Besvarelse af spørgsmål 173 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den

24. marts 2010 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)

Spørgsmål 173:

Ministeren bedes oplyse, hvilke krav banker, lånevirksomheder mv. skalleve op til med hensyn til at sikre, at en underskrift afgivet i forbindelsemed ønsket om at optage lån ikke er falsk.

Svar:

Banker, realkreditinstitutter og andre lånevirksomheder (herefterbankerne) har selv en væsentlig interesse i at undgå falske underskrifterpå sine lånedokumenter, fordi dokumentforfalskning er en såkaldt stærkindsigelse, som betyder, at banken ikke kan gøre et eventuelt krav gæl-dende mod en person, der ikke selv har underskrevet eller disponeretover låneprovenuet.Hertil kommer, at bankerne er omfattet af lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme(hvidvaskloven).Hvidvaskloven stiller krav om, at bankerne skal have kendskab til dereskunder, jf. lovens § 12. Dette indebærer bl.a., at virksomhederne skal væ-re af den overbevisning, at kunden er den, som kunden giver sig ud for atvære. Der stilles endvidere krav om, at der indhentes oplysninger omnavn, adresse og cpr-nr. på kunden, samt at disse oplysninger berigtigesved hjælp af den nødvendige dokumentation, f.eks. pas og/eller kørekort.Møder kunden ikke fysisk op i banken, stiller hvidvaskloven skærpedekrav til legitimationen. Det kan fx. være ved indhentelse af supplerendelegitimation eller ved at kræve at kopi af legitimation attesteres af rele-vante myndigheder eller personer, fx. en advokat.Der stilles endvidere krav om, at bankerne skal fastslå, om den, de harkontakt med, handler på egne vegne eller på vegne af en anden. Det skalkontrolleres, om der er tale om et fuldmagtsforhold. Repræsenteres enkunde af en anden skal banken:1. sikre sig, at den der handler på vegne af en anden, er beføjet dertil,2. klarlægge den pågældendes identitet på baggrund af en risikovurdering,og3.identificere og legitimere den reelle kunde i overensstemmelse medhvidvasklovens regler herom, jf. ovenfor.