Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del
Offentligt
873513_0001.png
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
5. juli 2010

Besvarelse af spørgsmål 241 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

24. juni 2010 efter ønske fra Colette Brix (DF).

Spørgsmål:

Den danske regering har ingen indflydelse på to af de tre vigtigste fakto-rer for turisterhvervets konkurrencekraft, nemlig lønniveauet og valuta-kursudviklingen. Hvorfor vil ministeren så undlade at bruge det enestetilbageværende instrument nemlig momsafløftningen til at hjælpe et nød-lidende erhverv?

Svar:

Det har naturligvis min fulde opmærksomhed, at det danske turismeer-hverv i disse år oplever økonomisk hårde tider.Jeg er imidlertid ikke enig i, at momsen er det eneste tilbageværende in-strument. Der er eksempelvis taget en række initiativer for at styrke tu-rismeerhvervet i Danmark, herunder bl.a. følgende:Der er med stor tilslutning i Folketinget blevet vedtaget en ny lovom styrkelse af VisitDenmark.Der er sket en smidiggørelse af visumreglerne.Der er givet mulighed for, at der kan bygges større campinghytter.Bundfradraget for udlejning af feriehuse er blevet hævet fra 7.000kroner til 10.000 kroner.Skatteministeriet har i forbindelse med den tværministerielle rapport omturismens rammevilkår beregnet, at en ophævelse af fradragsbegrænsnin-gen på virksomheders køb af hotel- og restaurationsydelser, vil være me-get omkostningsfuld. Skatteministeriet skønner således, at det samledeprovenutab som følge af en ophævelse af fradragsbegrænsningen vil ud-gøre ca. 1.200 mio. kr.Set i lyset af den nuværende økonomiske situation og behovet for at kon-solidere de offentlige finanser i Danmark, mener jeg således ikke, at derer økonomisk råderum til at indføre fuld momsafløftning på hotel- ogrestaurationsydelser.
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.oem.dk