Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del
Offentligt
760858_0001.png
760858_0002.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Dato 20. november 2009J nr. 1003-0237
Energipolitisk Udvalg har i brev af 22. oktober 2009 stillet mig følgende spørgsmål 6 alm. del, som jeghermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 6:

"Kan ministeren redegøre for, hvilke selvstædige undersøgelser Klima- og Energiministeriet har gen-nemført i forbindelse med proceduren forud for tilladelsen til at anlægge naturgasforbindelsen NordStream?"

Svar:

Energistyrelsen har behandlet sagen efter vanlig praksis og har ikke fundet anledning til at gennemføreyderligere, selvstændige undersøgelser.Energistyrelsens tilladelse til at anlægge naturgasrørledninger og feltudbygninger baseres på det ansøg-ningsmateriale, som selskaberne indsender. Dette gælder også for Nord Streams ansøgning. Energisty-relsen har, sammen med de øvrige myndigheder, der er involveret i tilladelsesprocessen, vurderet at an-søgningsmaterialet opfylder kravet til omfang og kvalitet.Det er ansøgers ansvar at tilvejebringe den nødvendige dokumentation, som skal ligge til grund for entilladelse, herunder også betale for udarbejdelsen af ansøgningen og udførelsen af de dertil hørende un-dersøgelser m.v. Det er det danske firma Rambøll, som på Nord Stream AG’s vegne har udarbejdet dendanske VVM-undersøgelse.Energistyrelsen har pålagt Nord Stream AG at lade udarbejde en række undersøgelser.Som eksempel kan nævnes undersøgelserne af den dumpede kemiske ammunition fra krigens tid i om-rådet øst og syd for Bornholm. Nord Stream selskabet har fået Dansk Hydraulisk Institut (DHI) til atindsamle over 100 prøver af havbunden på dansk havområde langs med den ansøgte rute. To sæt prøverer indsamlet. Et sæt er indsendt til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Århus Universitet og etsæt er sendt til Verifin, Helsingfors Universitet, Finland. Verifin er et internationalt laboratorium til ve-rifikation af FNs Konvention om Kemiske Våben og er akkrediteret i henhold til konventionen. BådeVerifins og DMUs undersøgelser viser, at det er muligt at finde koncentrationer af kemisk ammunition ihavbundsprøverne. En særskilt risikovurdering har derfor været gennemført af DMU. DMU konklude-rer, at da der er meget lav forekomst af forurening fra den kemiske ammunition, er der ingen risiko formiljøet for nuværende, og nedlægningen af rørledningen vil ikke ændre dette billede.
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København K
Tlf33 92 28 00Fax 33 92 28 01E-mail: [email protected]www.kemin.dk
Side 2/2
For fremover at overvåge udviklingen af miljøforholdene i forbindelse med rørledningerne i Østersøenvil der blive etableret et moniteringsprogram både for nedlægningsfasen og for den efterfølgende drifts-fase. Det er et vilkår, der er stillet i Energistyrelsens tilladelse.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 5.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard