Redegørelse om det danske kvoteregister i forlængelse af § 20-spørgsmål S 5721. Baggrunden for redegørelsenDen 23. december 2009 besvarede klima- og energiministeren et § 20 spørgsmål fra MF Mar-grethe Vestager (RV) om det danske CO2-kvoteregister (S 572). Spørgsmålet vedrørte bl.a. enrække oplysninger om mulig momssvindel i relation til det danske kvoteregister, som varfremkommet i artikler i Ekstrabladet den 1. december 2009. Af besvarelsen fremgår det, atministeren har anmodet Energistyrelsen om en uddybende redegørelse om forløbet i sagen.På den baggrund har Energistyrelsen udarbejdet nærværende redegørelse, der fokuserer pårammerne for Kvoteregisteret og kravene til oprettelse af personkonti i registeret, dvs. kontioprettet af personer og virksomheder, der ikke er omfattet af EU´s kvoteregulering, men somudelukkende ønsker at have mulighed for at drive kommerciel handel med CO2-kvoter.2. EU´s kvoteordning og oprettelsen af det danske kvoteregisterI overensstemmelse med EU´s såkaldte kvotedirektiv (direktiv 2003/87/EF) blev kvotehan-delssystemet sat i kraft den 1. januar 2005 gennem den danske lov om CO2-kvoter. Kvotedi-rektivet var i Europa-Kommissionen blevet forberedt af miljødirektoratet og fra dansk sidevar forhandlinger blevet varetaget af Miljøministeriet. Da kvotedirektivet i vidt omfang ved-rører kvoteregulering af energiproducenter, blev det aftalt mellem Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet (som på daværende tidspunkt varetog energiområdet) og Miljøministeriet, at Energi-styrelsen på vegne af Økonomi- og Erhvervsministeriet skulle varetage de nationale opgavermed kvoteregulering af de danske virksomheder. Miljøministeriet skulle varetage opgaver,der vedrørte internationale klimaforpligtelser, herunder oprettelsen og drift af det kvoteregi-ster, som denne redegørelse vedrører.Som konsekvens af denne aftale blev Kvoteregisteret oprettet som en enhed i et af Miljøsty-relsens kontorer. En medarbejder blev i overensstemmelse med EU´s registerforordning, jf.nedenfor, i forhold til EU udpeget som ”registeradministrator”. Registeradministratoren harfunktioner i forhold til EU-samarbejdet og de enkelte landes registeradministratorer indgår i etfast mødeforum med Kommissionen i en arbejdsgruppe under den såkaldte Climate ChangeCommittee. Registeradministratorerne mødes således mindst fire gange årligt med Kommissi-onens embedsmænd for at udveksle erfaringer, drøfte mulige ændringer af bl.a. registerfor-ordningen og i øvrigt forberede beslutninger om registerets forhold i Climate Change Com-mittee.De europæiske kvoteregistres primære formål er at holde regnskab med, at de virksomheder ide pågældende lande, der er omfattet af EU´s kvoteregulering, overholder deres forpligtelser,Side 1

samt at opfylde de krav i Kyotoprotokollen, der kræver, at alle lande med en reduktionsfor-pligtelse har et kvoteregister, hvor landets samlede kvote- og kreditbeholdning står.Det danske Kvoteregister overfører således kvoter til de danske virksomheder, der er omfattetaf EU´s kvoteregulering, og overvåger, at virksomhederne returnerer kvoter svarende til deresCO2-udledninger. Der er tale om ca. 375 større energiproducenter og visse større industrivirk-somheder../../.Det følger endvidere af kvotedirektivets art. 19, at enhver person kan besidde kvoter (uddragvedhæftet i bilag 1). I medfør af kvotedirektivet og Kommissionens såkaldte registerforord-ning (2216/2004/EF) (uddrag vedlagt i bilag 1), der er udstedt med hjemmel i kvotedirektivetsart. 19, har de europæiske landes kvoteregistre således pligt til at oprette konti til privatperso-ner eller virksomheder (juridiske personer), som ønsker at handle med CO2-kvoter og kredit-ter på markedet, uanset hvor disse bor eller er registreret. Kvoteregistrenes opgave i forhold tildisse personer, som ikke er underlagt forpligtelser i medfør af EU´s kvoteregulering, er at re-gistrere de pågældende fysiske og juridiske personers ejerskab og dermed transaktioner medkvoter.De nationale kvoteregistre er koblet sammen i et elektronisk netværk og både FN og EU haret ”hovedregister”, hvorigennem alle handler sker, og hvor det blandt andet bliver kontrolle-ret, at kvoterne er ægte. FN´s hovedregister kaldes ITL, mens EU´s hovedregister kaldesCITL.

En kvote er frit omsættelig. Da den kun findes i elektronisk form, forudsætter omsætningen afkvoter eksistensen af elektroniske registre, hvori kvoterne opbevares og ejerskabet registreres.Denne nødvendighed er registerets centrale opgave og baggrunden for oprettelsen af de euro-pæiske kvoteregistre.Kvotehandlen foregår enten direkte mellem to kontohavere eller via en kvotebørs. Alle aftalerom kvotehandel og vilkårene i forbindelse med handelen – herunder pris, leveringstidspunkt,pengeoverførsler, bod ved manglende levering, momsafregning mv. er ukendte for Kvoteregi-steret, da det alene er registerets opgave at registrere ejerskabet til kvoterne. Det følger såle-des af registerforordningens artikel 9, stk. 5, at hverken Fællesskabets uafhængige transakti-onsjournal (CITL) eller de nationale registre kan afkræve kontohavere oplysninger om prisenpå kvoter.3. EU´s registerforordningOprettelsen og driften af nationale registre til registrering af CO2-kvoter er reguleret af regi-sterforordningen. Med forordningen etableres et fælles register for CO2-kvoter i EU styret afKommissionen, samt nationale kvoteregistre i hver af EU's medlemslande.Det følger af forordningens 1. betragtning, at formålet med de respektive registre er at sikre:"[…]at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med udstedelse, overførsel ogannullering af kvoter, og at transaktionerne er i overensstemmelse med de forpligtelser, derfølger af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC – "klima-konventionen") og Kyoto-protokollen."Forordningen opstiller detaljerede krav til de registre, som skal etableres af de enkelte med-lemslande, herunder krav til de anvendte datasystemer, sikkerhedsstandarder, systemproces-ser, gebyrer og tekniske specifikationer. Forordningen indeholder regler for en række forskel-lige transaktioner med CO2-kvoter, herunder for udstedelse, overførsel, erhvervelse, returne-ring og annullering af kvoterne, ligesom forordningen indeholder bestemmelser om verifikati-on af de processer, der finder sted i registrene.Registerforordningen pålægger som nævnt Kvoteregisteret at indeholde både konti oprettet afvirksomheder, der er underlagt kvotereguleringen, og såkaldte personkonti, som er oprettetudelukkende med handel for øje.Vedrørende personkonti anføres i forordningens artikel 19, stk. 1, blandt andet:"1. Ansøgning om oprettelse af en personkonto forelægges registeradministrato-ren for det pågældende register.Ansøgeren giver registeradministratoren de oplysninger, som denne med rime-lighed har behov for. Disse oplysninger omfatter oplysningerne i bilag IV.”Forordningens bilag IV indeholder en beskrivelse af de oplysninger, som registeradministra-torer skal indhente i forbindelse med oprettelsen af personkonti i et register. Af bilaget frem-går bl.a.:"Oplysninger,der skal gives til registeradministratoren om de i artikel11, stk. 1, 3 og 4, nævnte konti og om personkonti1. Navn, adresse, postnummer, by, land, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på den person, der ønsker at åbne en personkonto.2. Dokumentation til identifikation af den person, der ønsker at åbne enpersonkonto.Side 3

[…]”For oprettelse af personkonti stiller forordningen således krav om, at der ud over oplysninger-ne nævnt i nr. 1 skal foreligge dokumentation til identifikation af den person, der ønsker atoprette en personkonto. Forordningen stiller ikke krav om hvilken form for dokumentation,der skal foreligge.4. Kvoteregisterets drift i MiljøstyrelsenI perioden fra 1. januar 2005 og indtil medio 2007 var det en betingelse for at oprette en per-sonkonto i det danske kvoteregister, at der udover de påkrævede personoplysninger i form afnavn, adresse, postnummer, by, land, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse tillige fo-relå kopi af rejsepas til dokumentation af ansøgerens identitet. Medio 2007 frafaldt Kvoteregi-steret ifølge oplysninger fra Kvoteregisterets medarbejdere imidlertid som led i en administra-tiv forenkling dette krav og indførte en praksis, hvorefter man ved anmodning om personkontilagde de identitetsoplysninger til grund, som blev fremsendt af ansøgeren, medmindre denkonkrete ansøgning gav anledning til andet. Man var i den forbindelse ikke opmærksom på, atman herved tilsidesatte et krav i registerforordningens bilag IV.5. Kvoteregisterets drift i EnergistyrelsenDen 23. november 2007 blev Klima- og Energiministeriet oprettet og i den forbindelse blevKvoteregisteret overført fra Miljøministeriet til det nyoprettede ministerium pr. 1. januar2008. Siden overførslen har Kvoteregisteret været placeret i Energistyrelsen. Ved overførslenaf Kvoteregisteret til Energistyrelsen fulgte de medarbejdere med, der hidtil havde arbejdet iregisteret i Miljøstyrelsen, og den administrationspraksis, der var blevet anvendt i Miljøstyrel-sen i relation til kontooprettelser og gebyropkrævning, blev videreført uændret i Energistyrel-sen. Der blev således fortsat stillet krav om navn, adresse, postnummer, by, land, telefon-nummer, faxnummer og e-mail-adresse, men ikke om dokumentation for ansøgerens identitetved oprettelse af personkonti, idet man fortsat ikke var opmærksom på, at man derved ikkelevede op til registerforordningens krav. I slutningen af 2008 kunne det konstateres, at der varstigende interesse for at åbne personkonti i det danske kvoteregister. Dette faldt sammen med,at det europæiske kvotesystem og dermed alle de europæiske kvoteregistre blev koblet sam-men med FN-systemet. Hermed blev det også muligt at handle med JI- og CDM kreditter,som er et af de fleksible mekanismer under FN´s Kyoto-protokol. Endvidere havde det dan-ske register - i modsætning til mange af de øvrige EU-registre - ingen IT-problemer. Da man-ge af de øvrige EU-landes kvoteregistre i starten af 2009 havde store problemer med at mod-tage overførsler af store mængder kvoter, flyttede mange af de store kvotehandlere til det dan-ske register og trak dermed deres kunder med til dette register.Det danske kvoteregister benytter elektronisk sagsbehandling og kontoansøgninger kan gen-nemføres elektronisk. Den elektroniske sagsbehandling er et vigtigt redskab, da Kommissio-nen i registerforordningen har fastsat, at kvoteregistrene har en tidsfrist på 10 dage til enten atafvise eller godkende en ansøgning. Fristen gælder fra det tidspunkt, hvor registrene har mod-taget en ansøgning med dertil hørende fyldestgørende dokumentation.Da alle EU’s kvoteregistre blev koblet op til FN’s verdensomspændende kvotemarked i okto-ber 2008, var antallet af åbne personkonti i det danske register knap 120. Interessen for at åb-ne personkonti steg i første halvdel af 2009 og medio juli 2009 var antallet af åbne personkon-ti knap 700 konti. Primo december 2009 var antallet steget til omkring 1.200 personkonti. Derhar på ca. 700 af de omkring 1.200 personkonti ikke på noget tidspunkt været gennemført

handler med CO2-kvoter. Af de knap 700 konti, som var åbnet frem til medio juli 2009, harder på omkring 400 af disse ikke på noget tidspunkt været gennemført handler.6. Mulig økonomisk kriminalitet i forbindelse med handel med CO

2

-kvoterI juni 2009 anmodede SKAT’s landsdækkende enhed til bekæmpelse af Økonomisk krimina-litet (SKAT Økokrim) og repræsentanter for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-tet Energistyrelsen om et møde med henblik på at få oplysninger om Kvoteregisteret og de op-lysninger, der er tilgængelige i registeret. Baggrunden herfor var, at man fra skattemyndighe-der i England og Holland havde modtaget oplysninger, der tydede på, at der foregik omfatten-de momssvindel i forbindelse med handel med CO2-kvoter i Europa. Det danske kvoteregisterhavde endvidere på samme tidspunkt fået forespørgsler fra det franske kvoteregister om mu-ligheden for at få oplysninger om nogle nærmere angivne konti i det danske kvoteregister, li-gesom det danske politi henvendte sig om det samme via det franske politi. Årsagen var angi-veligt, at det franske politi havde mistanke om momssvindel via konti i det franske register,og at man i den forbindelse havde behov for oplysninger om transaktioner mellem disse fran-ske konti og andre landes konti, herunder danske.På baggrund af det stigende antal anmodninger om kontooprettelser i det danske register i detførste halve år af 2009, havde en medarbejder i Kvoteregisteret i starten af juni 2009 som led isin sagsbehandling rettet henvendelse til den sagsbehandler i Kommissionen, som varetagerkontakten med de enkelte landes registeradministratorer, med forespørgsel om, hvorvidt detvar muligt helt at lukke for oprettelsen af nye konti i det danske register i en måned, idet manhavde behov for at revurdere, hvilke krav man stillede til ID-oplysninger i forbindelse medkontoåbninger. I samme forbindelse blev der spurgt om, hvilken dokumentation Kommissio-nen fandt nødvendig. Kommissionens sagsbehandler svarede, at det ikke var tilladt helt atlukke for kontoåbninger, men at man kunne gøre processen så vanskelig som muligt for atminimere antallet, herunder ved eksempelvis at kræve, at korrespondance kun kunne ske pådansk, ved at kræve fotokopier af dokumenter certificeret af en notar m.m. Det blev i øvrigtoplyst, at Kommissionen havde planer om at indhente oplysninger fra alle lande om deres åb-ningsprocedurer. Kvoteregisteret kvitterede for forslagene og tilkendegav, at man inden forden nærmeste fremtid ville foretage ændringer i proceduren.På baggrund af drøftelser mellem SKAT, Politi og Energistyrelsen i juli 2009 blev det beslut-tet med hjemmel i kvoteloven at give SKAT direkte adgang til enhver oplysning i det danskekvoteregister som led i SKAT’s kontrolvirksomhed. Kravet om, at kvotehandel skal ske viaoffentlige kvoteregistre, giver netop på dette område skatte- og politimyndighederne elektro-niske spor, som kan vise sig nyttige ved optrævling af eventuel kriminalitet. Det blev endvide-re aftalt på dette tidspunkt, at Kvoteregisteret fremover ville opkræve momsnumre i forbindel-se med oprettelse af personkonti.Den 7. juli 2009 modtog Kvoteregisteret en e-mail fra den ovennævnte sagsbehandler iKommissionen. Under henvisning til udarbejdelsen af en ny registerforordning og Kommissi-onens overvejelser om behovet for at sikre kvoteregistrene bedre mod svindel og økonomiskkriminalitet i forbindelse med omsætning af CO2-kvoter, anmodede medarbejderen om oplys-ninger om de krav, som det danske register stillede ved åbning af personkonti. Det fremgår afe-mailen, at medarbejderen bad alle de europæiske kvoteregistre om disse oplysninger.Den 8. juli 2009 fremsendte det danske kvoteregister pr. e-mail de gældende krav for konto-havere til den pågældende medarbejder i Kommissionen. Kravene var, at ansøgeren (og den-nes bemyndigede repræsentanter) skulle fremsende: navn, adresse, postnummer, by, land, te-lefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse samt betale et gebyr. I e-mailen anførte det dan-Side 5

ske kvoteregister, at man allerede havde anmodet systemudvikleren om at ændre softwarenhurtigst muligt, således at blandt andet momsnumre skulle oplyses med henblik på skatte-myndighedernes mulighed for at undersøge momssvindel.Den 15. juli 2009 sendte Kommissionens medarbejder på ny en e-mail til det danske kvotere-gister. I denne mail påpegede medarbejderen, at registerforordningen stiller krav om, at derskal foreligge bevis for ansøgerens identifikation, inden der kan oprettes en personkonto. Iden pågældende mail skrev medarbejderen endvidere blandt andet, at man nu havde gennem-gået en række landes procedurer for åbning af personkonti og at den danske procedure var denlangt den simpleste og tilsyneladende ikke i overensstemmelse med minimumskravene i regi-sterforordningen. Det blev derfor foreslået, at kvoteregisteret omgående begyndte at opkrævekopier af ID-kort/pas fra alle kontohavere, herunder bagudrettet.Kvoteregisteret strammede herefter kravene til oprettelse af nye personkonti med virkning fraden 17. juli 2009. I en e-mail til medarbejderen i Kommissionen af 17. juli indrapporteredeKvoteregisteret de nye krav om dokumentation for identitet. Det oplystes, at man fra den 17.juli havde ændret procedurerne for åbninger af nye konti i det danske register, så man fra nuaf krævede dokumentation for identiteten fra kontohaver og kontohavernes primære og se-kundære autoriserede repræsentanter (det er ifølge registerforordningen et krav, at kontohaverhar sådanne to repræsentanter). Såfremt dette ikke måtte leve op til Kommissionens krav, ud-bad man sig en reaktion herom. Kommissionen reagerede ikke herpå.Som det fremgår af besvarelsen af S 572 af 23. december 2009, blev det ved en beklagelig fejloverset, at mailen af 15. juli 2009 fra Kommissionens medarbejder tillige indeholdt en opfor-dring til også bagudrettet at stille krav om dokumentation for identitet over for allerede opret-tede personkonti. Energistyrelsen blev først opmærksom herpå i december 2009, jf. nedenfor../.Ovenstående mailkorrespondancer på engelsk med Kommissionen er vedhæftet som bilag 2.7. Det videre forløbI august 2009 orienterede Energistyrelsen klima- og energiministeren om sagen om muligmomssvindel via de europæiske kvoteregistre, herunder om det samarbejde, der var etableretmellem Kvoteregisteret og SKAT, og om at Kvoteregisteret havde skærpet kravene til konto-åbninger. Der var på dette tidspunkt i forløbet og dermed også i orienteringen af ministerenfokus på, at der var tale om en momssvindelsag, som derfor henhørte under skatteministeren,hvorfor det også efter aftale med SKAT blev indstillet, at eventuelle pressehenvendelser ommomssvindel konsekvent blev henvist til SKAT. Orienteringen, som af samme grund varstemplet fortrolig, var ledsaget af et notat fra SKAT, som redegjorde for momskarusselsvigved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, erfaringerne fra andre lande, en række efter-forskningsmæssige udfordringer, herunder også i forhold til at identificere og analysere poten-tielt risikobetonede aktører og handler med udgangspunkt i kvotekonti oprettet før den 17. ju-li, hvor der ikke forelå dokumentation for kontohavernes identitet, samt overvejelser om mu-lige lovmæssige tiltag m.v.I september 2009 skærpede Kvoteregisteret dokumentationskravene yderligere med krav om,at virksomhedsdokumentationen skal være bekræftet af en kompetent myndighed i det pågæl-dende land. Det kan i den forbindelse oplyses, at en embedsmand fra Kommissionen på et re-gisteradministratormøde i Bruxelles i september 2009 redegjorde for de forskellige landesprocedurer for åbning af personkonti. Kommissionen oplyste i den forbindelse, at Danmark

