Energipolitisk Udvalg har i brev af 22. oktober 2009 stillet mig følgende spørgsmål (spørgsmål 4 alm.del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).

Spørgsmål 4:

Kan regeringen oplyse forventningerne til støtte og samfundsmæssige omkostninger forbundet med atnå det EU-fastsatte krav om 30 pct. vedvarende energi i 2020, og fremsende det beregningstekniskegrundlag herfor i form af en opdatering af notatet af 22. marts 2007, jf. EPU (2006-07) alm. del - bilag179?

Svar:

Danmark er som et led i EU's klima- og energipakke fra december 2008 pålagt et mål for vedvarendeenergi (VE) på 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020, og det indgår i den politiske Energiaftale af21. februar 2008, at EU-målet vil være bindende for den danske energipolitik frem mod 2020.I forbindelse med behandlingen af EU's klima- og energipakke i efteråret 2008 blev de samfundsøko-nomiske omkostninger forbundet med at opfylde alle EU-kravene beregnet, dvs. VE-målene i forhold tildet endelige energiforbrug (herunder et eksplicit krav om 10 pct. VE i transportsektoren) samt en reduk-tion af såvel de kvoteomfattede (21 pct.) som ikke-kvoteomfattede (20 pct.) drivhusgasemissioner.Klima- og energipakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark blev beregnet ud fra manko-en fra Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, (inkl. allerede besluttede virkemidler) iforhold til opfyldelse af klima- og energipakkens nationale byrder for 2020. Med basisfremskrivningensgrundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser opstillede Energistyrelsen et mål-opfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede emissioner. Scenariet havde på de flestepunkter karakter af regneeksempel, hvorfor skønnet var forbundet med stor usikkerhed.De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020 forbundet med hele klima-og energipakken, udover omkostningerne til allerede besluttede virkemidler, blev med udgangspunkt idette beregningseksempel opgjort til ca. 5-7 mia. kr. Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020,når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der stiger gradvist til dette ni-veau. De samfundsøkonomiske omkostninger til at opnå det fastsatte VE-mål om 30 pct. vedvarendeenergi vil kun udgøre en del heraf, men da de forskellige EU-mål er indbyrdes afhængige, er det vanske-ligt at opgøre delomkostningerne for VE-udbygningen. Folketingets Europaudvalg blev informeret omdisse omkostningsvurderinger i november 2008.

En parallel opfyldelse af CO2- reduktionsmålene indenfor og udenfor de kvotebelagte sektorer, en op-fyldelse af VE-direktivets særlige transportmål samt energipolitiske initiativer om energibesparelser og– effektiviseringer, må således forventes at billiggøre opfyldelsen af det overordnede 30%-VE-mål i for-hold til, hvis 30% VE-målet stod alene. Eksempelvis vil øget brug af solvarme og varmepumper til opfyl-delse af kravet om 20 pct. CO2-reduktion uden for de kvotebelagte sektorer også bidrage til at opfyldeVE-målsætningen.Udover de opgjorte meromkostninger vil der på VE-området være (allerede besluttede) omkostningerforbundet med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kroner årligt.Endelig vil klima- og energipakken påføre EU som helhed omkostninger, bl.a. i form af en stigende el-pris som følge af CO2-kvotesystemet.De anførte omkostninger skal imidlertid samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceretklimapåvirkning, øget forsyningssikkerhed samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklin-gen og dermed skabe grundlag for fremtidens arbejdspladser.Som led i at opfylde VE-direktivets bestemmelser om i år 2020 at opnå 30 pct. VE af det endelige ener-giforbrug og 10 pct. VE i transportsektoren skal Danmark udarbejde en national VE-handlingsplan, derrækker frem til år 2020. Regeringen skal fremsende den nationale VE-handlingsplan til Kommissionensenest den 30. juni 2010.Handlingsplanarbejdet vil tage udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning vedrørende denforventede udvikling i VE, synergimuligheder i forhold til de øvrige EU-forpligtelser. I den forbindelsevil der blive gennemført vurderinger af de overordnede forventninger til støtten og de samfundsøkono-miske omkostninger forbundet specielt med VE-udbygningen, hvilket spørgeren efterlyser. Jeg finderdet derfor hensigtsmæssigt at afvente denne analyse frem for at iværksætte en opdatering af de gamleberegninger fra 2007.