Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 9. februar 2010
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 4. december2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 73 (BOU alm. del).
mrud/ J.nr. 2009-1816
Spørgsmål nr. 73:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. november 2009 fraDansk-Nordisk Modstandsbevægelse vedrørende Ishøjs Kommunes anvis-ning af boliger, jf. BOU alm. del – bilag 15. Ministeren bedes herundera) oplyse, om den omhandlede praksis er i overensstemmelse medlovgivningen og internationale regler, ogb) redegøre for indholdet af de relevante regler i forhold til henvendel-sen.”Svar:Henvendelsen fra Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse vedrører IshøjKommunes praksis for anvisning af ledige almene familieboliger. I den an-ledning kan jeg oplyse, at tilsynet med kommunerne varetages af statsfor-valtningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Det er såledesStatsforvaltningen Hovedstaden, der fører tilsyn med Ishøj Kommune.Jeg kan derfor ikke kommentere den konkrete henvendelse fra Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse nærmere. Jeg kan dog redegøre vejledendefor indholdet af reglerne om udlejning og anvisning af ledige almene familie-boliger.Efter reglerne i almenboligloven skal almene familieboliger som udgangs-punkt udlejes efter venteliste. Reglerne sikrer, at boligsøgende har lige ad-gang til almene boliger uanset indkomstforhold. Almene boligorganisationerskal dog stille indtil hver fjerde ledige familiebolig til rådighed for kommunal-bestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.
2
Herudover er der mulighed for, at kommunen og boligorganisationen kanaftale op til 100 pct. kommunal anvisning. Reglerne sikrer, at kommunen kanløse boligsociale behov og understøtte en varieret beboersammensætning.Når kommunalbestyrelsen får stillet en bolig til rådighed efter anvisningsreg-lerne, er det kommunen, der efter en konkret vurdering afgør, hvem kommu-nen vil anvise til den ledige bolig. Kommunen fører ikke venteliste til kom-munal anvisning, men kommunen er forpligtet til at anvise ledige boliger efteren individuel og konkret vurdering af den enkelte boligsøgendes behov ogbeboersammensætningen i afdelingen. Hvis kommunen skønner, den ikkehar behov for boligen til anvisning, kan kommunen lade boligen gå tilbage tilboligorganisationen til udlejning efter ventelisten.Kommunalbestyrelsen kan til brug for sin anvisning til ledige boliger opstillevejledende kriterier for det konkrete skøn. Heri ligger, at kommunen kanfastsætte kriterier, der f.eks. lægger vægt på at anvise mere ressourcestær-ke boligsøgende vurderet ud fra f.eks. tilknytning til arbejdsmarkedet ogindkomstforhold til afdelinger med en belastet beboersammensætning –også selvom de boligsøgende skulle have et mindre akut boligbehov.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at løse påtrængende boligsociale op-gaver omfatter kommunens egne borgere. Kommunen har således ikke bo-ligsociale forpligtelser overfor boligsøgende udefra uanset deres økonomi-ske og personlige forhold. Dette er dog ikke til hinder for, at kommunen kon-kret i sin anvisning åbner mulighed for at anvise boligsøgende udefra til enbolig i kommunen, blot kommunen stadig kan løse sine boligsociale forplig-telser overfor egne borgere.Selvom kommunen har opstillet et internt administrationsgrundlag, der ud-peger særlige grupper af boligsøgende som positive bidrag til beboersam-mensætningen, herunder grupper af boligsøgende udefra, skal kommunendog som nævnt altid anvise boligsøgende efter en individuel og konkret vur-dering. Det vil ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis en kommu-ne opstiller kriterier, der generelt udelukker særlige grupper af boligsøgendefra at komme i betragtning til kommunal anvisning. Dette gælder uanset, omder er tale om boligsøgende fra kommunen eller boligsøgende udefra.Det er anført, at Ishøj Kommunes anvisningspraksis er i strid med den Nor-diske Folkebogførings-konvention. Det kan dertil oplyses, at de nordiskelande har tiltrådt Den Nordiske Overenskomst af 1. november 2004 om fol-keregistrering. Overenskomsten er trådt i kraft den 1. januar 2007 og er iDanmark inkorporeret i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgø-relse nr. 878 af 14. september 2009. Overenskomsten fastlægger alenevisse fælles regler for selve folkeregistreringen ved flytninger mellem nordi-ske lande og regulerer således ikke andre områder som f.eks. tildeling afbolig ved indrejse.
3
Det er ligeledes anført, at Ishøj Kommunes anvisningspraksis er i strid medEF-direktiv 2004/38. Det bemærkes hertil, at det nævnte EF-direktiv 2004/38omhandler unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes ogopholde sig frit på medlemsstaternes område og ikke regulerer den anførteproblemstilling.
Karen Ellemann/ Mikael Lynnerup Kristensen
