Energipolitisk Udvalg har i brev af 5. marts 2010 stillet mig følgende spørgsmål 81alm. del, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF), som jeg hermed skalbesvare.

Spørgsmål 81:

"Kan ministeren oplyse, hvilke danske kulfyrede kraftværker der i dag ikke brugerhalm, men som potentielt vil kunne bruge halm inden for et eller to år?"

Svar:

Kraftværksejerne er kommercielle selskaber, der skal forsøge at optimere driften påderes værker mest muligt, så de kan klare sig i den internationale konkurrence på el-markedet.Halm kan i mindre mængder (10-15 pct.) samforbrændes med kul. Det kendes fraStudstrupværket og fra Amagerværket. Asnæsværket, Stigsnæsværket, Esbjergvær-ket samt Nordjyllandsværket er alle kulfyrede værker, der potentielt kunne omstillestil samfyring med halm. Det er imidlertid ikke realistisk, at en sådan ombygning vil skeinden for et til to år. Alene ved fuldt ud at udnytte den eksisterende halmkapacitet kankraftværkerne øge halmanvendelsen med 0,5 mio. tons i forhold til anvendelsen i2008.Kraftværksejerne ønsker imidlertid at anvende større biomassemængder end det, derer muligt ved samforbrænding med kul. Derfor planlægges anlægsombygninger, hvorder kan fyres med 100 pct. biomasse. Med de gældende prisforhold er anvendelse afhalm som brændsel ikke så økonomisk fordelagtig som anvendelse af træbaseredebrændsler. Derfor planlægger kraftværksejerne at omstille til træbaserede brændsler,som er koncentreret omkring især træpiller.