fra at have været et af de nemmeste lande at lade sig registrere i, nu havde skærpet kravenevæsentligt og lå i den øvre ende af skalaen.I begyndelse af december 2009 vedtog Folketinget en ændring af momsloven, som indebærer,at det ikke længere vil være muligt at bedrive momssvindel over for den danske statskasse iforbindelse med omsætning af CO2-kvoter, da handel med CO2-kvoter omfattes af omvendtbetalingspligt. Normalt er det leverandøren, der indbetaler salgsmomsen, mens aftageren, af-hængig af sin fradragsret, kan fratrække købsmomsen. Brug af omvendt betalingspligt kansikre staten mod indtægtstab ved manglende afregning af moms, idet momsindbetalingen ogmomsfradraget foretages af samme virksomhed (aftageren). Brug af reglerne om omvendt be-talingspligt kan derfor forhindre misbrug af momsreglerne. Bestemmelserne træder ifølgeSkatteministeriet i kraft, når Kommissionen har godkendt ændringen.Den 9. december 2009 udsendte Europol en pressemeddelelse om omfanget af momssvindel iforbindelse med omsætning af CO2-kvoter i Europa. Europol skønnede, at der kunne være taleom svindel for ca. 35 mia. kr. Meddelelsen fra Europol om det estimerede omfang af moms-svindel i Europa og en række artikler i Ekstra Bladet i begyndelsen af december 2009 gav an-ledning til at granske administrationsgrundlaget nøjere.Energistyrelsen bad derfor på et møde den 14. december 2009 Kammeradvokaten om at gen-nemgå procedurerne for oprettelse af konti i det danske register, og behovet for kontrol her-med samt anbefalinger til, hvordan skærpede krav kunne håndteres bagudrettet i forhold til al-lerede oprettede personkonti.I den forbindelse blev mail-korrespondancen med Kommissionens medarbejder i sommeren2009 gennemgået, og som det fremgår af svaret på S 572 af 23. december 2009, blev Energi-styrelsen således den 15. december 2009 opmærksom på, at Kommissionens e-mail fra den15. juli 2009 tillige indeholdt en opfordring til at stille dokumentationskrav over for eksiste-rende kontohavere, hvilket man beklageligvis havde overset.8. Skærpede krav til kontohavernes identifikationKammeradvokaten afgav den 17. december 2009 en skriftlig vurdering vedrørende retsgrund-laget og Kvoteregisterets hidtidige administration samt anbefalinger til en skærpelse af admi-nistrationen i forbindelse med kontoåbninger. Kammeradvokatens skriftlige vurdering er ved-lagt som bilag 3.I sin rådgivning af Energistyrelsen har Kammeradvokaten henvist til, at det påhviler pengein-stitutter, advokater og andre, som er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), at foretage kontrol via of-fentlige registre eller at indhente bekræftede kopier af dokumenter, såfremt deres kunder ikkeer fysisk til stede ved etableringen af et fast kundeforhold.Da Kvoteregisteret opretter konti, uden at ansøgerne er fysisk til stede for at legitimere sig,skærpede Energistyrelsen den 22. december 2009 på baggrund af råd fra Kammeradvokatenkravene til kontohavernes identifikation således, at en kontoansøger skal legitimere sig ved atindsende en række person- og virksomhedsoplysninger, herunder kopier af rejsepas ellerandre ID-kort samt centrale selskabsdokumenter, registreringsbeviser m.v., som skal værebekræftet af den udstedende myndighed, en ambassade, et konsulat eller af en advokat ellernotar i udstederlandet. Disse identifikationskrav tager udgangspunkt i hvidvasklovgivningen,selv om Kvoteregisteret ikke er omfattet af denne lovgivning og derfor ikke er forpligtet til atgennemføre tilsvarende krav.Side 7

De nye identifikationskrav blev endvidere gennemført med virkning for allerede oprettedekonti ved at samtlige eksisterende personkontohavere den 22. december 2009 modtog beskedom at fremsende den påkrævede dokumentation senest den 1. februar 2010. De nye krav be-tød, at de eksisterende kontohavere skulle sende et omfattende dokumentationsmateriale tilKvoteregisteret og i samråd med Kammeradvokaten blev det derfor fastsat, at kontohaverneskulle indrømmes en rimelig frist til at fremskaffe det nye materiale, som i visse tilfælde skalindhentes fra andre myndigheder samt bekræftes af den udstedende myndighed, en repræsen-tation, advokat eller notar; samt i visse tilfælde også oversættes til dansk eller engelsk.Kammeradvokaten har understreget, at registerforordningen som udgangspunkt ikke pålæggerKvoteregisteret en pligt til at foretage selvstændige undersøgelser vedrørende de oplysningerog dokumenter, som registeret modtager i forbindelse med ansøgninger om oprettelse af kon-ti. Efter Kammeradvokatens opfattelse vil registeret alene skulle foretage nærmere undersø-gelser, såfremt registeret i forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning får mistan-ke om, at de fremsendte oplysninger og dokumenter er ukorrekte, ufuldstændige eller forfal-skede. Kvoteregisteret vil i hvert tilfælde konkret vurdere, hvordan forholdene nærmere skalundersøges, herunder for eksempel ved søgning i diverse registre, forelæggelse af fremsendtdokumentation for relevante nationale og udenlandske myndigheder, herunder politiet ellerved mistanke om ugyldig bekræftelse ved at rette henvendelse til den bekræftende myndig-hed, repræsentation, advokat eller notar.9. Gebyropkrævning for 2009Det har siden Kvoteregisterets oprettelse i 2005 været fast procedure, at man midt på