EPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministerens redegørelse af det tekniske og økonomiske potentiale for varme- og elproduktion ved hjælp af geotermi samt for de dermed forbundne CO2-besparelser, til klima- og energiministeren.

Energipolitisk Udvalg har i brev af 8. april 2010 stillet mig følgende spørgsmål 102alm. del, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF), som jeg hermed skalbesvare.Spørgsmål 102:”Vil ministeren redegøre for det tekniske og økonomiske potentiale for varme- ogelproduktion ved hjælp af geotermi samt for de dermed forbundneCO2-besparelser?”Svar:Energistyrelsen fremlagde i oktober 2009 redegørelsen ”Geotermi – varme fra jor-dens indre. Status og muligheder i Danmark”. I forbindelse med udarbejdelse af re-degørelsen har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,GEUS, udarbejdet rapporten ”Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark”(GEUS rapport 2009/59).Det fremgår af GEUS-rapporten og redegørelsen fra Energistyrelsen, at der er megetstore mængder varme gemt i den danske undergrund. Den geotermiske varme findesi det salte vand, der ligger i porøse sandstenslag, som på dybder mellem 800 og3000 meter kan findes i meget store dele af Danmark.Temperaturen, og dermed energiindholdet, i den danske undergrund stiger med dyb-den ca. 25-30 �C per 1000 meter. Der findes også sandstenslag i dybere niveauerend 3000 meter, men det vurderes, at disse har så dårlig porøsitet og vandledendeegenskaber, at det ikke er muligt at producere tilstrækkelige mængder varmt vand frasådanne dybe lag.I Danmark kan geotermisk energi udnyttes til produktion af varme, der blandt andetkan anvendes i fjernvarmesystemer. Produktion af elektricitet er teoretisk også enmulighed, men de temperaturer vi har i undergrunden i Danmark er så lave, at der vilvære en meget lav virkningsgrad forbundet med elektricitetsproduktion fra geotermiskenergi i Danmark. En virkningsgrad på omkring 10-20 % vil ud fra teoretiske betragt-ninger være mulig. Virkningsgraden for et elproducerende anlæg vil dog i praksis bli-ve lavere. Desuden vil der også skulle bruges elektricitet til at pumpe det varme vandop fra undergrunden og injicere det igen, hvilket vil reducere den samlede virknings-grad yderligere.

Anlæg til elproduktion fra de temperaturniveauer, som kan opnås fra varmt vand iDanmarks undergrund, er på forsøgsstadiet i udlandet.GEUS har i deres rapport udarbejdet et kort, som viser det regionale potentiale formulige sandstensreservoirer, som kan udnyttes til geotermisk varmeproduktion. Kor-tet indgår også i Energistyrelsens redegørelse og vedlægges som bilag til denne be-svarelse.Kortet er udarbejdet på baggrund af de mange data som GEUS løbende modtager,og som historisk primært er indsamlet i forbindelse med efterforskning efter olie oggas.Det skal understreges, at kortet alene er egnet til at give en regional vurdering af mu-lighederne for at finde egnede sandstenslag. For et lokalt aktuelt projekt er der behovfor en nøjere vurdering af eksisterende lokale data for at kunne vurdere muligheder-ne for at finde egnede sandstenslag på en given lokalitet.Kortet viser de områder, hvor forskellige mulige sandstenslag kan findes i dybden800-3000 meter og har en tykkelse på minimum 25 meter. Som det fremgår af kortet,er der i meget store dele af Danmark gode muligheder for at finde sandstenslag, derkan udnyttes til geotermisk varmeproduktion. Flere steder i landet er der endda mu-lighed for udnyttelse af to eller flere af de forskellige sandstenslag i forskellig dybde.Sådanne områder er angivet med skraveret signatur på kortet.Der er gode muligheder for at finde egnede sandstenslag i det meste af Jylland, dennordøstlige del af Fyn, hovedparten af Sjælland, Lolland og Falster.Der er dog også områder af Danmark, hvor mulighederne for at finde sandstenslag ien passende dybde formentlig ikke er til stede. Det drejer sig om størstedelen af Fyn,det sydøstlige Sjælland og områder i det vestlige og nordlige Jylland samt hele Born-holm. Sådanne områder er markeret med grå og sort farve på kortet.Der findes i dag to anlæg i Danmark, som producerer geotermisk energi (varme).Et anlæg i Thisted har produceret fjernvarme siden 1984, og producerede i 2009 i alt68 TJ fra undergrunden. Et anlæg ved Amagerværket har produceret fjernvarme si-den 2004, og det producerede i 2009 i alt 173 TJ fra undergrunden.Generelt har de økonomiske omkostninger ved geotermiske anlæg en høj grad afusikkerhed grundet det ringe erfaringsgrundlag, der findes inden for feltet. DONGEnergy har til Energistyrelsen oplyst, at der kan forventes varmepriser omkring 70–80kr./GJ fra geotermiske anlæg.Energistyrelsen har skønnet, at et fjernvarmenet skal have en årlig afsætning påmindst 400-500 TJ, før de geotermiske varmepriser vil være konkurrencedygtige. Dereksisterer flere steder i Danmark fjernvarmenet af en sådan størrelse, at geotermiskeanlæg eventuelt vil kunne passe ind. Om det i givet fald vil være relevant, afhængeraf forholdene for de enkelte fjernvarmenet, eksempelvis behovet for nye anlæg ellerudvidelse, eller måske et ønske om at skifte til et andet brændsel. Samspillet med

