Beskæftigelsesministerens tale den 18. juni 2010 tilåbent samråd i Boligudvalget vedr. spørgsmål BB, BCog BD om boligstøtte og fastsættelse af værdi af an-delsboligDet talte ord gælder

Spørgsmål BB

Finder ministeren det rimeligt, at det fremgår af ansøgnings-skemaet om boligstøtte, at det er den maksimale andelsværdii ansøgerens andelsboligforening, der skal angives, når detfremgår af reglerne, at det er den reelle markedsværdi derskal indgå i ansøgerens formueberegning?

Spørgsmål BC

Finder ministeren det rimeligt, at kommuner stiller krav om,at en støttemodtager skal ofre 3-5.000 kroner for at få udar-bejdet en ejendomsmæglervurdering af markedsværdien?

Spørgsmål BD

Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren hidtil har gjortog fremover vil gøre for at sikre, at kommunerne overholderbekendtgørelsen om boligstøtte, så det sikres, at pensionisterog førtidspensionister, der bor i andelsbolig, ikke får for lidt iboligstøtte?

Svar:

Udvalget har stillet tre spørgsmål om boligstøtte til andelsbo-liger. Der er tæt sammenhæng mellem de tre spørgsmål, ogderfor tillader jeg mig at besvare spørgsmålene samlet.Hensigten med boligstøttereglerne er at sikre borgere medlave indkomster mulighed for at opretholde eller anskaffe sigrimelige boliger.

Jeg vil gerne understrege, at jeg naturligvis mener, at pensi-onister, førtidspensionister og andre, der er berettiget til bo-ligstøtte, skal have det beløb i boligstøtte, som de er beretti-get til efter boligstøtteloven.Beregning af boligstøtte sker blandt andet på grundlag afhusstandsindkomsten, hvori der indgår et formuetillæg. Iformuetillægget indgår husstandsmedlemmernes formue,hvilket også omfatter værdien af eksempelvis andelen i enandelsboligforening.I beregningen af formuetillægget, tæller formue under722.500 kr. slet ikke med. Formue mellem 722.500 kr. og1.445.100 kr. indgår kun med 10 pct. og beløb herudoverindgår med 20 pct.Der gælder tilsvarende regler for beregning af boligstøtte tilejerboliger. Her er det ejendomsvurderingen, der anvendesved formueopgørelsen.Ved beregning af husstandsmedlemmernes formue, skalværdien af en andel i en andelsboligforening fastsættes til detbeløb, andelen vil kunne indbringe ved et salg. Det beløb vilsom udgangspunkt svare til maksimalprisen for andelen.En andels aktuelle værdi fastsættes ikke af det offentlige oger ikke registreret i kommunen, sådan som det fx er tilfældetfor en ejerbolig. Jeg mener, at anvendelse af maksimalprisener det bedste udgangspunkt for en vurdering af værdien, hvisreglerne samtidig skal være administrerbare for kommunerne- og ikke mindst for borgerne.Efter andelsboligloven fastsættes maksimalprisen på en an-delsbolig som værdien af andelen i foreningens formue til-lagt forbedringer i den individuelle lejlighed og dens vedli-geholdelsestilstand.

Ved beregning af boligstøtte kan værdien af andelen dog isærlige tilfælde fastsættes til et beløb, som ligger under mak-simalprisen. Her er det boligstøttemodtageren, der må do-kumentere over for kommunen, at andelen i andelsboligfor-eningen rent faktisk kun kan sælges til en pris, som liggerunder den maksimalpris, som er fastsat. Dokumentationenbehøver ikke nødvendigvis være en mæglervurdering, menkan også være salgspriser for sammenligelige andelsboliger.Kommunen kan således ikke stille et generelt krav om, at bo-ligstøttemodtageren skal betale for en ejendomsmæglervur-dering. Kommunen træffer helt konkrete afgørelser på bag-grund af den fornødne dokumentation. I nogle tilfælde kandet være rimeligt, at kommunerne stiller krav om dokumen-tation i form af ejendomsmæglervurdering. Men jeg menerikke, at det i alle tilfælde vil være et rimeligt dokumentati-onskrav.Hvis borgeren mener, boligstøtten skal beregnes på et andetgrundlag eksempelvis fordi, at det er dokumenteret, at an-delsværdien ligger under maksimalprisen, men kommunenikke er enig, kan borgeren klage til det sociale nævn.Jeg mener, at det er rimeligt at stille krav til en vis form fordokumentation hvis borgeren mener, at en andelsbolig har enlavere værdi end maksimalprisen.Jeg har tillid til, at kommunerne generelt set stiller fornuftigekrav til dokumentationen og til at borgere, der er uenige medkommunen om dette spørgsmål, også klager til det socialenævn. Jeg synes derfor ikke, at der på nuværende tidspunkter grundlag for at ændre reglerne eller se nærmere på kom-munernes forvaltning af dokumentationskravet.