Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Energipolitisk Udvalg har i brev af 8. april 2010 stillet mig følgende spørgsmål 101alm. del, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF), som jeg hermed skalbesvare.Spørgsmål 101:”Vil ministeren redegøre for status og fremtid med hensyn til rettighederne tiludnyttelse af geotermi i Danmark?”Svar:Tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi udstedes efter reglerne§ 5 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) efter, at sagenhar været forelagt for Folketingets Energipolitiske Udvalg, jf. undergrundslovens § 6.Der er tre gældende tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi.Der er desuden indsendt i alt syv ansøgninger om nye tilladelser til efterforskning ogindvinding af geotermisk energi, som alle er under behandling i Energistyrelsen. Dennuværende arealmæssige udstrækning af områderne for såvel de gældende som deansøgte tilladelser fremgår af vedlagte kort.I 1978 fik DONG eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energifor hele det danske landområde. Tilladelsen blev fornyet den 8. december 1983.Tilladelsen indeholder bestemmelser om, at rettighedshaveren er forpligtet til atafgive en tredjedel af det uudnyttede areal af hver blok hvert tiende år. En tredjedel afområdet blev derfor tilbageleveret i 1993, endnu én i 2003, og den sidste tredjedelskal tilbageleveres i 2013, hvorefter tilladelsen bortfalder den 8. december 2013. Iperioden 1978 til 1982 blev der foretaget geotermiske efterforskningsboringer vedAars, Farsø og Thisted, og i Thisted blev der efterfølgende i 1984 etableret etgeotermisk anlæg, som har produceret varme siden.I slutningen af 1999 blev der indgået en samarbejdsaftale mellemCentralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), DONG A/S, Energi E2 A/S,Københavns Energi (KE) og VEKS I/S (Vestegnens Kraftvarmeselskab), hvorHovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) blev etableret. HGS modtog 19.februar 2001 tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi ihovedstadsområdet. I forbindelse med udstedelsen af tilladelsen til HGS-selskabernetilbageleverede DONG arealer omfattet af deres eneretstilladelse fra 1983, således atdisse arealer nu indgår i tilladelsen til HGS. Tilladelsen gælder foreløbigt i 15 år fra2001. HGS har etableret et demonstrationsanlæg på Margretheholm ved Amager,som har produceret varme siden 2005.
./.
Den 11. oktober 2007 fik DONG VE A/S og Sønderborg Fjernvarme tilladelse tilefterforskning og indvinding af geotermisk energi i Sønderborg Kommune. Iforbindelse med udstedelse af tilladelsen tilbageleverede DONG arealer omfattet afderes tilladelse fra 1983, således at disse arealer nu indgår i den nye tilladelse. Imarts måned 2010 blev den første dybe boring indledt ved Sønderborg, og hvis derviser sig muligheder for produktion af geotermisk varme, forventes produktion herafat kunne indledes i 2012.Der er modtaget i alt syv ansøgninger om nye tilladelser til efterforskning ogindvinding af geotermisk energi. Disse ansøgninger behandles af Energistyrelsen. Iden forbindelse foregår der drøftelser med selskaberne om, hvilke aktiviteter(arbejdsprogram) de ønsker at forpligte sig til at gennemføre i forbindelse med eneneretstilladelse til et givet område. Desuden udarbejder Energistyrelsen enmodeltilladelse for nye tilladelser, som kan danne grundlag for drøftelser medansøgerne.På baggrund af den interesse der er for nye tilladelser til geotermisk energi, erEnergistyrelsen i gang med at udarbejde en redegørelse om udstedelse af nyetilladelser. Redegørelsen vil blive fremsendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Med venlig hilsen
Lykke Friis
Geotermi i DanmarkGeotermitilladelser og -ansøgningerDONG VE A/S *), eneretsbevilling af 8. december 1983Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (18 %),DONG VE A/S *) (28 %), KE Varme PS/ (18 %),Energi E2 A/S (18 %) og Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (18 %),tilladelse af 19. februar 2001Geotermisk anlægved ThistedDONG VE A/S *) (50 %) og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. (50 %),tilladelse af 11. oktober 2007*) Operatør for tilladelsenAnsøgning af 12. november 2008 fra Dansk Geotermi ApSAnsøgning af 12. juni 2009 fra Hals Fjernvarme A.m.b.a.Ansøgning af 16. juni 2009 fra Dansk Geotermi ApS ogViborg FjernvarmeAnsøgning af 1. oktober 2009 fra Morsø Kommune, Nykøbing MorsFjernvarmeværk A.m.b.a. og Sdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.a.Ansøgning af 2. oktober 2009 fra Dansk Geotermi Aps ogSkive KommuneAnsøgning af 13. november 2009 fra Dansk Geotermi Aps ogTønder Fjernvarme A.m.b.a.Ansøgning af 17. november 2009 fra Dansk Geotermi Aps ogAabenraa-Rødekro Fjernvarme A.m.b.a.
Geotermisk anlægved Amagerværket
November 2009