eksisterende varmekilder fra eksempelvis affaldsforbrænding og centrale større kraft-varmeanlæg spiller også ind, når det skal vurderes, om der er basis for etablering afgeotermisk varmeproduktion.Et geotermisk anlæg til produktion af fjernvarme giver ikke direkte anledning til ud-ledning af drivhusgasser. Der vil dog være indirekte udledninger af drivhusgasserforbundet med driften af et geotermisk anlæg, idet der anvendes el-drevne pumper tilproduktion og injektion af det geotermiske vand. Hvis geotermi-produktionen eksem-pelvis erstatter produktionen på et lille naturgasfyret kraftvarmeværk, der ikke er kvo-te-omfattet, kan der for et konkret projekt ske en betydelig CO2-reduktion i forhold tilDanmarks Kyotoforpligtelse. Hvis geotermi-produktionen omvendt erstatter produkti-onen på et kvote-omfattet varme- eller kraftvarmeværk, vil det ikke have nogen be-tydning i forhold til Kyotoforpligtelsen. I dette tilfælde vil der dog kunne være tale omen styrket forsyningssikkerhed, ligesom den samlede VE-produktion øges.Endelig kan jeg oplyse, at en erstatning med geotermisk energi i fjernvarmeområder,som i dag dækkes af kraftvarme, kan øge bruttoenergiforbruget. Dette skyldes, atgeotermianlægget kun producerer varme, og at der derfor vil ske en nedgang i elpro-duktionen, når kraftvarmeværket erstattes. Denne nedgang skal erstattes af andenelproduktion, som typisk vil komme fra et kulfyret kraftværk, som imidlertid er omfattetaf CO2-kvoter. Et sådant geotermiprojekt vil derfor samlet set ikke medføre øgedeCO2-udledninger i forhold til opfyldelsen af Kyotoforpligtelsen, selvom bruttoenergi-forbruget øges.

Figur 7.Kort som viser det regionale geotermiske potentiale for mulige sandstensreservoirer. Kortet dækkerdybdeintervallet 800–3000 m og forudsætter en reservoirtykkelse på mere end 25 m. De mørkegrå og sorte områderindikerer, at reservoiret er begravet for dybt (Gassum i Nordjylland; Bunter i Vestjylland), mens de lysegrå områderindikerer, at reservoiret ikke er til stede (Ringkøbing-Fyn Højderyggen) eller ligger for grundt (< 800 m; nordligsteJylland). De skraverede områder er områder, hvor to eller flere af de potentielle sandstensreservoirer kan have etgeotermisk potentiale. De eksisterende dybe boringer er vist samt placeringen af de to geotermiske anlæg ved Thistedog på Margretheholm nær København.