ERU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om en skriftlig orientering om de punkter på dagsordenen for ministerrådsmødet (ØKOFIN) 7/9-10, som er relevante for Erhvervsudvalget, til finansministeren

Der er følgende dagsordenspunkter på mødet i ECOFIN den 7. september, somer relevante for Erhvervsudvalget:Dagsordenspunkt 2: Bankafgifter til finansiering af afviklingsfondePå det kommende ECOFIN forventes en drøftelse af afgifter på den finansiellesektor med henblik på opbygning af reserver, f.eks. i afviklingsfonde. Med en af-viklingsfond forstås en fond, der kan anvendes til at finansiere udgifter forbundetmed afvikling af f.eks. insolvente banker og som er finansieret af sektoren selvf.eks. gennem en afgift på sektoren. Det forventes, at drøftelserne vil søge at af-dække landenes overordnede holdninger til bankafgifter og afviklingsfonde forudfor en meddelelse fra Kommissionen, som ventes fremlagt i oktober 2010.Sagen er tidligere blevet forelagt for Erhvervsudvalget (og Europaudvalget) forudfor ECOFIN d. 8. juni 2010. Som det blev oplyst i den forbindelse, er regeringenindstillet på at drøfte konstruktionen af en fælles EU-ramme for nationale afvik-lingsfonde, idet sådanne fonde dog bør afpasses nøje med de aktuelle initiativerom at styrke den finansielle regulering i øvrigt, herunder styrkede kapitalkrav m.v.EU-landene er generelt enige om, at arbejde videre med principperne for afvik-lingsfonde, herunder at den finansielle sektor skal bidrage til at dække omkostnin-gerne til finansielle kriser, men der har endnu ikke været nærmere drøftelser af decentrale spørgsmål om skattesats, skattebase m.v. Flere medlemslande har alleredepå egen hånd indført – eller er i færd med at indføre – bankafgifter, herunder Sve-rige, UK, Tyskland, Frankrig og Ungarn. Der er variationer mellem landene medhensyn til de konkrete modeller, herunder vedr. skattebasen og i forhold til omder oprettes en egentlig fond med dertil hørende afviklingsmyndigheder mv. ellerom indtægterne indføres i det generelle offentlige budget. Kommissionen ventes ide kommende drøftelser at lægge stor vægt på behovet for koordination for at

understøtte lige konkurrencevilkår og undgå dobbeltbeskatning. Det gælder f.eks.en fælles tilgang til, i hvilket land bankernes filialer skal beskattes (om det skal skei hjemlandet eller i værtslandet).Der er ikke sket væsentligt nyt siden ECOFIN d. 8. juni, udover, at Kommissio-nen nu ventes at anbefale, at en skattebase tager udgangspunkt i bankernes passi-ver ekskl. forsikrede indskud og egenkapital. Kommissionen ventes fortsat ikke athave konkrete anbefalinger om satser. Tankerne i Kommissionens meddelelseligger i princippet på linje med den danske ordning om håndtering af nødlidendepengeinstitutter, som blev vedtaget 1. juni og vil gælde fra 1. oktober 2010. Tan-ken er begge steder, at sektoren selv skal dække omkostningerne ved finansiellekriser og afvikling af insolvente institutter. Regeringen vil arbejde for, at den dan-ske afviklingsordning kan rummes inden for en evt. fælles EU-ramme.Det bemærkes, at den danske ordning ikke baserer sig på en afgift, der opkrævespå forhånd til en øremærket fond, som umiddelbart er det, som Kommissionensynes at foretrække. Den danske ordning består i stedet i, at de finansielle virk-somheder på forhånd forpligter sig til at dække eventuelle omkostninger til afvik-ling, men at den egentlige indbetaling sker efterfølgende, når omkostningerne ergjort op.Drøftelserne er endnu på et tidligt stadium og der er ikke konkrete EU-forslag påbordet. Der vil være lejlighed til at vende tilbage til sagen igen, når det er mereklart, hvordan et konkret forslag vil se ud.Dagsordenspunkt 3: Skat på finansielle transaktionerDet belgiske formandskab har efter ønske fra bl.a. Frankrig og Tyskland sat skatpå finansielle transaktioner på dagsordenen for ECOFIN’s møde den 7. septem-ber. Der er ikke lagt op til konkrete beslutninger, og der foreligger ikke konkreteforslag.Med en finansiel transaktionsskat forstås f.eks. en skat på handel med aktier, obli-gationer, derivater, valuta m.v. Der synes i nogle lande at være en opfattelse af, aten sådan skat kan begrænse skadelig spekulation ved at gøre transaktioner dyrereog at man som følge af den store mængde af transaktioner vil kunne opnå betyde-lige indtægter selv ved en lille skat. En transaktionsskat skal også ses i forlængelseaf forskellige ønsker om et større bidrag fra den finansielle sektor til de offentligefinanser, bl.a. i lyset af omkostningerne ved finansielle kriser.Kommissionen har set på fordele og ulemper ved en finansiel transaktionsskat.Kommissionen er skeptisk overfor transaktionsskatter og fremhæver bl.a. at detikke er muligt at afgrænse ”spekulative” transaktioner fra andre transaktioner. Entransaktionsskat vil ramme alle finansielle handler, og vil derfor også øge omkost-ningerne knyttet til handel for ikke-finansielle virksomheder, pensionsfonde, pri-vate opsparere osv., f.eks. når disse placerer deres opsparing i aktier og obligatio-ner, veksler valuta eller køber derivater for at forsikre sig mod bestemte risici o.l.

