SKAT ud fra en indsatsstrategi,hvorefter indsatsen tilrettelægges med baggrund i en risikovurdering og en prio-ritering, der sigter på,at de områder, der udvælges til indsats er dem, hvor effekten over for detsamlede skatteprovenu forventes at være størst, ogat der sættes ind der, hvor ressourcerne udnyttes mest muligt.Spørgsmålet om fravalg af revision af årsrapporten – eller helt fravalg af revisor– er faktorer, der indgår i de risikovurderinger, der løbende foretages i SKAT, ogsom kan føre til gennemførelse af indsatsprojekter.Jeg nævnte også det såkaldte complianceprojekt, hvor bl.a. knap 3.000 aktie- oganpartsselskaber var udtaget vilkårligt til kontrol. Af de aktie- og anpartsselska-ber, som havde angivet, at årsrapporten ikke var revideret, var der fejl i selvangi-velsen hos 40,6 pct. Hos de øvrige selskaber var der fejl hos 34,7 pct. Disse talbør imidlertid tages med en vis forsigtighed.For det første har spørgsmålet om revision af årsrapporten ikke direkte været endel af undersøgelsen, og det er dermed ikke kontrolleret, om selskabets tilkende-givelse herom i selvangivelsen har været rigtig.For det andet ligger den opgjorte forskel i fejlprocenten indenfor det statistiskeusikkerhedsinterval, primært fordi kun 113 af de undersøgte selskaber havdeangivet ikke at have en revideret årsrapport, d.v.s. forskellen kan skyldes tilfæl-digheder. Endelig belyser undersøgelsen ikke, om der var fejl i selskabets selv-angivelse året før det undersøgte. Selskaber, der har fravalgt revision af årsrap-porten, kan således også have haft fejl i selvangivelsen, før revision blev valgtfra.Når revision af årsrapporten vælges fra, sker det i en del tilfælde til fordel foranden revisorbistand i form af gennemgang af regnskab (review) eller assistance
2med regnskabsopstilling (ca. 30 pct. af de selskaber, som havde fravalgt revisi-onspåtegning for indkomståret 2007).Det er også vigtigt at have for øje, at revisionspåtegningen forholder sig til,hvorvidt årsrapporten er retvisende – ikke hvorvidt det skattemæssigt opgjorteresultat er korrekt.Indtil videre er der ikke en solid basis for at antage, at der er væsentlig forskel påregelefterlevelsen mellem de selskaber, som har fået revideret deres regnskab, ogdem, som ikke har fået det.