Energipolitisk Udvalg har i brev af 18. juni 2010 stillet mig følgende spørgsmål 174alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 174:

"I forlængelse af EPU alm. del - svar på spm. 136 anmodes ministeren om atkommentere det materiale, Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk præsenteredei forbindelse med sit foretræde for udvalget den 17. juni 2010, jf. EPU alm. del - bilag318."

Svar:

Repræsentanterne for Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk omdelte en powerpoint præsentation til det Energipolitiske Udvalg, da de havde foretræde den 17. juni iår.I dette materiale fremfører Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, at værketsanstrengte økonomi ikke er et særtilfælde – det er angiveligt et generelt problem foralle barmarksværker. Ifølge Energitilsynet seneste oversigt over forbrugerpriserne påfjernvarme, har 11 af de omkring 100 barmarksværker en a conto pris, der er højereend det, en typisk oliefyrskunde betaler for den tilsvarende varme (oliereferencen).Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk fremfører endvidere, at det er misvisendeat sammenligne fjernvarmeprisen med oliereferencen. Det skal bemærkes, at Rigs-revisionen har vurderet oliereferencen og dens konkrete forudsætninger. Rigsrevisio-nen noterer om oliereferencen, at dens tekniske forudsætninger ”er realistiske ogveldokumenterede” (Beretning om hjælpepakkerne til barmarksværkerne, februar2004). Det skal også bemærkes, at Rigsrevisionen i sin egen undersøgelse af bar-marksværkernes varmepriser anvender samme oliereference, dvs. med samme me-tode og tekniske forudsætninger (Udvidet notat om effekten af hjælpepakkerne tilbarmarksværkerne, september 2005).Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk gør opmærksom på, at selvom værket ergældfrit i 2015, vil det have højere varmepriser end de fleste andre fjernvarmevær-ker. Det er glædeligt, at værket allerede er gældfrit om 5 år. Om varmeprisen til dentid er høj, beror på sammenligningsgrundlaget – dvs. om den er højere eller lavereend oliereferencen.30. juni 2010j.nr. 1003-0353

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk oplyser endvidere, at værket ikke søgteom støtte ved 3. hjælpepakke, da værket angiveligt havde fået oplyst, at det ”sand-synligvis ikke ville være blevet omfattet af støtten.” Energistyrelsen har imidlertidfremsendt et ansøgningsskema til værket, hvor de gældende støttekriterier var op-lyst. Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk oplyser i forlængelse heraf, at støtteni givet fald ikke ville kunne løse værkets grundlæggende problem. Det skal bemær-kes, at der var mulighed for at opnå støtte på op til 3 mio. kr. per værk.Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk fremfører endvidere, at værket ofte møderden ”fordom”, at frit brændselsvalg medfører et større CO2-udslip. Det modsatte an-gives at være tilfældet. Hvis kraftvarmeværker på naturgas skifter til fjernvarme påbiobrændsler, vil selve varmeproduktionen blive CO2-neutral. Barmarksværkernesmindre elproduktion skal imidlertid produceres på andre værker. Det vil typisk ske påde kulfyrede kraftværker. De kulfyrede kraftværker er reguleret af EU’s CO2-kvoteordning. Små værker under 20 MW - herunder barmarksværker - er derimod ik-ke omfattet af kvotereguleringen. Det mulige brændselsskift kan således medføre enmindre CO2-udledning, hvis den øgede fjernvarme på biobrændsler ikke kommer til atudkonkurrere biogas, som også er CO2-neutralt.Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk fremfører slutteligt, at værkets økonomiisær afhænger af muligheden for at skifte fra produktion af kraftvarme på naturgas tilkun fjernvarme på biobrændsel. Regeringen går ind for et mere fleksibelt brændsels-valg, som samtidig udstikker stabile rammer for udbygningen med biogas. Men veddet energipolitiske forlig af 21. februar 2008 modsatte bl.a. Socialdemokratiet sig, atde mindre værker fik denne mulighed. Såfremt Socialdemokratiet nu ønsker at ændrereglerne for de mindre værkers brændselsvalg, vil regeringen være positivt indstilletpå at drøfte dette.