Spørgsmål 134:

"Ministeren bedes beskrive den svenske rådgiverlov, herunder hvordanden adskiller sig fra de danske regler om rådgivning af bankkunder.”

Svar:

Finanstilsynet har oplyst mig følgende:”Den svenske rådgiverlov (Lov 2003:862) omfatter finansiel rådgivning,som en næringsdrivende yder til en forbruger i forbindelse med, at kun-den anbringer sine midler i finansielle instrumenter eller i livsforsikringermed et opsparingsmoment.Hvis næringsdrivende forårsager skade på en forbrugers formue som føl-ge af fortsæt eller uagtsomhed, er den finansielle virksomhed erstatnings-pligtig.Konsumentverket i Sverige har oplyst, at L 2003:862 ikke indeholder reg-ler om bevisbyrde i forbindelse med sager om den finansielle virksom-heds erstatningsansvar. Spørgsmål om bevisbyrde henhører under dom-stolene. Udgangspunktet er derfor, at den, der anlægger sag med påstandom erstatning, skal bevise, at betingelserne herfor er opfyldt. Det fremgårimidlertid af forarbejderne til L 2003:862, at hvis en erhvervsdrivendeforsømmer sin dokumentationspligt, skal forbrugerens oplysninger om,hvad der skete ved rådgivningen, som udgangspunkt lægges til grund vedvurderingen af den erhvervsdrivendes uagtsomhed, med mindre den er-hvervsdrivende kan vise, at forbrugerens påstande er fejlagtige. Der fin-des ikke domstolsafgørelser fra de højere domstole, som vender bevis-byrden i dette tilfælde.Herudover gælder reglerne i lov om værdipapirmarkeder (Lov 2007:528)og Finansinspektionens forskrift 2007:16 ved pengeinstitutters rådgivningEt pengeinstitut skal varetage sine kunders interesse, når de tilbyder inve-steringstjenester, og handle hæderligt, korrekt og professionelt. I forbin-delse med investeringsrådgivning skal pengeinstituttet sikre sig, at inve-steringen opfylder:

1) Kundens formål med investeringen,2) at kunden finansielt kan bære de ricisi, som er forenelige med in-vesteringens formål, og3) at kunden har den nødvendige kundskab og erfaring til at kunneforstå risiciene ved transaktionen.Det fremgår endvidere, at pengeinstituttet skal sikre, at den person, somyder investeringsrådgivning, har tilstrækkelige kundskaber i forhold tilden rådgivning, som ydes.Reglerne svarer til § 16 om en egnethedstest i den danske bekendtgørelseom investorbeskyttelse.Endelig findes der i Sverige regler om dokumentation af gennemført in-vesteringsrådgivning. Dokumentationen skal indeholde oplysninger ombl.a. tidspunktet for investeringsrådgivning, hvilke råd der blev givet, ogom forbrugeren blev frarådet en bestemt investering.Dokumentationen skal udleveres til kunden. Ved senere rådgivning skaldisse oplysninger kun gives til kunden på begæring, under forudsætningaf at kundens placeringspolitik er uforandret, og at der sker dokumentati-on ved lydoptagelse af telefonsamtalen.I Danmark findes der krav om dokumentation af, at der er gennemført enegnetshedstest, af dennes resultat, samt af at der er gennemført investe-ringsrådgivning. Dette svarer til, hvad der gælder i Sverige.Reglerne om dokumentationspligt vil også i Danmark kunne medføre, atden finansielle virksomhed skal dokumentere at have frarådet en bestemthandling, hvis virksomheden hævder at have gjort dette.Derimod findes der ikke regler om, at dokumentationen skal udleveres tilkunden, ligesom der ikke findes regler om, at en bankrådgiver skal havetilstrækkelige kundskaber i forhold til den rådgivning, som ydes.”Jeg kan i øvrigt oplyse, at det af regeringens forbrugerpolitiske hand-lingsplan ”Ansvarlig Forbrugerpolitik” fremgår, at der skal indføres encertificeringsordning, der skal sikre, at de personer, der yder rådgivningom komplicerede investeringsprodukter, har de fornødne kompetencer.

Besvarelse af spørgsmål 134 alm. del stillet af Erhvervsudvalget

4. februar 2010 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål 134:

Svar: