Spørgsmål 20:Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse for, hvor meget regeringenssamlede kriseindsats har påvirket henholdsvis skønnes at påvirke DanmarksBNP i 2009 og 2010 og en kvantificering af dens positive effekter for investe-ringerne i klima, energi og miljø samt det hermed forbundne energiforbrug.Svar:I kølvandet på finanskrisen er der gennemført en lang række initiativer, sombidrager til at stabilisere den økonomiske udvikling og understøtte beskæftigel-sen i Danmark. Der kan findes en oversigt over de centrale initiativer i pjecenom regeringens forslag til finanslov for 2010. Finanspolitikkens virkning på denøkonomiske aktivitet måles af Finansministeriet ved den såkaldte finanseffekt.Finanseffekten af den ekspansive finanspolitik og udbetalingen af SP-midlerneses i tabel 1 fordelt på de forskellige realøkonomiske udgiftskategorier (offent-ligt forbrug, investeringer, overførselsindkomster mv.) og indtægtskategorier(personskat, selskabsskat, moms, diverse afgifter mv.).Tabel 1Aktivitetsvirkning af finanspolitik og frigivelse af SP-midler, 2009-2010200920101.og2.Pct. af BNP1. årsvirk.1. årsvirk.årsvirk.

1)

Finanseffekt i alt-offentligt forbrug- offentlige investeringer- øvrige udgifter- indtægterSP-opsparingFinanspolitik og SP i alt0,90,30,20,10,20,31,20,70,20,20,00,3-0,30,41,00,20,30,10,4-0,00,9

Hertil kommer, at erhvervspakken med godt 4 mia. kr. til bedre muligheder foreksport, bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder, risikovil-lig kapital til nye virksomheder, samt markedsudvikling af offentlige velfærds-løsninger trådte i kraft den 30. oktober 2009. Isoleret set skønnes dette at øgeden økonomiske aktivitet svarende til 0,01 pct. af BNP i 2009 og 0,02 pct. afBNP i 2010, samt at øge beskæftigelsen med ca. 300 personer i 2010. Den herberegnede finanseffekt angiver kun effekten på BNP som følge af de statsligesubsidier i erhvervspakken, som anslås at udgøre godt 1 mia. kr. i 2009. Deafledte aktivitetsvirkninger i form af privat medfinansiering mv. er således ikkemedregnet i finanseffekten.De væksttiltag, som regeringen har iværksat i forlængelse af finanskrisen, erførst og fremmest gennemført med henblik på at stabilisere den økonomiskeudvikling og understøtte beskæftigelsen. Flere af initiativerne vil imidlertidogså understøtte regeringens ambitioner på klima-, energi- og miljøområdet. Fxaftalen om Grøn Transportpolitik fra januar, hvor omkring 57 mia. kr. for-håndsprioriteres til investering i kollektiv transport frem mod 2020, Forårspak-ke 2.0, som øger skatten på energiforbrug og forurening, og renoveringspuljens1,5 mia. kr., som blandt andet yder tilskud til energibesparende foranstaltninger.Regeringen lægger endvidere op til, at der ved udmøntningen af globaliserings-puljen afsættes i alt ca. 600 mio. kr. i perioden 2010-2012 til initiativer i Er-hvervsklimastrategien, og på finanslovsforslaget for 2010 er dele af GrønVækst-aftalen udmøntet, hvilket indebærer investeringer for i alt godt 13,5 mia.kr. frem til 2015. Hertil kommer bank- og kreditpakkerne, som sammen med delave renter gavner investeringsklimaet for erhvervene generelt, herunder ogsåde grønne. Effekterne heraf på investeringerne i klima, energi og miljø og øvri-ge investeringer er imidlertid vanskelige at adskille.Energistyrelsen fremskriver energiforbruget på basis af en række antagelservedr. omkostninger og ydeevne for energiteknologier, forventninger til brænd-selsprisernes udvikling, afgiftsniveauer, økonomisk udvikling mv. Fremskriv-ningen tager højde for allerede vedtagne tiltag, herunder Forårspakke 2.0 ogAftalen om Grøn Transportpolitik. Der forventes et fald i energiforbruget fremtil 2013, hvorefter forbruget stiger svagt, jf. figur 1. I 2020 er energiforbrugetdog stadig på et lavere niveau end i 2009. Fremskrivningen er udarbejdet i april2009, hvorfor effekten på energiforbruget af initiativer, der er gennemført efter-følgende, fx aftalen om Grøn Vækst og Erhvervsklimastrategien, ikke indgår.

1)

2)