1. Det globale potentiale for geotermi ________________________________________________ 3Den aktuelle geotermiske globale energiproduktion ___________________________________ 4Anvendelse af geotermisk energi __________________________________________________ 52. Økonomiske forhold ___________________________________________________________ 7Anlægsøkonomi _______________________________________________________________ 7Varmepris ____________________________________________________________________ 8Støtte til geotermi i Danmark ____________________________________________________ 10Offentlig støtte til de første geotermianlæg i Danmark ________________________________ 113. Internationale erfaringer ________________________________________________________ 12Tyskland __________________________________________________________________ 12Frankrig __________________________________________________________________ 14Problemstillinger for den franske ordning ________________________________________ 16Sverige ___________________________________________________________________ 16Australien _________________________________________________________________ 17Udfordringer i udlandet ________________________________________________________ 194. Potentielle udfordringer i Danmark _______________________________________________ 204.1. Adgang til ressourcen ______________________________________________________ 204.2. Drift ____________________________________________________________________ 204.3. Tilgængelig information, vidensudvikling og netværk _____________________________ 21Undergrundsdata ___________________________________________________________ 21Vidensnetværk og organisationer_______________________________________________ 224.4. Standardprocedurer og standardvilkår _________________________________________ 234.5. Forventninger og markedsprisudvikling ________________________________________ 23Dårlige erfaringer – manglende investeringsvilje __________________________________ 244.6. Risici ___________________________________________________________________ 244.7. Lovgivning og sagsbehandling _______________________________________________ 24Konklusion ____________________________________________________________________ 26Litteraturliste __________________________________________________________________ 27

1. Det globale potentiale for geotermiGeotermisk energiproduktion fra varmt vand i undergrunden fungerer allerede nu som en kommer-ciel vedvarende energiteknologi i forskellige verdensdele til elektricitets- og varmeproduktion, ogvil i fremtiden udgøre en stadig større andel af den samlede energiproduktion i takt med udfasnin-gen af fossile brændsler.Det mest sandsynlige potentiale for den globale geotermiske ressource er af det InternationaleEnergi Agentur (IEA) vurderet til 205.000 PJ per år, hvilket svarer til omkring 40 procent af detsamlede globale energiforbrug for 2006 (492.000 PJ). Heraf udgør elektricitetsproduktion fra geo-termiske kilder 65.000 PJ per år, mens varmeproduktionen udgør de resterende 140.000 PJ per år(IEA 2008:2). I dette potentiale medregnes også jordvarme, hvor varmen ved hjælp af varmepum-per hentes fra slanger, der er gravet ned i jorden som det eksempelvis kendes fra individuelle løs-ninger. De ovenstående tal er forbundet med stor usikkerhed i forbindelse med, hvor kompliceredeeller teknisk krævende de geotermiske ressourcer vil være at udvinde, og hvor mange skjulte oguidentificerede ressourcer der findes.Hovedfokus i denne redegørelse er rettet mod geotermi og ikke jordvarme. I mange statistiske op-gørelser er der dog tale om, at jordvarme og geotermi vurderes og opgøres med et samlet tal.Jordvarme og geotermiJordvarmeer i de senere år blevet mere udbredt. Jordens varme optages af en væske, der cirku-lerer i et system af slanger gravet ned i ca. 1 meters dybde. Varmen fra væsken udvindes vedhjælp af en el-drevet varmepumpe. Varmen fordeles indendørs i et typisk vandbåret system iform af eksempelvis radiatorer. Jordvarmeanlæg kan størrelsesmæssigt tilpasses almindeligeparcelhuse. Ved jordvarme udnyttes den varme som solen tilfører de øverste jordlag. Etableringaf jordvarmeanlæg er reguleret af Miljøministeriets bekendtgørelse om jordvarmeanlæg. Jord-varmeanlæg må ikke etableres før kommunen har givet tilladelse til det efter bestemmelserne imiljøbeskyttelseslovenGeotermisk energiindvindes fra det varme vand, som naturligt findes i porøse og permeablesandstenslag, som i Danmark typisk findes i dybder mellem 800 og 3.000 meter. Geotermiskeanlæg er dyre at anlægge blandt andet på grund af de nødvendige dybe boringer. Geotermiskeanlæg passer derfor ind i større fjernvarmesystemer. Ved geotermisk energi indvindes varme,som strømmer ud fra jordens indre, hvor temperaturen er på op mod 5.000 �C. I jordens indreskabes varmen ved radioaktive processer, der ligner dem, som foregår i solen. Indvinding afgeotermisk energi reguleres af undergrundsloven, som administreres af Energistyrelsen.Udnyttelse af geotermisk energiGeotermisk varme fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen. I Danmark,hvor temperaturen i jordlagene stiger med 25 – 30 �C pr. 1.000 meters dybde, er det muligt atudnytte denne varme til opvarmning i form af fjernvarme. Det varme vand, der findes i porøseog permeable sandstenslag, pumpes via en boring op til overfladen. Her indvindes varme viavarmevekslere, hvorefter det afkølede vand pumpes tilbage i undergrunden i en anden boring.

I alt er den totale globale installerede geotermiske kapacitet estimeret til omkring 45,6 GW og densamlede energiproduktion på 386.052 TJ årligt. Den globale installerede geotermiske varmekapaci-tet er af IEA estimeret til 35,6 GW i 2007. For samme år er varmeproduktionen blevet estimeret til329.270 TJ. Den globale installerede geotermiske elkapacitet er af IEA estimeret til 10 GW i 2007.For samme år er den geotermiske elektricitetsproduktion blevet estimeret til 56.782 TJ.Lande med store arealer eller særlige gunstige geologiske forhold har de største geotermiske ener-giproduktioner. I år 2005 lå Danmark på en 14. plads for geotermisk varmeproduktion på globaltplan, og på en femteplads for EU-landene (IPCC 2008:9). I tabel 1 ses en opgørelse over lande medgeotermiproduktion i 2005.

