Besvarelse af spørgsmål 259 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

13. august 2010 efter ønske fra Klaus Hækkerup (S)

Spørgsmål:

På baggrund af sagen om Christa Møllgaard-Hansen og de amerikanskemyndigheders tilbageholdelse af hendes betaling til Pakistan af 205 dol-lars for seks kjoler ønskes følgende oplyst:-Giver Danmark eller danske pengeinstitutter løbende USA meddelel-se om økonomiske transaktioner mellem Danmark og andre lande,evt. visse udvalgte lande som f.eks. Pakistan?-Med hvilken hjemmel kan amerikanske myndigheder stoppe endansk betaling til udlandet - f.eks. Pakistan - og indefryse den?-Med hvilken hjemmel kan amerikanske myndigheder kontakte dan-ske banker og give dem nærmere instruktion om, hvorledes de skalforholde sig med betalinger til udlandet?-Hvordan er det sikret, at de lister, der i Danmark føres over personer,der får deres betalinger tilbageholdt, også ændres (personerne slet-tes), når det viser sig, at der ikke har været grundlag for at tilbage-holde betalingerne?

Svar:

Indledningsvis kan jeg oplyse, at den normale måde at sende penge tiludlandet er, at betaler henvender sig i sit pengeinstitut i Danmark og an-moder om en betalingsoverførsel. Betalers pengeinstitut trækker herefterbeløbet på betalers konto i pengeinstituttet. Det danske pengeinstitut hen-vender sig herefter til en af sine såkaldte korrespondentbanker i modta-gerlandet og anmoder korrespondentbanken om at overføre pengene tilmodtageren af beløbet. Pengene bliver samtidig trukket på det danskepengeinstituts konto i samme korrespondentbank. Der sker dermed ikkeen egentlig overførsel af penge mellem afsender- og modtagerlandet, mensnarere overførsler mellem konti i henholdsvis afsender- og modtager-land.Fsva. tredjelande, kan overførsler ske via korrespondentbanker i det på-gældende tredjeland, hvor transaktionen først går til en korrespondent-bank i tredjelandet og herefter til banken i modtagerlandet. Dette kanf.eks. være tilfældet, hvis betalers danske pengeinstitut ikke har korre-spondentbanker i modtagerlandet. De danske pengeinstitutter anvender idisse tilfælde ofte større korrespondentbanker i f.eks. USA og Storbritan-nien, da disse banker har et vidtforgrenet net af korrespondentbanker ihele verden.Med hensyn til det første spørgsmål har Finansrådet oplyst, at de ikke har

kendskab til, at der fra danske pengeinstitutter gives oplysninger om beta-linger fra danske pengeinstitutter direkte til udenlandske myndigheder ogefter krav fra de pågældende myndigheder. Finanstilsynet har heller ikkekendskab hertil.SWIFT, som er et internationalt finansielt netværk med hovedsæde i Bel-gien og driftskontorer i Nederlandene, anvendes globalt af pengeinstitut-ter i forbindelse med betalingsoverførsler. Det forudsætter, at der kansendes og modtages data, som afgives i forbindelse med betalingsoverførs-ler.I henhold til belgisk lov og i henhold til den nyligt indgåede aftale mel-lem EU og USA kan SWIFT under en række restriktive forudsætningerudlevere oplysninger til amerikanske myndigheder. Det er nærmere spe-cificeret i aftalen, hvorledes dette skal ske.Jeg kan endvidere oplyse, at Finanstilsynet har kendskab til, at der af ogtil udleveres oplysninger til og på begæring af det danske politi med hen-blik på politiets videresendelse af oplysningerne til de pågældende uden-landske myndigheder. Dette sker på det danske politis egen foranledningeller efter en udenlandsk myndigheds anmodning til det danske politi.Med hensyn til andet og tredje spørgsmål kan det oplyses, at sådanneindgreb skal ske i henhold til amerikansk lovgivning og alene kan ske påamerikansk territorium. Hverken Finanstilsynet eller Justitsministeriet harkendskab til den amerikanske lovgivning på området.Med hensyn til det sidste spørgsmål kan jeg oplyse, at Finanstilsynet ikkeer bekendt med, at der føres sådanne lister. Finanstilsynet har derfor op-lyst mig, at de vil undersøge dette forhold nærmere.