året op-gjorde antallet af kontohavere, der skulle opkræves gebyr for at have en personkonto i Kvote-registeret i det indeværende kalenderår, og herefter udsendte opkrævninger til debitorerne.Gebyret udgør 600 kr. om året. I slutningen af september 2009 sendte Energistyrelsen den år-lige gebyropkrævning ud til de kontohavere, som medio 2009 havde en personkonto i detdanske kvoteregister.Gebyropkrævningen blev sendt ultimo september 2009 med 30 dages betalingsfrist fra faktu-reringsdato. I tilfælde af manglende betaling blev der sendt en rykker til debitor ultimo de-cember 2009.I forbindelse med årsafslutningen i Energistyrelsen i midten af januar 2010 blev det samledeantal debitorer i restance opgjort til ca. 520. Energistyrelsen tog omgående skridt til at lukkede berørte konti med undtagelse af ca. 20 konti, hvorpå der stod kvoter. Disse konti er i stedetblevet låst, så der ikke kan logges ind på kontoen og foretages transaktioner. De pågældendekonti, hvorpå der stod kvoter, vil ikke blive åbnet, før Kvoteregisteret har modtaget dels demanglende gebyrer og dels fuldt opdaterede identifikations- og dokumentationsoplysninger,som siden den 22. december 2009 har været krævet for at have en personkonto i det danskekvoteregister.Som følge af det omfattende antal debitorer i restance, har Energistyrelsen nu skærpet kravenei relation til gebyropkrævninger, således at en ny kontohaver ikke vil få adgang til sin konto iregisteret, før gebyret er betalt.10. Status efter 15. marts 2010Efter lukningen af de konti, for hvilke der ikke var betalt gebyr, samt de konti, der efter den22. december 2009 blev begæret lukket af kontohavere, var der pr. 1. februar 2010 omkring640 åbne personkonti i Kvoteregisteret. Af disse havde omkring 500 kontohavere pr. 1. febru-ar ikke fremsendt nogen form for opdaterede oplysninger eller dokumentation. I overens-Side 8

stemmelse med den meddelelse, som Kvoteregisteret gav samtlige kontohavere den 22. de-cember 2009, blokerede Kvoteregisteret disse konti, således at der ikke var adgang til at fore-tage handler fra disse konti. Efter samråd med Kammeradvokaten fik kontohaverne samtidigmeddelelse om, at kontiene ville blive permanent lukket, såfremt Kvoteregisteret ikke modtogde fornødne oplysninger pr. 28. februar 2010. En række af disse kontohavere, hvis konti nuvar blokerede for handel, sendte herefter opdaterede informations- og dokumentationsoplys-ninger. Dette har i nogle tilfælde ledt til at kontiene er blevet åbnet igen, mens der i en rækketilfælde har været tale om mangelfuld dokumentation, der har ført til permanent lukning afkontiene. Ligeledes er de personkonti, som ikke fremsendte nogen form for yderligere doku-mentation inden fristens udløb, blevet permanent lukket, bortset fra et fåtal af konti, hvorpåder står kvoter. Disse konti, som fortsat er blokeret, således at der ikke kan foretages handler,kan teknisk set ikke lukkes. Energistyrelsen vil i samarbejde med Kammeradvokaten og rele-vante myndigheder vurdere, hvordan man nærmere forholder sig med disse konti.For de kontohavere, der leverede fornyede oplysninger og dokumentation inden for fristenden 1. februar, har Kammeradvokaten i løbet af februar bistået Kvoteregisteret i gennemgan-gen af det omfattende sagsmateriale. Efter samråd med Kammeradvokaten blev disse konto-havere i lyset af de omfattende dokumentations- og formkrav indrømmet en fornyet frist på 3uger til at fremsende den dokumentation, der fortsat manglede i de konkrete tilfælde. I detomfang al dokumentation ikke var modtaget inden for den fornyede frist, blev kontiene bloke-ret, og der er dermed ikke adgang til at foretage transaktioner fra kontoen, før tilfredsstillendedokumentation er modtaget og gennemgået, hvilket for øjeblikket pågår med bistand fraKammeradvokaten.Fra 1. januar 2010 og til medio marts 2010 er der endvidere modtaget omkring 100 nye kon-toansøgninger, hvoraf nogle få er blevet oprettet, hovedparten er afvist på grund af mangel-fuld dokumentation og resten er under sagsbehandling.Status er, at Kvoteregisteret den 18. marts 2010 har knap 240 personkonti i det danske kvote-register, hvoraf en stor del for øjeblikket er blokerede for handel.Kvoteregisteret har i den forløbne proces haft store administrative og tekniske udfordringermed at håndtere det meget omfattende dokumentationsmateriale i forhold til de enkelte kon-tohavere. Mange kontohavere har således indsendt materiale i flere omgange og det sammemateriale flere gange, ligesom mange kontohavere via mails og telefoniske opkald har lagtstort pres på ressourcerne i Kvoteregisteret. Det har endvidere været nødvendigt at tilpassesoftwaren for at kunne håndtere den øgede datamængde, og i visse tilfælde har det vist sig, atder var fejl i softwaren, der skulle rettes. Det har ved en nærmere gennemgang kunnet konsta-teres, at ovenstående forhold for visse konti har ført til, at de ikke er blevet blokerede ellerlukkede på de forudsatte tidspunkter, ligesom der har været