I tabel 2 er illustreret to eksempler på investeringer for et geotermisk anlæg. Eksemplerne er udar-bejdede og stillet til rådighed af DONG Energy til denne redegørelse. Det ene anlæg forsyner en by,der har et fjernvarmenet med et varmebehov på 700 TJ om året og henter vand op fra undergrundenmed en temperatur på 50 �C. Det andet anlæg forsyner en by, der har et fjernvarmenet med et var-mebehov på 1100 TJ om året og henter vand op med en temperatur på 70 �C. En række forhold harindflydelse på prisudsving i de to eksempler. Eksempelvis er boringerne dyrere for anlægget med70 �C geotermivand, da boringerne i dette tilfælde vil være dybere.Anlægget, der producerer til fjernvarmenettet på 50 �C, har en varmeproduktion fra undergrundenpå 257 TJ om året og en drivvarme på 306 TJ om året. Anlægget, der producerer til fjernvarmenet-tet på 70 �C, har en varmeproduktion fra undergrunden på 357 TJ om året og en drivvarme på 284TJ om året. Geotermianlægget dækker altså ikke det fulde varmebehov i byerne, men udgør engrundlast.

1. UndergrundsforholdeneDybden af undergrundsreservoiret samt porøsitet, permeabilitet og temperatur påvirker pro-duktionen. Jo højere disse er, jo mindre er omkostningerne, hvilket vil trække varmeprisenned.2. AfsætningsgrundlagetBåde det lokale varmebehov, antal mulige driftstimer og nettemperaturer i fjernvarmesyste-met er afgørende faktorer for afsætningsmulighederne. Afsætningsbegrænsninger øger pri-sen og gør ofte anlæg urentable i byer/fjernvarmenet med et varmebehov på under 300 til500 TJ årligt.3. DrivvarmeTypen af drivvarme påvirker varmeprisen. Drivvarme fra eksempelvis en halmkedel er om-kostningsfri, da den i princippet går direkte gennem varmepumpen og ender som fjernvarmei samme mængde, som hvis der ikke havde været geotermi. Hvis dampen i stedet leveres afet kraftvarmeværk, medfører drivvarmen blandt andet tabt elproduktion. Dette øger varme-prisen med omkring 10 kroner per GJ.Behovet for drivvarme vedrører blandt andet mængden af geotermisk vand, der skal pumpesgennem anlægget. I et større anlæg pumpes mere vand igennem, og elkøbet er derfor større,på grund af det øgede forbrug af drivvarme. Generelt set vil større anlæg dog opnå stor-driftsfordele. Varmeprisen vil derfor være lavere, som illustreret i tabellen herunder.4. Forretningskrav og konjunkturerFor at kunne finansiere etableringsomkostningerne i forbindelse med geotermianlæg, vil detvære nødvendigt at optage lån. Herefter foretages der afskrivninger på lånet, som oftest vilstrække sig over 20 til 30 år. Størrelsen på udgifter til afskrivninger afhænger af etablerings-omkostningerne samt renten på lånet. I nedenstående eksempel er renten sat til seks procent.Konkurrencedygtigheden for geotermi afhænger desuden af prisen på konkurrerende varme-kilder, herunder fossile brændsler olie, naturgas og kul.8

5. Koncessionens længdeKoncessiones længde har også indflydelse på varmeprisen. I de fleste tilfælde vil geotermiprojekter blive igangsat i forbindelse med fjernvarmeværker og vil således være underlagt”hvile-i-sig-selv” princippet. Koncessionens længde vil have en direkte indflydelse på var-meprisen da investeringerne tilbagehentes i den periode hvori anlægget er i drift og produce-rer varme. En længere koncessionsperiode vil gøre det muligt at dele investeringsudgifter udover en længere årrække, eksempelvis 25 år, og således opnå en reduceret varmepris. Dettekan ses i forhold til en kortere, eksempelvis 15 år, koncessionsperiode, hvorunder de årligeudgifter vil være højere og således resultere direkte i en øget varmepris hos kunden. Som of-test anbefales en koncessionsperiode på mellem 25-30 år, hvilket også er sammenligneligtmed den nuværende økonomiske praksis hos fjernvarmeværker. Her er den nuværende til-ladte afskrivningsperiode 30 år.Varmeprisen beregnes ud fra de nævnte faktorer ovenfor, og er derfor følsom i forhold til ændringerfor én eller flere af faktorerne. De variable omkostninger, som varierer med produktionsstørrelse ogaktivitetsniveau, er normalt små og vil udgøre cirka 20 til 30 procent af varmeprisen.Tilbagebetaling på etableringsomkostningerne, som udgør den faste omkostning, udgør markant denstørste del af varmeprisen, som illustreret i tabel 3 herunder, med en samlet andel på cirka to tredje-dele af varmeprisen. Det er derfor særligt anlægsøkonomien, som har stor indflydelse på den samle-de varmepris, og herudover temperaturen af det geotermiske vand samt returtemperaturen fra fjern-varmenettet.I tabel 3 illustreres to eksempler på varmeprisen for to anlæg med forskellige forudsætninger. Foranlægget med 50 �C varmt geotermivand er varmeprisen 80 kroner per GJ. For anlægget med 70 �Cvarmt geotermivand er varmeprisen 70 kroner per GJ. Indexlånet referer til afskrivningen på anlæg-ningen, og er fastsat til 25 år. Renten er på seks procent fastsat efter den samfundsøkonomiske real-rente.

