KlimaDanmark 2050 indeholder en række principper og mål for fremtidens ener-gisystem, herunder bl.a. for energiforbruget og udfasningen af fossile brændsler.Derimod er der ikke i KlimaDanmark 2050 redegjort nærmere for de konkretevirkemidler, der skal gennemføres for at realisere målene, idet det dog fremgår, atder skal sikres økonomiske rammevilkår, der understøtter udbygningen af vedva-rende energi.På den baggrund er det valgt at besvare spørgsmålet ved at give overslag over devæsentligste direkte effekter, der følger af et lavere energiforbrug og en andel afvedvarende energi på 100 pct., under antagelse af gældende regler, navnlig indenfor afgiftssystemet, og opgjort som meromkostninger i forhold til et stiliseret for-løb, hvor udviklingen i energiforbrug og anvendelsen af vedvarende energi alenefølger den almindelige samfundsudvikling, herunder mere begrænsede ændringer ide relative priser.Overslagene er behæftet med betydelig usikkerhed, idet de bl.a. er baseret på anta-gelser om teknologiudviklingen og udviklingen i energipriserne (fossile brændsler,el og biomasse) frem til 2050, hvor energisystemet er omlagt fuldt ud i overens-stemmelse med visionen i KlimaDanmark 2050.Den væsentligste umiddelbare effekt er, at staten vil miste det provenu, der i dagstammer fra afgifterne fra fossile brændsler,jf. tabel 1.Dette vil dog delvist blivemodsvaret af et stigende provenu fra elafgiften og afgiften på biobrændstoffer, deranvendes til transport. Under gældende regler vil staten også miste et væsentligtprovenu fra bilbeskatningen, idet det bl.a. beregningsteknisk er lagt til grund, atelbiler får maksimalt nedslag i registreringsafgiften.

Tabel 1Overslag over umiddelbare økonomiske konsekvenser ved opfyldelse af KlimaDanmark, 20502010-priserÆndring i afgifter og skatter knyttet til brug af fossile brændsler samt direkte statslige omkostningerI. Afgiftsprovenu fra fossile brændsler1II. Afgiftsprovenu fra elIII. Afgiftsprovenu fra biobrændstofferIV. Afgiftsprovenu fra registreringsafgift og grøn ejerafgiftV. Renovering af offentlige bygninger

I alt, ekskl. støtte til VE

Ændring i støtte til VEVI. Ændring i støtte til VE2-7-11-24-33+6-10+4-8-8-12-1-0

-14-36

Mia. kr.

I alt

-21-47

1) Den høje ende af intervallet tager udgangspunkt i en reference baseret på energiforbruget frem til 2030 fra Ener-gistyrelsens seneste fremskrivning fra april 2010. Efter 2030 er benyttet vækstforudsætningerne iKonvergenspro-gram 09.Den lave ende af intervallet tager udgangspunkt i en reference med energiforbruget frem til 2020 fraEnergistyrelsens seneste fremskrivning, der herefter er fremskrevet med en årlig forbrugsudvikling på 0,3 procent.2) Det angivne skøn er usikkert, og afhænger især af forudsætningerne om afregningspriser ved udbud af havvind-møller.

Endvidere vil offentlige myndigheder – i lighed med private bygningsejere –skulle energirenovere den offentlige bygningsmasse med henblik på at bidrage tilreduktionen i energiforbruget. Dette skønnes groft til på den ene side at kræveøgede offentlige investeringer på 1-2 mia. kr. årligt, men fører på den anden sidetil lavere udgifter til energiforbrug, der delvist modsvarer de større investeringer.Samlet udgør overslaget for de umiddelbare meromkostninger for den offentligesektor 14-36 mia. kr. årligt.Dertil kommer, at behovet for tilskud til vedvarende energiproduktion, hvoraf enmeget stor del vil være havvindmøller, skønnes at blive forøget med 7-11 mia. kr.Hvis tilskuddet til elproduktion baseret på vedvarende energi som i dag finansieresgennem PSO-ordningen, vil meromkostningen blive dækket af elforbrugerne.Overslaget for den samlede direkte økonomiske omkostning ved KlimaDanmark2050 udgør således 21-47 mia. kr., inkl. den højere støtte til vedvarende energi. Enmeromkostning i midten af intervallet vil svare til omkring 1 pct. af BNP i 2050.Aktivt brug af afgifter og afgiftsomlægninger som instrument til opfyldelsen vilkunne begrænse tabet af provenu fra afgifter relateret til energiforbruget. Om-vendt vil yderligere brug af subsidier og/eller afgiftslempelser øge de offentligeomkostninger.