Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del
Offentligt
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
12. november 2009
Besvarelse af spørgsmål 15 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den
21. oktober 2009.
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
Spørgsmål:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2009 fra For-eningen Ejerlederne vedrørende krav om banketiske regler for ejerledere,jf. ERU alm. del – bilag 12.”Svar:
Foreningen Ejerlederne er et erhvervsnetværk, der repræsenterer virk-somhedsledere, som både ejer og leder deres egen virksomhed.Foreningen oplyser i henvendelsen, at virksomhederne i stigende omfangmødes med krav om øget sikkerhedsstillelse fra pengeinstitutterne. Kra-vet betyder, at pengeinstitutterne i stigende grad ønsker, at virksomheds-ejeren kautionerer for engagementet eller stiller pant i private aktiver,som fx ejerbolig, sommerhus eller lignende.Foreningen ønsker at gøre opmærksom på, at der burde være regler, sombeskytter virksomhedsejeres privatøkonomi mod krav fra pengeinstitut-terne. Foreningen nævner, at virksomhedsejere ikke har samme beskyttel-se som forbrugere, der fx er beskyttet af, at et penge- eller realkreditinsti-tut ikke må medvirke til at yde lån mod kaution i tilfælde, hvor kautions-forpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. § 21 i be-kendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder.Indledningsvist skal jeg bemærke, at det er et krav, at pengeinstitutternehar en kreditpolitik, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed. En ansvarligkreditpolitik indebærer blandt andet, at pengeinstitutterne sikrer deres ud-lån via krav om sikkerhedsstillelse.Hvad angår forslaget om at udvide forbrugerbeskyttelsesreglerne i § 21 ibekendtgørelsen om god skik til også at gælde i erhvervsforhold, har jegbetænkeligheder ved, at man lovgivningsmæssigt sidestiller erhvervsdri-vende med forbrugere.For det første er der forskel på beskyttelsesbehovet for privatkunder ogerhvervskunder.FaxCVR-nr
2/2
For det andet må det antages, at pengeinstitutterne i visse tilfælde vilnægte at yde lån eller kræve eksisterende lån og kreditter indfriet eller re-duceret, fordi pengeinstitutterne ved deres kreditgivning til virksomhe-derne ofte tillægger det stor betydning, at ejerkredsen selv tror på virk-somhedens forretningsmodel. Det er et klart signal fra ejerkredsen tilpengeinstituttet, at man som privatperson er villig til at tage en risiko idenne henseende.En stramning af reglerne vil derfor ikke være en løsning for virksomhed-sejere, som har behov for kredit, og som er villige til at tage denne risiko.Det kan også svække ejerkredsens forhandlingsposition over for pengein-stituttet i forhold til evt. forhandlinger om fx lavere rentesatser eller størrekredit mod større sikkerhed.Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at god skik bekendtgørelsen faktiskogså finder anvendelse på erhvervsmæssige kundeforhold, hvis disse ikkeadskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold. Hvorvidt det er-hvervsmæssige forhold falder ind under en sådan kvalificering beror påen konkret vurdering. Her vil det spille ind, om det er ejeren af en virk-somhed, der bliver bedt om at stille kaution for virksomhedens engage-ment, eller det er personer med en mere løs tilknytning til virksomheden.