Generelt er varmeprisen meget afhængig af, hvilken type produktionsanlæg varmen produceres fra.Kollektive varmeforsyningsanlæg er bundet af hvile i sig selv-princippet, hvilket betyder, at anlæg-gene som udgangspunkt maksimalt må opkræve den pris hos forbrugerne, som det koster at produ-cere varme. Varmeforsyningslovens § 20b gør det dog muligt at indkalkulere et overskud i fjern-varmeprisen for varme leveret fra et geotermisk anlæg.Biomasseanlæg og centrale kraftværker har relativt lave priser, mens naturgasanlæg har høje priser.Det afspejler sig i prislofterne for affaldsvarme, der skal afspejle produktionsprisen på et effektivtcentralt kraftværk, et biomasseanlæg og et decentralt naturgasfyret kraftvarmeanlæg.Prisloftet, som altså kan bruges som indikator på varmeprisen, udmeldes af Energitilsynet og er for2010:Centralt kraftvarmeværk: 67 kr. pr. GJBiomasseanlæg: 69 kr. pr. GJDecentral naturgaskraftvarme: 107 kr. pr. GJGeotermisk varmeproduktion ligger på niveau med dette prisloft, og må derfor vurderes som væ-rende en konkurrencedygtig varmeproduktionsform på nuværende tidspunkt. Dette kan dog ændresig alt efter hvilke lokale forhold, der gør sig gældende i forbindelse til anlægsøkonomien.

Støtte til geotermi i DanmarkDer er ikke direkte støttemuligheder til varme produceret med vedvarende energikilder. For geo-termi har afgiftsfritagelsen dog en direkte og positiv effekt på konkurrenceevnen med anden varme-produktion baseret på fossile brændsler.I tabel 4 ses en oversigt over udvalgte brændsler og deres afgiftsniveau i form af energiafgift ogCO2afgift.Tabel 4: Afgifter på udvalgte brændsler (Kr/MWh).Naturgas Stenkul Fuelolie Fyringsolie PetroleumEnergiafgift14,615,414,514,615CO2-afgift1,42,321,91,9total1617,716,516,516,9* Energistatistik 2008** Bemærk at dette ikke er et fyldestgørende udtryk for afgifter.Svovl og NOx-afgift er eksempelvis ikke inkluderet.

Offentlig støtte til de første geotermianlæg i DanmarkBegge idriftsatte geotermiske anlæg i Danmark (Thisted og Amager) har modtaget tilskud.I tilfældet med etableringen af Thisted-værket dækkede EU en fjerdel af de samlede omkostningerpå 71 millioner kroner.I den danske finanslov for 2000 og 2001 blev der afsat 20 millioner kroner til at støtte udforsknin-gen af de geotermiske muligheder i Storkøbenhavn, der førte til etableringen af det geotermiskedemonstrationsanlæg på Margretheholm. Der blev givet 8 millioner kroner i tilskud til Fase 1 medseismiske undersøgelser og varmeplanlægning. De andre 12 millioner kroner, der var afsat til førsteboring, bortfaldt med den efterfølgende finanslov. Den samlede anlægsinvestering for anlægget påMargretheholm var på 201 millioner kroner. Heraf dækkede statstilskuddet cirka fire procent.

3. Internationale erfaringerForholdene for geotermi er meget differentierede i forskellige lande. Udviklingen påvirkes blandtandet af, hvilke naturlige ressourcer der er til rådighed, de anvendte teknologier og markedsforhol-dene.Undersøgelses-, projekterings- og etableringsomkostningerne ved geotermi er høje, og der er en storøkonomisk risiko forbundet med efterforskning og indvinding.I de omkringliggende lande i Europa, er både de ressource- og samfundsmæssige forhold til en visgrad sammenlignelige. Figur 2 illustrerer variationer i temperaturniveauet i 5 kilometers dybde forEuropa. Heraf fremgår det, at Danmarks undergrund har temperaturer på samme niveau som blandtandet områder i Tyskland og Frankrig.Det største geotermiske fjernvarmesystem i Europa findes i Paris, Frankrig. Derudover har eksem-pelvis Østrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen og Slovakiet et betydeligt antal geotermiske fjern-varmesystemer.

