Spørgsmål 32:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Søfartens Ledere m.fl.vedrørende bedre jobmuligheder for danske søofficerer og søfarende, jf.ERU alm. del - bilag 52.

Svar:

Som det fremgår af overskriften på det fremsendte bilag, er der tale om etpolitisk oplæg, hvor Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart kommer med fire forslag, der blandt andet skal give bedre jobmu-ligheder for danske skibsofficerer.I oplægges stilles følgende forslag:1. Rederierne forpligtes til at opfylde ”samfundskontrakten” om etnødvendigt og defineret niveau af dansk beskæftigelse i danskeskibe til opbygning af erfaringer og kompetencer i Det Blå Dan-mark.2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer ogøvrige søfarende uden for DIS og i udlandet.3. DIS-loven gøres moderne og tidssvarende i forhold til de udenland-ske søfolks rettigheder jfr. internationale konventioner, hvor vi somfaglige organisationer også kan varetage udenlandske søfolks inte-resser.4. Prisen for rederiernes gode rammevilkår bør også være fuld ellerøget finansiering fra rederierne til arbejdet med arbejdsmiljø og vel-færden for de søfarende på vores multinationale og multikulturellearbejdspladser.De fire forslag giver anledning til følgende bemærkninger:

Ad 1. Nødvendig dansk beskæftigelse i DIS

Som jeg oplyste under samrådet torsdag den 3. december 2009, deler jegden generelle opfattelse i udvalget om, at det er af stor betydning, at vi sik-rer de nødvendige kompetencer til hele det Blå Danmark. Det er derformed tilfredshed, at regeringen kan notere sig, at danske rederier fortsat le-ver op til tonnageskatteaftalen fra 2007 og har sikret, at man når de nød-vendige rekrutteringsmål. Der er allerede givet tilsagn om, at man også for2010 vil bestræbe sig på dette.

På mit kommende møde med Danmarks Rederiforening vil jeg orientereom, at Erhvervsudvalget generelt har forståelse for den økonomiske situa-tion, men at udvalget samtidig har understreget vigtigheden af, at rederier-ne fortsat arbejder for at sikre de nødvendige kompetencer til Det BlåDanmark.Når dette er sagt, må vi dog også erkende, at vi er inde i en omstillingspe-riode, og at man ikke nødvendigvis behøver at have sejlet 20 år til søs forat have opnået de kompetencer, der er nødvendige for at arbejde i Det BlåDanmark.Endelig vil jeg bemærke, at spørgsmålet om en egentlig beskæftigelsesga-ranti efter min opfattelse er et spørgsmål, som skal aftales mellem ar-bejdsmarkedets parter.

Ad 2. Bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende

uden for DIS og i udlandet

Der rejses her nogle spørgsmål af rent skatteteknisk karakter, som jeg harforelagt Skatteministeriet.Skatteministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Den netop gennemførte skattereform indebærer betydelige generelle skat-tenedsættelser, som også kommer søfarende uden for DIS-ordningen tilgode. Det sker allerede fra 2010, hvor mellemskatten på 6 pct. helt fjernes,og bundskatten sættes ned med 1,5 pct. Dette er den største enkeltståendenedsættelse af marginalskatterne, der nogensinde er gennemført i Dan-mark.Søfolk uden for DIS-ordningen, hvad enten de sejler på udenlandske skibeeller på skibe i det almindelige skibsregister DAS, har adgang til et særligtsømandsfradrag på 56.900 kr. om året. Det har personer i landbaserede er-hverv ikke – heller ikke personer i landbaserede transporterhverv.Sømandsfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag, dvs. at fradragethar en skatteværdi på ca. en tredjedel af fradragets størrelse. Skattebespa-relsen for en sømand er således ca. 19.000 kr. på årsbasis. Forhøjer manfradraget til 105.000 kr., som det foreslås, ville dette betyde en yderligereskattemæssig gevinst på ca. 16.000 kr. – oven i de store skattelettelser, somkommer allerede fra nytår.Bortset fra dette særlige fradrag er søfolk uden for DIS-ordningen omfattetaf de almindelige skatteregler. Søfolk kan således gøre brug af reglen om,at en person, der opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder, ikke be-skattes af lønindkomst indtjent under udlandsopholdet. Der gælder en be-tingelse om, at den pågældende ikke må opholde sig i riget i mere end 42dage i forbindelse med ferie o. lign. i denne 6-månedersperiode.

Forslaget om at indføre en 183-dagesregel efter britisk model, således atder ikke stilles krav om, at man skal have været udenrigs i 6 måneder itræk, men at man i løbet af året blot samlet set skal have været udenrigs i 6måneder, er tidligere blevet afvist af regeringen.Det er vanskeligt at finde en begrundelse for, hvorfor en dansk sømandmed arbejde om bord på et udenlandsk skib ikke skulle beskattes i Dan-mark, når en person med arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver på land-jorden beskattes.”Der er således ikke noget, der taler for en ændring i den holdning, som re-geringen gav udtryk for i forbindelse med den seneste ændring af skatte-reglerne for de søfarende.I tillæg til Skatteministeriets bidrag kan jeg med henvisning til den norsketilskudsordning for skibe i indenrigsfart nævne, at danske handelsskibe, dersejler til og fra dansk havn eller mellem danske havne, har mulighed for atblive registrerede i DIS. De ansatte kan dermed være omfattet af DIS-skatteordningen. Passagerskibe kan også komme i DIS, men kun hvis desejler mellem en dansk og en udenlandsk havn. En række indenrigsruter,der trafikeres af danske passagerskibe, får et direkte offentligt driftstilskud,som er med til at sikre opretholdelsen af den trafikale forbindelse og der-med også beskæftigelsen.