tilfælde, hvor konti ved en fejl erblevet lukket. Kvoteregisteret har herefter taget skridt til at berigtige disse forhold.Samlet set er der tale om et meget væsentligt antal kontohavere, som i løbet af 2009 i det dan-ske kvoteregister har åbnet konti, som enten ved at undlade at betale gebyr eller ved at undla-de at indsende det krævede dokumentationsmateriale er lukkede igen. På ca. 700 af de om-kring 1.200 konti, der har været i det danske kvoteregister, er der som tidligere nævnt ikke pånoget tidspunkt handlet med kvoter.Energistyrelsen har ikke nogen viden om kontohavernes bevæggrunde for ovenstående, her-under i hvilket omfang, der har været tale om svigagtige bevæggrunde, i hvilket omfang depågældende kontohavere måtte have valgt at have konti i andre landes registre eller i hvilketSide 9

omfang bristede forventninger om kvotemarkedets og kvoteprisernes udvikling har spillet enrolle.På baggrund af blandt andet de skærpede krav til kontohavernes dokumentation for identifika-tionsoplysninger er Kvoteregisteret blevet styrket med en jurist.11. Samarbejde med SKAT og øvrige landes myndighederKvoteregisteret har som nævnt siden juni 2009 samarbejdet tæt med SKAT om udveksling afoplysninger fra det danske kvoteregister. Kvoteregisteret har således bistået med besvarelse afspørgsmål om kontohavere til SKAT, herunder spørgsmål som er stillet til SKAT fra andrelandes skattemyndigheder m.v.Som det fremgår af besvarelsen af 23. december 2009 af EPU spørgsmål 31 alm. del, harKvoteregisteret i 2009 besvaret en række forespørgsler fra det franske kvoteregister, ligesomKvoteregisteret på begæring fra britiske domstole har lukket et antal konti. En nærmere gen-nemgang af sagsakterne fra 2009 har vist, at der ud over ovenstående har været enkelte andreforespørgsler fra udenlandske myndigheder. Udvekslingen af oplysninger er intensiveret i2010, hvor yderligere en række europæiske kvoteregistre har ønsket oplysninger om nærmereangivne kontohavere i det danske register.12. Phishing-angreb på de europæiske kvoteregistreI den periode, hvor kontohaverne skulle opdatere deres oplysninger i Kvoteregisteret, har re-gisteret været lukket ned i sammenlagt omkring 1½ uge på grund af såkaldte phishing-angreb.Den 11. januar 2010 blev Kvoteregisteret således opmærksom på, at danske kontohavere hav-de modtaget en e-mail, som fejlagtigt så ud som om, at den var afsendt fra Kvoteregisteret.Hvis kontohaver fulgte anvisningen i e-mailen om at downloade et ”sikkerhedsprogram” fraen hjemmeside, der lignede Kvoteregisterets hjemmeside, fik hackerne adgang til oplysningerpå kontohavers computer, herunder alle indtastninger som eksempelvis passwords.Kvoteregisteret lukkede straks for handlen i det danske kvoteregister og orienterede alle kon-tohavere om phishing-angrebet. Der blev udstedt nye passwords til alle og adgangen til handelvia det danske kvoteregister blev herefter genåbnet. Kvoteregisteret anmodede endvideredem, der hostede den falske hjemmeside, om at få den lukket, og alle andre registre blev ori-enteret om angrebet. Der blev ved dette phishing-angreb ikke meddelt om nogen transaktionerforetaget af hackere i det danske register.Inden for et par uger efter det danske phishing-angreb blev de øvrige europæiske kvoteregi-stres kontohavere angrebet på samme måde. Nogle registre valgte straks at lukke for handlen,mens andre ikke ville lukke for handlen i deres registre. FN’s register, hvorigennem alletransaktioner bliver gennemført, valgte herefter at lukke for handlen globalt, hvorved også detdanske kvoteregister blev lukket ned nogle dage. Ifølge medierne er især tyske kontohaveretilsyneladende blevet ramt af angrebet. FN udsendte i den forbindelse en procedure, som skul-le følges i forbindelse med eventuelle nye angreb.Den 16. marts blev kvoteregisteret opmærksom på, at kontohavere i det danske kvoteregisterden 15. marts om aftenen endnu engang havde modtaget en phishing-mail. Kvoteregisteretfulgte omgående FN´s procedure, herunder ved at udstede nye passwords, og Kvoteregisteretvar således kun lukket ned for handel i nogle få timer.Kvoteregisteret er sammen med Kommissionen og de øvrige europæiske kvoteregistre ved atundersøge muligheden for at gøre adgangen til konti i de europæiske kvoteregistre mere sik-ker, så risikoen ved phishing-angreb kan minimeres i fremtiden. Herunder forventes denSide 10