de seneste års indsats omkring mulighederne for at producere elektricitet fra geotermiske anlæg.Størstedelen af den geotermiske energiproduktion er dog hovedsageligt baseret på fjernvarmeforsy-ning.Tyskland producerede i 2007 0,4 GWh geotermisk elektricitet med en samlet installeret kapacitet på3,23 MW. Det lave produktionstal skyldtes, at Landau-anlægget (3 MW) først blev idriftsat i no-vember 2007. Det andet elektricitetsproducerende anlæg (Naustadt-Glewe) fra 2003 har en kapaci-tet på 230 kW. For varmeproduktion eksisterer der i Tyskland et stort marked for varmepumpein-stallationer til jordvarme. Disse udgjorde i 2007 en samlet energiproduktion på 2.139 GWh, mensden geotermiske varmeproduktion udgjorde 160 GWh (IEA 2008:127).Tidligere har geotermisk energi i Tyskland kun været anvendt til varmeformål, men efter revisionenaf den tyske lov for vedvarende energi, EEG, i 2004, er interessen for elproduktion steget gevaldigt.Temperaturerne i de tyske geotermiprojekter spænder imellem 100 og 150 �C og dybder på tre tilfire kilometer. Heraf følger dyre boringsomkostninger. På nuværende tidspunkt er der i Tyskland treelproducerende anlæg i drift, otte under konstruktion, og endvidere er to områder afsat til forskningog udvikling.Der findes omkring 20 geotermiske varmeproducerende anlæg, hvor størstedelen findes i Sydtysk-land, der har de bedste forhold for geotermisk varmeproduktion. Det vurderes endvidere, at 150geotermiprojekter er på vej (IEA 2008:127). Enkelte anlæg er kombinerede varme- og elektricitets-anlæg.Der er imidlertid opstået et problem med mængden af boringsudstyr, der er til rådighed. Da der ikkeer nok udstyr til de planlagte processer, forsinkes anlægsfasen, og boringsomkostningerne stigersom følge af den store efterspørgsel (Renewable Energy World 2/6 2008).I 2000 blev geotermi for første gang ligestillet med andre vedvarende teknologier gennem vedtagel-sen af den tyske lov for vedvarende energikilder, EEG-loven (Erneuerbare Energien Gesetz), samten lov om levering af elektricitet produceret af vedvarende energikilder til det nationale net. Dettebetød, at der blev implementeret en økonomisk støtteordning for elproducerende geotermiske an-læg, hvor producenten sikres en fast prisafregning, og operatøren kompenseres gennem en højereelregning hos forbrugeren. Således er det altså forbrugeren der betaler for den vedvarende energi(cirka 20 eurocent per kWh i 2000 – forbrugerens prisstigning, sammensat af fastpristilskud ogkompensation til operatøren) (Burkhard & Bussmann 2005).Det første tyske geotermiske elkraftværk, Naustadt-Glewe, blev som følge af ligestillingen medandre vedvarende energikilder etableret i 2003 (Burkhard & Bussmann 2005). Dette anlæg er detførste til at benytte ORC-teknologien (anvender en organisk væske i stedet for vand/damp til var-meoverføring) (Energistyrelsen 2009,2) og anvender den hidtil laveste temperatur til elektricitets-produktion (gmk.info), hvilket også betyder, at anlægget afprøver ny teknologi til elproduktion frageotermisk varme.Erfaringerne viser, at kompensationsordningen fra 2000 ikke var tilstrækkelig. Tiltaget satte ikke enudvikling i gang inden for etableringen af geotermianlæg, da barrierer omkring geologiske, tekniskeog økonomiske risici ved etableringen af geotermiske anlæg, særligt for mindre anlæg, ikke blevimødekommet.

I 2004 blev loven revideret så tilskuddet nu gradueres efter anlægsstørrelse. Tilskuddet er nu ændrettil 15 eurocent per kWh for anlæg under 10 MW, 9 cent per kWh for anlæg mellem 10 og 20 MWog 7 cent per kWh for anlæg over 20 MW. For at overkomme de førnævnte risici gives geotermiskeprojekter også støtte gennem det tyske ”ZIP”-program eller ”Programmet for investeringer i fremti-den”, som blev iværksat i 2001 for at fremme udvikling og vækst.Igennem et andet nyt program fra staten, Marktanreizprogramm, vil der endvidere blive givet merestøtte til boringsomkostninger, og låntagere vil blive fritaget for hæftelse og erstatningsansvar op tilen vis grænse, således at efterforskningsrisici nedsættes (IEA 2008:130).I 2007 fik 17 nye projekter igennem dette program støtte for 8,1 millioner euro.

Frankrig

Siden omkring 1980 har Frankrig specialiseret sig i lavtemperaturgeotermi til fjernvarmeforsyning,blandt andet ved at have den mest omfattende støtteordning for etablering og drift af geotermiskeanlæg. Ordningen medførte, at der bare i perioden 1981 til 1986 blev etableret 70 geotermiske an-læg. Dette var hovedsageligt i forbindelse med fjernvarmeforsyning.Frankrig producerede i 2007 fjernvarme svarende til cirka 5.500 TJ og cirka 7.500 TJ fra jordvarme.Den installerede kapacitet for fjernvarme var 307 MW og for varmepumper 922 MW. Frankrig har ialt 34 geotermiske lavtemperaturanlæg til fjernvarmeproduktion. Frankrig har kun elektricitetspro-duktion i kolonien Guadeloupe, hvor den installerede kapacitet på anlægget i det Caribiske hav er15 MW, og produktionen i 2007 var 94,9 GWh. Et anlæg i Frankrig ved Soultz-sous-Forêts forven-tes at kunne øge kapaciteten med 1,5 MW (IEA 2008:115).I 1981 etablerede den franske stat en garanti- og forsikringsordning for geotermisk efterforskning,samt et direkte basistilskud på 20 procent af efterforskningsomkostningerne til anlæggets førsteboring. Ordningen skulle sikre, at også kommunale selskaber og boligselskaber kunne investere igeotermiske projekter. Cirka 80 procent af de investorer, som har benyttet ordningen, har væretoffentlige eller halvoffentlige selskaber.Der blev etableret en kortsigtet og en langsigtet garanti. Den kortsigtede garantiordning er udformetsåledes, at et geotermisk efterforskningsprojekt skal godkendes af en komité af eksperter, før derkan gives garanti. Hvis projektet accepteres, skal bygherren betale 1,5 procent af det maksimalegarantibeløb, som projektet er blevet tildelt i forbindelse med boringsomkostningerne. Et projektkan højest få tildelt et garantibeløb svarende til 90 procent af de totale efterforskningsomkostninger,som kan udbetales, hvis hele eller dele af investeringen til boringer viser sig at være en fiasko (IEA2008).

