Besvarelse af spørgsmål 277 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

17. september 2010 efter ønske fra Orla Hav (S).

Spørgsmål:

Ministeren bedes på baggrund af artiklen i Børsen den 15. september2010 om, at Danske Bank i Irland slipper for påtale fra Finanstilsynet,fordi National Irish Bank er en filial af Danske Bank – besvare følgende:- Hvorfor er tabene i et dansk pengeinstituts udenlandske afdelingog de konkrete finansielle strategier mindre risikofyldte, når der ertale om en filial sammenlignet med et datterselskab?- Er ministeren enig i, at det kan være særdeles vanskeligt for detdanske finanstilsyn at foretage konkrete vurderinger af risici i for-hold til f.eks. udlån til ejendomsmarkedet i andre lande?- Er ministeren enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det dan-ske finanstilsyn kan give separate påtaler og påbud til danskebankers udenlandske filialer, sådan at risici for store tab minime-res?

Svar:

Finanstilsynet har oplyst mig om følgende, som jeg kan henholde mig til:”Det er Finanstilsynets vurdering, at risikoen ved dansk pengeinstituttersudenlandske aktiviteter grundlæggende ikke afhænger af, om aktiviteter-ne er organiseret i en filial eller et datterselskab. Derfor fører Finanstilsy-net et løbende tilsyn med danske pengeinstitutters udenlandske filialer oganvender risikooplysninger, påbud og påtaler på samme måde, som nårdet gælder pengeinstitutternes danske aktiviteter. Tilsynet med danskepengeinstitutters udenlandske datterselskaber sker i samarbejde mellemFinanstilsynet og de lokale tilsynsmyndigheder.Finanstilsynet fører tilsyn med danske pengeinstitutters udenlandske filia-ler i samme omfang som med de danske filialer og vurderer pengeinstitut-ternes risici på de udenlandske markeder, herunder risici på ejendomsud-lån, på samme måde som i Danmark. Finanstilsynet har særlig fokus påområder, der kan være forbundet med forøget risiko. Finanstilsynet vur-derer, at der er grund til at have øget fokus på danske pengeinstituttersaktiviteter i udlandet, fordi disse aktiviteter er forbundet med andre mar-kedsvilkår og andre økonomiske vilkår end de danske aktiviteter.Når der er grundlag for det, reagerer tilsynet i form af risikooplysninger,påbud og påtaler. Som et eksempel kan jeg fremhæve, at Finanstilsynetden 30. september 2010 offentliggjorde en redegørelse fra tilsynets in-spektion i Danske Banks filial i Irland. Her fremgår det blandt andet, at

banken efter Finanstilsynets inspektioner i 2008 og 2009 har foretagetbetydelige og nødvendige tiltag til at forbedre kreditstyringen. I juni 2010offentliggjorde Finanstilsynet en tilsvarende redegørelse fra sin inspekti-on i Danske Banks filial i Litauen.Med hensyn til artiklen i Børsen den 15. september 2010 drejer den sigom et enkelt aspekt at Finanstilsynets virksomhed, nemlig den såkaldtetilsynsdiamant, som Finanstilsynet introducerede tidligere på året. Til-synsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med angivnegrænseværdier, som institutterne som udgangspunkt bør ligge inden forfra ultimo 2012. I forhold til tilsynsdiamantens pejlemærker måler Fi-nanstilsynet pengeinstitutterne på institutniveau, det vil sige at risikoen ien udenlandsk filial indgår i den samlede risikovurdering af instituttet.Men Finanstilsynet vurderer som nævnt risikoen i de udenlandske filialersærskilt i det løbende tilsynsarbejde.”