Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål AC:Idet der henvises til vedhæftede beskrivelse af en sag fra Grenen Boligforening i Skagen fra LLO´s bladbedes ministeren redegøre for reglerne for håndtering af skimmelsvamp i lejeboliger. Ministeren bedesdesuden redegøre for håndteringen af den konkrete sag og oplyse, om ministeren mener, at reglerne ertilstrækkelige til at løse en sag som den foreliggende, eller om ministeren kan komme med forslag tilforbedring af reglerne, herunder evt. således at reglerne for at sætte udlejere under administrationstrammes, for at sikre at lejere ikke udsættes for unødig sundhedsrisici på grund af angreb medskimmelsvamp i boligen. Ministeren bedes desuden forholde sig til, om ministeren vil rejse kritik afFrederikshavn kommune for ikke at sikre sig, at retten i Hjørrings domme efterleves til gavn for lejere ogfor, hvad man har foretaget sig i lignende sager, hvor påbud og domme ikke efterleves.
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at ingen borgere bør udsættes for etindeklima, der er skadeligt for deres helbred - og det gælder, uansethvem der har ansvaret for forholdene, og hvilken boligform der er taleom. Det er uacceptabelt, hvis borgere skal være nødsaget til atopholde sig i boliger med skimmelsvamp, der truer helbredet. Jegtager derfor problemer med skimmelsvamp i boliger alvorligt.Jeg er derfor også glad for, at der i lovgivningen er regler, som sikrerat ingen borgere skal lide under at bo i boliger, der er sundheds- ellerbrandfarlige.Efterden gældende byfornyelseslovhar kommunalbestyrelsen pligt tilat reagere, når kommunen får en henvendelse eller på anden vis bliveropmærksom på, at der er fugt og skimmelsvamp i en bolig, eller at derer mistanke herom.Pligten gælderalleboliger og opholdsrum.Kommunalbestyrelsen har pligt til at undersøge, om der er tale omforhold, der er sundhedsfarlige for personer, der opholder sig iboligen. Loven foreskriver ikke, hvordan undersøgelsen skalgennemføres. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning omundersøgelsesmetode ud fra en konkret vurdering. Der kan være taleom besigtigelse og om tekniske undersøgelser. Og det kan væreaktuelt, at der deltager faglige eksperter o. lign.Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsenvurdere, om det er forbundet med sundhedsfare at benytte boligen.
Hvis der konstateres sundhedsfarlige forhold, skalkommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at boligen benyttes tilbeboelse eller ophold for mennesker – det er det, der kaldeskondemnering.Konsekvensen af et forbud mod beboelse er, at beboerne skal fraflytteden sundhedsfarlige bolig.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en frist for fraflytning. Fristenskal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat at bo ogopholde sig i boligen. I tilfælde af nærliggende sundhedsfare kan detvære nødvendigt at nedlægge forbud mod beboelse med omgåendevirkning.Kommunen har pligt til at genhuse husstanden, når der er nedlagtforbud mod beboelse. Byfornyelsesloven indeholder regler omkravene til genhusningsboligen.Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at et sundhedsfarligt forhold kanafhjælpes, har den mulighed for – enten samtidig med at dernedlægges forbud mod beboelse eller på et senere tidspunkt - at giveejeren påbud om at afhjælpe det sundhedsfarlige forhold inden ennærmere fastsat frist.Jeg må altså understrege, at der er ikke tvivl om, atkommunalbestyrelsen efter byfornyelsesloven har pligt til at føretilsyn med og gribe ind over for sundhedsfarlige forhold i boliger ogopholdsrum så hurtigt, som det konkrete forhold kræver det. Detgælder naturligvis også i almene boliger.Hvis der er tale om en akut sundhedsfarlig situation, skal kommunenreagere straks. Hvis den ikke gør det, overtræder den lovgivningen.Kommunalbestyrelsen fører også tilsyn med de almeneboligorganisationer efter reglerne ilov almene boliger.Som et led idenne tilsynsforpligtelse kan kommunalbestyrelsen give de påbud,som er nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af ejendommen.Det betyder bl.a., at hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på,at en almen bolig er angrebet af skimmelsvamp, har den pligt til atreagere uanset, at skimmelsvampen ikkepå dette tidspunktudgør en
direkte sundhedsfare for beboerne.Kommunalbestyrelsen kan give boligorganisationen påbud om indenfor en nærmere fastsat tidsfrist at fjerne skimmelsvampen ogårsagerne hertil. Dette gælder uanset, om skimmelsvampen skyldesbyggetekniske forhold, manglende vedligeholdelse eller andreforhold.Reagerer den almene boligorganisation ikke på kommunalbestyrelsenspåbud, kan der blive tale om, at kommunalbestyrelsen udpeger enforretningsfører, der sørger for at gennemføre kommunalbestyrelsenspåbud.Reglerne i byfornyelsesloven og almenboligloven supplerer altsåhinanden. Hvis der er tale om sundhedsfare, f.eks. som følge afskimmelsvamp i en bolig,skalkommunalbestyrelsen altid gribe indmed et forbud mod beboelse efter byfornyelsesloven. Er der tale omskimmelsvamp, som alene udgør enrisikofor sundhedsfare, skalkommunalbestyrelsen reagere efter almenboligloven.Samlet set er det min opfattelse, at kommunalbestyrelsen har denødvendige redskaber til at håndtere sager om skimmelsvamp i detalmene byggeri.Vedrørende den konkrete sag fra Frederikshavn Kommune kan jegoplyse, at jeg er bekendt med, at spørgsmålet om kommunenshåndtering af sagen er indbragt for Statsforvaltningen Nordjylland.Sålænge sagen verserer ved statsforvaltningen, har jeg ikke mulighedfor at udtale mig nærmere om den.