Når efterforskningsprojektet er gennemført, testes boringens vandydelseskapacitet og temperatur forat afgøre efterforskningens succesrate. Hvis boringen er en succes, opnås kun basistilskuddet på 20procent af efterforskningsomkostningerne. Hvis boringen er en fiasko opnås det totale garantibeløb.Ved delvis fiasko udregnes et garantibeløb på baggrund af boringens faktiske kapacitet. Fondenblev oprindeligt sponseret med 3,8 millioner euro fra staten, samt midler indbetalt af bygherren forat blive omfattet af ordningen.Hvis boringen er egnet til geotermisk produktion, kan bygherren efterfølgende benytte sig af ord-ningens anden del, den langsigtede garantiordning. Hermed kan anlægget forsikres mod geologiskrelaterede driftsproblemer samt hel eller delvis forsvinden af ressourcen i en årrække frem. Somudgangspunkt er perioden for dækning fastsat til 25 år, men er i år 2006 blevet ændret til 20 år fornye projekter.Garanti- og forsikringsordningen har været vigtig i forhold til at mindske bankernes modvilje overfor at udstede lån til geotermiske projekter, da det har øget den finansielle sikkerhed i projekterne.I 2008 havde fonden i alt modtaget 8 millioner euro fra myndigheder. Fonden modtager ligesomden kortsigtede garantiordning midler fra bygherrerne.I juli 2006 blev der indført elproduktionstilskud. Dette tilskud er baseret på nettoproduktionen fordet geotermiske anlæg. I Frankrig er tilskuddet sat til 120 euro per MWh, og for oversøiske domæ-ner på 100 Euro per MWh.

I 2006 blev der endvidere implementeret reducerede momsafgifter for varme fra vedvarende energi,herunder geotermi. Dette medfører, at den endelige varmeforbruger skal betale et fast beløb for for-bindelse til varmenetværket samt moms af den anvendte energi, der beregnes efter forbruget af me-gawatttimer med en moms på 5,5 procent mod en moms på 19,6 procent for ikke-vedvarende ener-gikilder.Endvidere blev der i 2007 igangsat et program for genoplivelse af geotermisk fjernvarme, hvor detforsøges at udvikle et program for at igangsætte en vækst i den geotermiske produktion i Paris-reservoiret. Projektet skal identificere nødvendige retninger og midler til at sætte gang i nye geo-termiske projekter i Paris-området.

Problemstillinger for den franske ordning

På trods af de gode garanti- og støtteordninger, der eksisterer i Frankrig, stagnerede udviklingen forgeotermianlæg fra 1986. Fra 1986 til 2000 faldt antallet af geotermiske fjernvarmeanlæg i drift fra55 til 34. Mange anlæg etableredes i Frankrig, men også mange måtte lukke ned igen, da de ikkevar økonomisk rentable. Dette skyldtes en række faktorer (Laplaigeet al2000):--afregningen for geotermi var indekseret efter afregningen for fossile brændsler, så da oliekriseni 1980’erne var overstået, betød det også at afregningspriserne for geotermisk varme faldt.På grund af en faldende inflationsrate blev forskellen imellem inflationsraten og de indgåede låntil geotermiske anlæg større. Anlæggene kunne ikke længere tilsvare den værdi, de var blevetforrentede til ved investeringen få år forinden.Vandreservoiret Dogger, som bruges af alle anlæg i Paris-området, indeholder store mængder afopløselige salte og gasser som skal geninjiceres i undergrunden, hvilket har medført en del tek-niske problemer.Der har været mangel på erfaring og ekspertise blandt geotermioperatører, hvilket har gjort detsværere at løse finansielle og tekniske problemer på anlæggene.

Sverige

Sverige er ledende i verden inden for varmepumpeinstallationer til enfamilieshuse. Ud over dette, erder i 1985 idriftsat et geotermisk anlæg i Lund, hvor kun 16 til 20 grader varmt vand pumpes op frajordlag i omkring 700 meters dybde og udnyttes med eldrevne varmepumper. Anlægget har ni bo-ringer, hvoraf fire bruges som produktionsboringer og resten til reinjicering. Anlægget står for 40procent af forsyningen i fjernvarmedistriktet. Anlægget har en kapacitet på 47 MW, og producereromkring 230 GWh årligt. Varmen fra vandet udvindes gennem brug af varmepumper, og opnår her-igennem den rette temperatur til fjernvarmebrug.Anlægget producerer i gennemsnit 3,3 kWh varme per kWh el, der forbruges i anlægget.I 1985 var temperaturen i boringerne omkring 22 til 24 grader, men fra omkring år 2002 var detmuligt at se en afkøling i sandstensreservoiret, da det varme vand efter brug er blevet injiceret oglangsomt har afkølet reservoiret.Anlægget skiller sig ud ved, at der udnyttes varmt vand med så lave temperaturer og fra relativt lavedybder, samt at økonomien er helt afhængig af billig el. Anlægget får el fra vandkraft og atomkraft-værker til 5 øre per kWh om natten, hvilket medvirker til at sikre en god økonomi. El udgør forvarmeprisen i tabel 3, regneeksempel 2 omkring 21 procent - se kapitel om økonomi.16

Australien

I Australien bliver der endnu ikke produceret energi fra geotermiske ressourcer. Der er dog blevetlokaliseret store mængder geotermisk energi i undergrunden i op til fem kilometers dybde, somGeoscience Australia (det australske geologiske institut) vurderer vil kunne dække 26.000 gange detårlige energiforbrug i Australien. Australiens geotermiske ressourcer er illustreret i figur 3. De blåområder har det laveste varmeindhold. Derefter følger de grønne områder. I de orange og rødeområder er varmeindholdet højt.Grundet det store potentiale er der en stor interesse blandt investorer og initiativtagere for særligtHDR-geotermi. HDR-geotermi er en særlig teknologi, hvor der skabes mulighed for at udnytte denenergi, som ligger lagret i dybtliggende tørre bjergformationer helt ned til 5 kilometers dybde, iområder hvor der ikke findes vand, og vand meget vanskeligt kan strømme igennem(Energistyrelsen 2009,2).Den første tilladelse til efterforskning af geotermiske ressourcer i Australien blev givet i 2001. Vedudgangen af 2007 var der givet 266 tilladelser til udforskning af undergrunden. Den geotermiskesektor i Australien oplever på nuværende tidspunkt en kraftig eksponentiel vækst, og sektorenadskiller sig markant fra udviklingen i andre lande, da den især er drevet af private investeringer påbørsmarkedet. Der er på nuværende tidspunkt 40 geotermiske selskaber i Australien, hvoraf de 18 erbørsnoterede.