Handel med finansielle aktiver er meget mobil, og kan hurtigt flyttes over grænser.Kommissionen nævner derfor også, at der er risiko for at en transaktionsskat vilmedføre flytning af handel med aktier m.v. til skattely for at omgå skatten. Kon-sekvensen heraf vil være en styrket position for skattely og en svækket positionfor de lande, der håndhæver transaktionsskatten, i form af et udeblevet skattepro-venu og større omkostninger for disse landes virksomheder og borgere. Kommis-sionen vurderer endvidere, at i det omfang beskatningen kan administreres, da villangt størstedelen af indtægterne blive inddrevet i de lande, hvor transaktionernefinder sted i stort omfang, dvs. lande med store finansielle centre, især UK derud-over f.eks. Tyskland og Frankrig, og kun i mindre omfang andre lande.Også IMF fraråder transaktionsskatter. IMF foreslår andre, bedre alternativer, dvs.skatter med færre forvridninger og omkostninger for den ikke-finansielle sektor.En bedre form for skat på den finansielle sektor er eksempelvis en skat på de fi-nansielle virksomheders lønsum og/eller overskud. Det svarer til den danske løn-sumsafgift på den finansielle sektor. Hensigten er at beskatte merværdien i sekto-ren og ikke de enkelte handler eller transaktioner. En sådan ”merværdi-afgift” kankompensere for, at der af tekniske grunde ikke opkræves normal moms i den fi-nansielle sektor.Regeringen finder som udgangspunkt, ligesom Kommissionen og IMF samt man-ge andre, at der er en række væsentlige ulemper ved skatter på finansielle transak-tioner. Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at begrænse alle finansielle transak-tioner gennem beskatning, herunder alle de transaktioner, som er knyttet til ”ikke-spekulativ” handel og som derfor skaber velfærd for virksomheder, borgere ogopsparere. Man risikerer med en sådan skat også at ramme lande, der er særligtafhængige af international handel, ikke mindst udviklingslande. Det vil desudenvære skadeligt for det aktive arbejde med at begrænse internationale skattely, hvisman gennem en transaktionsskat forærer sådanne lande en betydelig ny indtægts-kilde. En sådan skat ville i givet fald skulle indføres på globalt niveau, og det erikke realistisk.Regeringen har forståelse for at nogle lande har behov for indtægter til de offent-lige budgetter og gerne vil holde vejen åben for at øge bidraget fra den finansiellesektor til de offentlige finanser og vil fordomsfrit vurdere eventuelle konkreteforslag til transaktionsskatter.

Spørgsmål:

Svar: