Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del
Offentligt
878468_0001.png
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Energipolitisk Udvalg har i brev af 18. juni 2010 stillet mig følgende spørgsmål 173alm. del, som jeg hermed skal besvare.Dato: 3. august 2010

Spørgsmål 173:

J.nr. 1003-0352
"Ministeren bedes kommentere det materiale, SCF Technologies A/S præsenterede iforbindelse med sit foretræde for udvalget den 17. juni 2010, jf. EPU alm. del - bilag317.”

Svar:

Anvendelsen af vedvarende energi i Danmark skal øges i de kommende år. I denforbindelse er det af interesse at udvikle nye teknologier, som kan bidrage til denneudvikling, herunder teknologier som øger anvendelse af biomasse mv.På udvalgsmødet præsenterede firmaet SCF Technologies A/S deres anlægstekno-logi, som kan omdanne biomasse og affaldsprodukter til bioolie, gas, mineraler, vandmv. ved hjælp af en såkaldt superkritisk vådforgasning.Råmaterialet til processen kan være slam fra spildevandsrensning, organiske over-skudsprodukter fra industrien, gylle, grønt husholdningsaffald, alger mv. Ved omdan-nelse til bioolie opnås stor fleksibilitet i anvendelsen, da olien kan lagres og evt. op-graderes til diesel til brug i transportsektoren.Afslutningsvis fremfører firmaet et ønske om at få øget støtten til elproduktion baseretpå den fremstillede olie, så den svarer til støtten til biogasbaseret elproduktion.Da VE-loven og de tilhørende støtteregler er baseret på den energipolitiske aftale af21. februar 2008, vil en eventuel ændring heraf kræve enighed blandt aftaleparterne.Som led i aftalen skal der inden udgangen af 2010 indledes drøftelser om suppleren-de initiativer for perioden efter 2011. I sammenhæng hermed kan ændrede eller nyetilskudsregler overvejes.Med venlig hilsenLykke Friis