Der gives støttemidler fra statsligt, delstatsligt og lokalt niveau. Den australske stat har ud af ensamlet fond til vedvarende energi på 500 millioner australske dollars øremærket de 50 til udviklingaf HDR-geotermi. Fra fonden gives der op til syv millioner australske dollars i tilskud perboringsprojekt, der har til hensigt at afprøve forholdene i undergrunden for et geotermisk anlæg.Endvidere bliver der i de australske delstater taget en række initiativer for at fremme udviklingenfor geotermi. Queensland har givet 15 millioner dollars i støtte til et geotermisk energicenter påuniversitetet i delstaten, mens Sydaustralien har givet en halv million dollars i støtte til udvikling afen international forskningsfacilitet for HDR-geotermi.Den australske geotermisektor er organiseret i mange grupper, hvorigennem graden af samarbejdeog erfaringsudveksling øges. I 2006 blev Australian Geothermal Energy Group (AGEG) etableretsom en bred forening for personer og organisationer inden for industrien. Her er der blandt andetblevet etableret en undergruppe omkring tekniske forhold, hvor emner med fælles interesse blivertaget op. Endvidere har virksomheder for geotermi deres egen interesseorganisation; AustralianGeothermal Energy Association (AGEA). AGEA har blandt andet vurderet vækstpotentialet forindustrien.

Udfordringer i udlandetDe ovenstående eksempler fra enkelte lande illustrerer, at der, ud over støtte til geotermiske anlæg,er en lang række andre forudsætninger, som kan være afgørende for, hvorvidt etablering og drift afgeotermiske anlæg kan blive en succes. Herunder har de økonomiske konjunkturer ogenergipriserne på markedet betydning for rentabiliteten ved geotermisk energiproduktion.De forskellige former for støtte har i de berørte lande igangsat en vækst i udbygningen afgeotermianlæg. I Tyskland sikres en fast prisafregning for geotermisk produceret elektricitet, somfastsættes efter anlæggets størrelse – de mindste anlæg modtager størst støtte.Der bliver endvidere givet støtte til boringsomkostninger, og låntagere kan blive fritaget for hæftel-se og erstatningsansvar op til en vis grænse, således at efterforskningsrisici nedsættes.I Tyskland er den største udfordring på nuværende tidspunkt mangel på boringsudstyr, som er medtil at bremse en ellers ventet vækst i sektoren.I Frankrig har de oprettede forordninger for geotermianlæg haft en positiv effekt på udbygningen.Garanti- og forsikringsordningen samt tilskuddet til efterforskningsomkostningerne har mindsketrisikoen og øget den finansielle sikkerhed. Endvidere har den reducerede moms på næsten enfjerdedel af normal moms på ikke vedvarende varme skabt et ekstra incitament, ligesomelproduktionstilskuddet til geotermisk energiproduktion.Fokus på den videre drift af anlæggene efter etableringen har dog manglet, og således har mange afanlæggene måtte gå ud af drift. Efter etableringen af anlæggene fulgte blandt andet en mangel påveluddannet personale og tekniske problemer på anlæggene.Sveriges geotermianlæg er økonomisk afhængig af lave elpriser på den energi der skal til at drivegeotermianlægget. Vigtigheden af denne faktor for varmeprisen og økonomien illustreres også iøkonomikapitlet, hvor drivvarme fra halm i stedet for kraftvarme reducerer prisen med 10 kronerper GJ.I Australien gives der både støtte til geotermiprojekter fra den centrale regering og fra deindividuelle delstater. Endvidere er der stort fokus på organiseringen af geotermisektoren, hvilket erfremmende for videns- og erfaringsudveksling mellem forskellige aktører vedrørende aktuelleproblemstillinger og håndteringen af disse.

4. Potentielle udfordringer i DanmarkI dette afsnit vil der blive redegjort for de forhold, som kan forventes at spille en markant rolle iudbygningen med geotermisk varmeenergi i Danmark.Udviklingen påvirkes blandt andet af, hvilke naturlige ressourcer der er til rådighed, de anvendteteknologier og markedsforholdene.Endvidere er undersøgelses-, projekterings- og etableringsomkostningerne ved geotermi meget hø-je, og der er en stor økonomisk risiko forbundet med særligt efterforskning.Der er meget store mængder varme gemt i den danske undergrund. Den geotermiske varme findes idet salte vand, der ligger i porøse sandstenslag, som i dybder på mellem 800 og 3000 meter kanfindes i meget store dele af Danmark.Geotermisk varme fra undergrunden kan udnyttes til produktion af fjernvarme. Det skønnes, at derer mange eksisterende fjernvarmenet i Danmark, hvor geotermi i fremtiden kan få en rolle. Energi-styrelsen udgav i oktober 2009 redegørelsen ”Geotermi – varme fra Jordens Indre”, som er første afto publikationer fra Energistyrelsen omhandlende geotermi, hvoraf denne publikation er den anden.Her er det opgjort, at der i 32 eksisterende fjernvarmenet, med en varmeleverance på mere end 400TJ/år, kan være et potentiale for etablering af geotermisk energiproduktion.