Ad 3 Modernisering af DIS-loven

Regeringen tog i foråret skridt til en ændring af DIS-lovens overenskomst-bestemmelse (§ 10, stk. 2) for at præcisere lovens overensstemmelse medEU-retten. Denne ændring var aftalt med Europa-Kommissionen, der i ly-set af lovændringen har besluttet ikke at gå videre med forberedelserne aftraktatkrænkelsessagen mod Danmark.Jeg kan forstå, at de tre organisationer finder, at denne ændring ikke gårvidt nok. Det er ikke tilstrækkeligt for organisationerne, at alle søfarende,både de, der kommer fra EU, og de, der kommer fra tredjelande, har mu-lighed for at være medlem af de tre fagforeninger, og at organisationerneogså kan tage sig af de søfarendes problemer i forhold til danske myndig-heder.De tre organisationer ønsker nu at varetage alle spørgsmål i forhold til alleEU-søfarende og tredjelandes søfarende – herunder ikke mindst at forhand-le overenskomster for de udenlandske søfarende, der ikke har bopæl iDanmark eller som ikke efter EU-retten anses for at have bopæl i Dan-mark. Organisationerne vil så sikre, at sådanne overenskomster bliver på etlavere lønniveau end det danske.Jeg må desværre fremhæve, at der er mange grunde til, at jeg ikke ser envej fremad på den måde, der er foreslået. Ikke mindst fordi de danske or-ganisationer, også på lønmodtagersiden, har forskellige holdninger til DIS.Kommer der imidlertid et fælles forslag om ændring af DIS-loven fra hele

erhvervet, dvs. fra alle de søfarendes organisationer og fra redersiden, vilregeringen naturligvis overveje det positivt.

Ad 4 Søfarendes arbejdsmiljø og velfærd

Der rejses under dette punkt spørgsmål om en forhøjelse af rederiernes bi-drag til henholdsvis Søfartens Arbejdsmiljøråd og Handelsflådens Vel-færdsråd, herunder at rederierne overtager statens bidrag.Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Staten yder i dag tilskud til Søfartens Arbejdsmiljøråds og Fiskeriets Ar-bejdsmiljøråds arbejde med rådgivning, vejledning, information, analyser,målinger og øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme de søfarendessundhed og sikkerhed, forebygge arbejdsmiljøskader på danske skibe m.v.Beløbet afsættes på de årlige finanslove og er for 2009 i alt 2,5 mio. kr. tilde to arbejdsmiljøråd, heraf 1,25 mio. kr. til Søfartens Arbejdsmiljøråd.Rederiernes bidrag til Søfartens Arbejdsmiljøråd for 2009 ventes at udgøreca. 6,7 mio. kr. Det er Søfartens Arbejdsmiljøråd, der selv fastsætter denøkonomiske ramme, blandt andet i forhold til den aktuelle beskæftigelse idanske skibe, men dog inden for de økonomiske rammer, der følger af Sø-fartsstyrelsens Meddelelser A, Kapitel 12. Der betales samme bidrag fordanske og udenlandske søfarende.Ordningen med arbejdsmiljørådene, der svarer til en søfartens bedrifts-sundhedstjeneste, har været gældende i en årrække. Rederierne har pligt tilat bidrage til Søfartens Arbejdsmiljøråd, i modsætning til hvad der i daggælder for den tilsvarende ordning for de landbaserede virksomheder, hvorbedriftssundhedstjenesterne blev afskaffet i 2004. Når ordningen er bibe-holdt for søfarten, skyldes det blandt andet ønsket om at sikre økonomiskopbakning til en ordning, der har medvirket til at fremme arbejdsmiljøet tilsøs.Handelsflådens Velfærdsråd er oprettet ved lov og har baggrund i en ILO-konvention, som Danmark har ratificeret. Ordningen er ligeledes medtageti den nye ILO-konvention fra 2006 om de søfarendes forhold. Regeringenfremsætter i januar 2010 et lovforslag, som gennemfører denne konventi-on. Der er i lovforslaget lagt op til, at velfærdsordningen fortsætteruændret.Staten bidrager efter loven til velfærdsforanstaltningerne. Herudover beta-ler henholdsvis den søfarende og rederierne til ordningen. Bidraget opkræ-ves både af udenlandske og danske søfarende, ligesom danske rederier be-taler samme beløb for danske og udenlandske søfarende. Bidraget fra desøfarende og rederierne blev senest justeret i 2003 efter et samlet ønske fraerhvervet. Statens bidrag fastsættes på de årlige finanslove og kan maksi-malt svare til det samlede bidrag fra erhvervet. Statens bidrag var i 2009 på3,5 mio. kr.”Jeg kan afslutningsvis oplyse, at regeringen ikke har planer om at pålægge

Besvarelse af spørgsmål 32 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 20.