Besvarelse af spørgsmål 197 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

28. april 2010 efter ønske af Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål:

I forlængelse af svar på ERU alm. del - spørgsmål 153 bedes ministerenoplyse, hvordan de ved lov nr. 1404 af 27. december 2008 indførte æn-dringer med højere strafferammer i forbindelse med krænkelser af paten-ter og varemærker er blevet håndhævet. Vil der blive taget initiativ til enordning med gratis retshjælp til små firmaer, der føler sig udsat for ulov-lig kopiering?

Svar:

Ved lov nr. 1404 af 27. december 2008 blev strafferammen for krænkelseaf varemærker, patenter, brugsmodeller og design hævet fra 1 til 6 årsfængsel med virkning fra 1. januar 2009. Strafferammen for disse kræn-kelser kom derefter op på samme niveau som ved krænkelse af ophavsret-tigheder, der blev gennemført ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 med virk-ning fra 1. juli 2004. De gældende strafferammer fremgår af de respektiverettighedslove og straffelovens § 299b.I en dom af 3. november 2009 anvendte Vestre Landsret straffelovens §299b i en større sag om krænkelse af ophavsrettigheder fra 2004 til 2006 irelation til brugskunst. Straffen blev konkret fastsat til betinget fængsel i1 år med vilkår om 240 timers samfundstjeneste, men landsretten udtalte ipræmisserne, at det klare udgangspunkt ved mere omfattende ophavsrets-krænkelser er idømmelse af ubetinget frihedsstraf.Retten i Viborg anvendte i en dom af 4. december 2009 også bestemmel-sen i en større ophavsretssag vedrørende krænkelser af brugskunst fra2003 til 2005. Ved dommen blev der udmålt op til 2 års ubetinget fæng-sel.Det foreløbige indtryk fra retspraksis er dermed, at indførelsen af højerestrafferammer har ført til en forholdsvis streng udmålingspraksis vedrø-rende ophavsretskrænkelser i relation til brugskunst. Den forhøjede straf-feramme fra 2009 er foreløbig ikke anvendt i sager vedrørende krænkelseaf andet end ophavsrettigheder. Det bemærkes i denne forbindelse, at dererfaringsmæssigt går en vis periode, inden sager, der vedrører krænkelserbegået efter en lovændrings ikrafttrædelsestidspunkt, bliver endelig af-gjort af domstolene.Handlingsplanen medførte desuden oprettelsen af et samlet myndigheds-

netværk, hvor de relevante myndigheder samarbejder om bekæmpelse afpiratkopiering. Netværket har taget initiativ til at etablere en forbedretkontakt mellem myndigheder, virksomheder og erhvervsorganisationermed henblik på at myndighederne samarbejder systematisk i forbindelsemed kontrol og efterforskning.Med hensyn til spørgsmålet om fri proces, findes reglerne i retsplejelo-vens kapitel 31. Det fremgår af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, at derkun undtagelsesvist meddeles fri proces til sager, der udspringer af ansø-gerens erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 554 af24. juni 2005, der blev udformet på baggrund af Retsplejerådets betænk-ning nr. 1436/2004 om adgangen til domstolene. Det fremgår af bemærk-ningerne til loven, at Retsplejerådet finder, at erhvervsmæssige sager somhovedregel fortsat skal være undtaget, men at der i overensstemmelsemed det sociale sigte med fri procesordningen bør kunne gives fri procestil mindre erhvervsdrivende, herunder navnlig når retssagen angår for-hold, der har betydning for virksomhedens fortsatte eksistens.Små firmaer, der føler sig udsat for ulovlig kopiering, har allerede efterde gældende regler i retsplejeloven visse muligheder for at få retshjælpeller fri proces.Enhver har således ret til at få helt grundlæggende (og gratis) mundtligrådgivning om juridiske spørgsmål af betydning for en tvist og om depraktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med en sag, jf. rets-plejelovens § 323, stk. 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 1250 af 14. decem-ber 2009 om offentlig retshjælp ved advokater.Hvis den forurettede rejser et erstatningskrav under enstraffesagomulovlig kopiering, kan retten endvidere give den forurettede fri proces,når det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstat-ningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser efterretsplejelovens § 325, jf. retsplejelovens § 995 a, stk. 1.Hvis den forurettede rejser et erstatningskrav ved etcivilt søgsmål,kanden forurettede søge fri proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 31.Det fremgår af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, at der kun undtagelses-vist meddeles fri proces til sager, der udspringer af ansøgerens erhvervs-virksomhed. Det er – i de relevante tilfælde – en forudsætning for fri pro-ces, at den forurettede opfylder nogle nærmere angivne økonomiske kri-terier og ikke har en forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen, jf.retsplejelovens § 325 og bekendtgørelse nr. 1236 af 9. december 2009 omfri proces.Når særlige grunde taler for det, kan den forurettede få fri proces, selvomde almindelige betingelser i retsplejelovens § 325 ikke er opfyldt. Dettegælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindeligoffentlig interesse, eller som har en væsentlig betydning for ansøgerenssociale eller erhvervsmæssige situation, jf. retsplejelovens § 329.

I situationer, hvor erstatningskravet er på højst 50.000 kr., kan sagen be-handles efter reglerne om småsagsprocessen. Hvis erstatningskravet erstørre end 50.000 kr., kan parterne aftale, at det er reglerne om små-sagsprocessen, der skal finde anvendelse. Reglerne fremgår af retspleje-lovens kapitel 39. Retten har en udvidet vejledningspligt i sager, der be-handles efter disse regler, og dette indebærer, at behovet for advokatbi-stand reduceres.Herudover har virksomhederne mulighed for at tegne forsikringer modomkostninger ved håndhævelsesindsatsen. Retssager om patentrettighe-der er ofte særligt omkostningskrævende, og Patent- og Varemærkesty-relsen har derfor været facilitator for, at danske virksomheder siden slut-ningen af 2007 har haft mulighed for at tegne en patentforsikring i privatregi.