4.1. Adgang til ressourcenFor at få adgang til den geotermiske varmekilde kræver det, at der foretages mindst to boringer,således at vandet kan pumpes op i den ene boring og injiceres igen i en anden boring efter udnyttel-se af varmen.Udførelse af efterforsknings- og produktionsboringer er afhængig af tilgængeligheden af borings-materiel. En stor efterspørgsel kan både medføre en højere pris for leje af udstyret samt forsinkelser,hvis der er ventetid på materiellet.Dette ses i Tyskland, hvor der er opstået et problem med mængden af boringsudstyr, der er til rå-dighed, grundet en øget interesse for at anlægge geotermiprojekter. Da der ikke er nok udstyr til deplanlagte processer, forsinkes anlægsfasen og boringsomkostningerne stiger som følge af den storeefterspørgsel.I Danmark findes ikke noget boreudstyr, hvorfor det skal hentes i udlandet, hvilket er fordyrendefor lejen af udstyret. Endvidere besidder få firmaer i Danmark viden om udførelse af dybe geoter-miske boringer, hvilket ligeledes problematiserer at opnå adgang til ressourcen.

Undergrundsdata

Tre faktorer er afgørende i forhold til undergrundsdata; kvaliteten, detaljegraden samt tilgængelig-heden.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i september 2009udgivet rapporten ”Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark”. Denne publikation er of-fentlig tilgængelig, og den grundigste tilgængelige på markedet.I rapporten kortlægges det geotermiske potentiale i hele Danmark. Kortlægningen baseres hovedsa-geligt på information fra efterforskning efter olie og gas i den danske undergrund. På kortet herun-der, figur 4, ses datadækningen i form af dybe boringer og seismiske undersøgelser. Da der kanvære stor spredning i det danske landskab mellem disse boringer, er undergrundsdata i mange til-fælde betegnet med en høj grad af usikkerhed.

Der eksisterer i lande som Island og Frankrig, hvor geotermisk energi har været under udvikling imange år, en række nationale og internationale organisationer og videncentre for geotermi. Ogsålande, hvor geotermi først nu er på vej frem, forsøger man at opbygge grupper, hvorigennem gradenaf samarbejde og erfaringsudveksling øges. Dette ses i Australien, hvor der både fra statsligt niveauog fra erhverv tages initiativ til netværk.I et internationalt perspektiv findes også flere organisationer. International Geothermal Association(IGA) betegner sig selv som en videnskabelig, læringsorienteret og kulturel organisation med etglobalt fokus. En lang række landes geotermiorganisationer er medlemmer, og IGA afholder hverfemte år ”World Geothermal Congress”. European Geothermal Energy Council (EGEC) er eninternational organisation. EGEC er også medlem af IGA og European Renewable Energy Council.IEA har et forsknings og udviklingsprogram for geotermi.Da geotermisektoren er lille i Danmark, eksisterer der ikke mange udvalg, brancheforeninger ellerlignende til udveksling af erfaringer inde for feltet i et dansk perspektiv.I regi af foreningen Dansk Fjernvarme blev der i juni 2009 oprettet en arbejdsgruppe omkring geo-termi. Her har medlemmer af foreningen mulighed for at udveksle erfaringer om geotermi.

4.4. Standardprocedurer og standardvilkårStandardprocedurer kan spille en vigtig rolle for teknologier som skal udbredes, da der ikke på for-hånd eksisterer mange anlæg og erfaringer.Det vil lette forholdene for interesserede investorer, hvis der skabes et basisscenarie og -forhold forhvad etablering og drift af et geotermisk anlæg til varmeproduktion kræver, således at der dannes etoverordnet billede af planlægning og drift af anlægget. På den måde kan uklarheder, tekniske pro-blemer og lignende nedbringes.Energistyrelsen er ved at udarbejde en modeltilladelse med tilhørende modelarbejdsprogram, såle-des at selskaber, der ønsker at opnå en tilladelse efter undergrundslovens bestemmelser til efter-forskning og indvinding af geotermisk energi, let kan danne sig et overblik over sådanne betingel-ser.

4.5. Forventninger og markedsprisudviklingForventninger – såvel positive som negative – har en stor indflydelse på investeringer og udviklinginden for alle sektorer. I forhold til geotermi kan det eksempelvis være tekniske problemer, mangelpå boringsudstyr eller økonomiske forhold.Endvidere har de økonomiske konjunkturer og energipriserne på markedet betydning forrentabiliteten ved geotermisk energiproduktion.Udbredelsen af geotermi er også afhængig af prisudviklingen på elmarkedet, idet der anvendes endel el til at drive pumper på et geotermianlæg, jf. tabel 3 ovenfor. Endvidere øges incitamenternefor at forske i og udvikle geotermi også med global opvarmning, stigende energipriser og fokus på

4.6. RisiciDer påhviler finansieringen af geotermiprojekter en vis risiko. Denne risiko vedrører især efter-forsknings- og indvindingsusikkerheder. Projekter er derfor forbundne med større risiko jo tidligereman er i processen.Et geotermiprojekt er afhængig af, at boringerne giver positive resultater. Permeabiliteten, porøsite-ten og i et vist omfang temperaturen i undergrunden er her afgørende. Hvis disse forhold ikke egnersig til geotermisk indvinding, er boringsinvesteringen spildt. Det er muligt for bygherrer at forsikresig mod disse risici, men forsikringen medfører en markant ekstra udgift. Der eksisterer i udlandetprivate forsikringsordninger for denne type risici. Om denne type forsikring er mulig at anvende iDanmark er ikke afklaret, men arbejdsgruppen om geotermi i Dansk Fjernvarmeforening undersø-ger mulighederne herfor.I Danmark er det gennem undergrundsloven påkrævet, at der tegnes en forsikring ved etablering afet geotermisk anlæg. Dette er både i forhold til etableringen og driften af anlægget. Endvidere skalder stilles økonomisk sikkerhed for, at der ryddes op igen efter boringen, hvis den mislykkes.Forsikringsselskaber i Danmark har ringe erfaring med at behandle denne type af projekter, og detteafspejles i præmien. Der er en række internationale firmaer, eksempelvis i Tyskland, der har størreerfaring med at behandle og forsikre denne type projekter. Derfor kan der hos dem forventes lavereforsikringssummer end ved danske forsikringsselskaber.For at rejse tilstrækkelig kapital kan der indgås partnerskaber, hvilket er kendetegnende for dedanske geotermiprojekter. Dette ses eksempelvis ved Sønderborg geotermianlæg, hvor der erindgået samarbejde mellem det lokale fjernvarmeselskab Sønderborg Fjernvarme og DONGEnergy. DONG Energy tilbyder fjernvarmeforsyningen et samarbejde om efterforskning ogindvinding af geotermisk energi, hvor fjernvarmeforsyningen bliver daglig operatør forproduktionen og bestemmer produktionsmængderne. DONG Energy har det overordnede ansvar fordriften af den geotermiske kreds, er medejer af anlæggene og vil investere omkring 50 procent afanlægsomkostningerne.

