Energipolitisk Udvalg har i brev af 2. juli 2010 stillet mig følgende spørgsmål 190alm. del, stillet efter ønske fra Per Husted (S), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 190:

"I EPU alm. del svar på spm. 180 oplyser ministeren, at kun 11 ud af knap 100 bar-marksværker har en varmepris, der er højere end det, en typisk oliefyrskunde betalerfor den tilsvarende varme (oliereferencen). Kan ministeren bekræfte, at en del bar-marksværker har valgt at forlænge lån til 30 år og har måttet droppe nødvendige re-noveringer af udstyr for at nedbringe den årlige ydelse for forbrugerne til et konkur-rencedygtigt niveau? Er ministeren enig i, at såfremt dette er tilfældet, giver opgørel-sen fra Energitilsynet ikke et korrekt billede af varmepriserne, og at en del værkerudskyder problemerne, da de ikke sparer op til nødvendige investeringer og renove-ringer af udstyr?"

Svar:

Energitilsynets opgørelse over varmepriser viser den faktiske forbrugerpris, hvor derikke er korrigeret for eventuelle henlæggelser til renovering.Det er værkerne selv, som træffer beslutninger om henlæggelser og andre økonomi-ske forhold. Der er ikke kendskab til værkernes bevæggrunde bag de økonomiskedispositioner og regnskabsopgørelser.Om et værk vælger at forlænge sit lån, afhænger af flere forhold. Det kan skyldesønsket om en mere jævn varmepris igennem værkets levetid, således at der ikke op-leves en markant faldende varmepris efter gældsafviklingen. Det kan også skyldes etønske om at frigøre midler til renovation af værket uden stigende forbrugerpriser.En låneomlægning kan være udtryk for en mindre gunstig økonomi. Men det kan om-vendt også skyldes, at værket opnår økonomiske fordele ved at udnytte en meregunstig rente og afdragsprofil. Værkernes eventuelle låneforlængelse udtrykker såle-des ikke noget entydigt om deres økonomiske forhold.Med venlig hilsenDato. 19. august 2010DEP J.nr.1099-1125