kommende registerforordning at indeholde en regel om, at kontorepræsentanternes e-mail-adresser ikke gøres offentligt tilgængelige på nettet, som det er påkrævet efter den gældenderegisterforordning.13. SammenfatningSom anført ovenfor under pkt. 2 er Kvoteregisterets primære formål at holde regnskab med, atde danske virksomheder, der er omfattet af EU’s kvoteregulering, overholder deres forpligtel-ser, samt at opfylde de krav i Kyotoprotokollen, der kræver, at alle lande med en reduktions-forpligtelse har et kvoteregister, hvor landets samlede kvote- og kreditbeholdning står. Kvote-registeret har endvidere en EU-retlig pligt til at oprette konti for personer, der ikke er omfattetaf EU’s kvoteregulering, og registrere disses ejerskab og dermed transaktioner med kvoter.Kvoter kan handles frit og handelen foregår enten direkte mellem to virksomheder eller via enmellemhandler, fx via en kvotebørs. Kvoteregisteret bliver i medfør af EU-registerforordningens regler ikke indblandet i de bagvedliggende privatretlige aftaler om leve-ringsbetingelser, pris, betalingsstrømme med videre.Indsigten i transaktionerne bag den europæiske kvotehandel kompliceres af, at det i medfør afkvotedirektivet og registerforordningen er lovligt for en person fra ét land at drive virksomhedfra et andet land, foretage kvotehandel via kvoteregisteret i et tredje land og lade betalings-strømmene foregå via et fjerde land. For at få overblik over de økonomiske transaktioner kræ-ves det, at myndighederne har indblik i flere kredsløb, herunder selve kvotehandelen, beta-lingsoverførslerne, som ligger bag handlerne, og i hvilket omfang, der svares moms af dennehandel.En måde at forhindre momssvindel i forbindelse med handel med CO2-kvoter er at ændreskattereglerne, så der bliver omvendt betalingspligt for moms i forbindelse med kvotehandler.I Danmark har Folketinget som beskrevet ovenfor i december 2009 vedtaget en ændring afmomsloven, som indfører omvendt betalingspligt for moms i forbindelse med handel medkvoter. Ordningens ikrafttræden afventer Kommissionens godkendelse. Der er endvidere i EUvedtaget et direktiv den 16. marts 2010, som giver medlemslandene mulighed for at indføreomvendt betalingspligt på handel med CO2-kvoter.Kvoteregistrene kan gennemføre skærpede krav for dokumentation i forbindelse med konto-oprettelser. Kravene for at oprette og have en konto i det danske kvoteregister blev i december2009 skærpet i overensstemmelse med Kammeradvokatens anbefalinger om at tage udgangs-punkt i hvidvasklovgivningens regler. På EU-niveau er der en ny registerforordning på vej,som vil skærpe de minimumskrav, som medlemslandene skal kræve ved kontooprettelser. Deskærpede minimumskrav går bl.a. ud på, at ansøgeren skal vedlægge bekræftede kopier af rej-sepas eller anden officiel ID (fysiske personer) eller bekræftet kopi af selskabsregistrering (ju-ridiske personer). Dette er allerede indført i Danmark. Endvidere lægges der op til, at ansøge-ren skal vedlægge bekræftet kopi af adresseoplysninger og have en åben bankkonto i et EU-land. Herudover gives der mulighed for, at medlemslandene kan beslutte for fysiske og juridi-ske personer i EU, at det alene er fysiske personer med fast bopæl i eller juridiske personermed selskabsregistrering i medlemslandet, der kan åbne en konto i det pågældende medlems-lands kvoteregister. Dette krav kan medlemslandet dog ikke stille for juridiske eller fysiskepersoner uden for EU.Det er imidlertid ikke realistisk, at skærpede krav i sig selv kan forhindre kontooprettelser forpersoner, som måtte have svigagtige hensigter, ligesom en virksomhedsregistrering i et sel-skabsregister ikke forhindrer, at selskabet begår noget kriminelt, eller dokumentationskraveneSide 11

for oprettelse af en konto i en bank ikke i sig selv forhindrer, at bankkontohaveren anvenderbankkontoen i forbindelse med økonomisk kriminalitet. Men de skærpede krav, som Kvotere-gisteret har indført, vil alt andet lige gøre det vanskeligere at åbne en konto med urigtig in-formation og øge muligheden for, at de retshåndhævende myndigheder og skattemyndighe-derne kan efterspore personer og virksomheder, der deltager i økonomisk kriminalitet. Denkommende registerforordning, som formentlig vil træde i kraft i løbet af sommeren 2010, gi-ver endvidere mulighed for, at kvoteregistrene kan give Europol adgang til oplysninger i kvo-teregistrene, hvis der er mistanke om økonomisk kriminalitet.Energistyrelsen og SKAT Økokrim har gennem hele forløbet haft et tæt samarbejde om ud-veksling af oplysninger fra det danske kvoteregister, ligesom Kvoteregisteret på konkrete fo-respørgsler har stillet oplysninger til rådighed for andre landes kvoteregistre. Energistyrelsenog SKAT Økokrim drøfter i øjeblikket, hvordan man kan styrke samarbejdet yderligere, her-under ved at SKAT Økokrim i de tilfælde, hvor der gennemføres kontrolbesøg i en virksom-hed, og hvor virksomheden er registreret i Kvoteregisteret, vil kunne foretage en kontrol afvirksomhedens stamoplysninger og i tilfælde af unøjagtigheder giver Kvoteregisteret medde-lelse herom. Registeret vil herefter i medfør af de gældende regler for at have en konto i regi-steret kunne blokere adgangen til kontoen, indtil forholdene er undersøgt nærmere.Kvoteregisteret arbejder endvidere på inden for kort tid at etablere mulighed for at registrerede IP-adresser, som benyttes af kontohavere ved deres log-in til Kvoteregisteret. Dette vil ud-gøre et væsentligt redskab for de relevante myndigheders efterforskning i forbindelse med så-vel eventuelle phishing-angreb som øvrig økonomisk kriminalitet.