De institutionelle strukturer og ejerskabsrettigheder, som relaterer sig til anlægsetableringen mellemstat, regionale og lokale myndigheder samt private virksomheder skal være klare, ligesom lovgiv-ningen på området skal være tydelig.Jævnfør første delrapport fra Energistyrelsen ”Geotermi – varme fra Jordens Indre” er efterforsk-ning og indvinding af geotermiske projekter underlagt:Lov om anvendelse af Danmarks undergrundLov om varmeforsyning- Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægLov om planlægning- Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøetPlanlægnings- og etableringsfasen for geotermi kan være lang og kompleks. Det tager en årrække atgennemføre projektet og indhente de nødvendige tilladelser, VVM-screening, etablere anlægget ogforetage de nødvendige produktions- og injektionsboringer.I tabel 5 nedenfor ses planlægnings- og etableringsfasen for det geotermiske anlæg ved Sønderborg.Der vil oftest gå fire til fem år før et geotermisk anlæg kan idriftsættes, og der kan opnås en indtægt.Anlægget i Sønderborg er derfor et godt eksempel på et typisk planlægnings- og etableringsforløb.

KonklusionForhold omkring økonomi og risici vedrørende undergrundsressourcen udgør de største udfordrin-ger for etableringen af geotermiske varmeanlæg i Danmark.Indpasning af geotermisk varmeproduktion i den eksisterende fjernvarmeforsyning, hvor geotermiskal konkurrere med andre brændsler er også en udfordring. Samspillet med eksisterende varmekil-der fra affaldsforbrænding og større kraftvarmeanlæg spiller også ind, når det skal vurderes, om derer basis for etablering af geotermisk varmeproduktion.Etablering af et geotermisk anlæg vil under danske forhold oftest være forbundet med omkostningerpå omkring 200 millioner kroner. Et anlæg med disse etableringsomkostninger vil typisk have engeotermisk varmeproduktion på 250 til 350 TJ om året.Det er især etableringsfasen for geotermianlæg, der er forbundet med store omkostninger i forbin-delse med boringer og etableringen af selve anlægget samt nettilslutning. Dette spiller sammen medrisikoen for at etablere boringer uden at finde de rette forhold for porøsitet og permeabilitet samt enlang anlægsfase, hvor der ikke er nogen indtjening. Etablering af anlæg kræver altså en stor investe-ring, som er forbundet med en række risici omkring de geologiske forhold i undergrunden. Geoter-mianlæg vil have en afskrivningsperiode på omkring 20 til 30 år. Den store investering og risikokan vanskeliggøre det for særligt mindre markedsaktører at etablere geotermiske anlæg på egenhånd.Det vurderes dog, at varmeprisen som afspejling af produktionsomkostningerne fra geotermiskeanlæg som udgangspunkt vurderes som værende konkurrencedygtig med anden varmeproduktion pånuværende tidspunkt.Begge idriftsatte geotermiske anlæg i Danmark (Thisted og Amager) har modtaget tilskud., jf. kapi-tel 2De to danske anlæg ved Thisted og Amager blev begge tildelt støtte til forskning og demonstration.Siden da er teknologien modnet, en række erfaringer er blevet gjort og en del problemstillinger ogrisici er løst eller mindsket. Samtidig udbydes en række løsninger, eksempelvis forsikringsordningeraf diverse slags, internationalt på kommercielle vilkår af private firmaer. Dette koblet sammen medden konkurrencedygtige varmepris og antallet af nye ansøgninger til geotermi, giver ikke grundlagfor at anbefale anden støtte generelt set.Det geotermiske anlæg, som er under etablering ved Sønderborg, modtager ikke offentlig støtte

LitteraturlisteRapporter og artikler:(Burkhard & Bussmann 2005)Sanner, Burkhard & Bussmann, Werner:Economic situation and political support for geothermal energy in Germany,World Geothermal Congress 2005(Energistyrelsen 2009,1)Energistyrelsen:Energistatistik2008,2009(Energistyrelsen 2009,2)Energistyrelsen:Geotermi – varme fra jordens indre – status og muligheder i Danmark,okt. 2009(Geo-heat center 2005)Geo-heat center:Combined heat and power plant – Neustadt-Glewe, Germany,juni 2005(Geus 2009)Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS):Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark,2009(IEA 2008)International Energy Agency:Geothermal Energy – annual report 2007,dec. 2008(IPCC 2008)IPCC:The possible role and contribution of geothermal energy to the mitigation of climate change 2008,Getohermal11, februar 2008(Laplaige et al 2000)Laplaige, Philippeet al: The French Geothermal Experience- review and perspectives,2000(Lund, Freeston & Boyd 2005)Lund, J.W., Freeston, D.H., and Boyd, T.L.:Direct application of geothermal energy,Worldwide review Geothermics34 s. 691–727, 2005(Renewable Energy World 2/6 2008)Renewable Energy World:Geothermal electricity Booming in Germany,2. juni 2008