Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål AE
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor antallet af tvangsudsættelser af lejere er steget uafbrudtfra 2002 og i løbet af 2009? Og er ministeren tilfreds med denne uafbrudte og fortsatte stig-ning?”Samrådsspørgsmål AF
”Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at få nedbragt antallet af tvangsudsættelser hurtigstmuligt?”Samrådsspørgsmål AG
”Mener ministeren, at den nye lov, som trådte i kraft 1. juli 2009 og som skulle forhindretvangsudsættelser, er en succes, når procentandelen af udsættelsessager, der ender med effek-tiv tvangsudsættelse, er steget? Og mener ministeren, at den nye lov er tilstrækkelig til at ven-de udviklingen og nedbringe antallet af tvangsudsættelser?”Samrådsspørgsmål AH
”Er ministeren enig i hovedkonklusionen i SFI rapporten ”Hvorfor lejere bliver sat ud af deresbolig – og konsekvenserne af en udsættelse” (2008), om at en medvirkende forklaring på, atantallet af udsættelser er steget i perioden 2002-06, skyldes at lavindkomstgruppen i Danmarker blevet større under den nuværende regering?”Samrådsspørgsmål AI
”Er ministeren enig i, at statistikken for antallet af effektive tvangsudsættelser kun er toppenaf isbjerget, fordi der blandt de lejere, som der påbegyndes en fogedsag imod, er mange, somflytter selv forinden, for at undgå den magtesløse oplevelse ved at blive tvangsudsat af sithjem? Og er ministeren enig i, at dette er endnu et vidnesbyrd om, at flere og flere danskereikke har råd til at betale deres husleje?”Svar
IndledningDe fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.Om årsager til stigningen i antallet af udsættelser (Spm. AE)Det siger sig selv, at jegikkeer tilfreds med, at antallet af lejere, der bliver sat ud, er vokset ihele perioden 2002 til 2009.Jeg er derfor også glad for, at der i løbet af 2009 synes at være sket en vending i udviklingen.I 1. halvår steg antallet med knap 9 pct. Men i 2. halvår faldt antallet – på trods af de økono-miske konjunkturer – med knap 1 pct. Ikke noget voldsomt fald, men alligevel så markant iforhold til udviklingen i 1. halvår at vi måske her ser de det første tegn på, at de nye tiltag, dertrådte i kraft i juni 2009, virker. Det er imidlertid endnu for tidligt at sige noget om, om tilta-gene har været tilstrækkelige tilvirkeligat knække kurven.2Der findes ikke nogen simpel forklaring på, at lejere bliver sat ud af deres bolig. Der er taleom et komplekst fænomen, hvor flere forhold typisk spiller sammen.Udsatte lejere har typisk en lavere disponibel indkomst end andre lejere. Men selve indkomst-kilden er uden betydning for en lejers risiko for at blive sat ud af sin bolig. Omkring 40 pro-cent af de lejere, der bliver sat ud, har lønindkomst.Udsatte lejere har en gæld, der er væsentligt højere end andre lejere og en gældsudvikling,som er kraftigere end hos lejere generelt. Desuden bruger udsatte lejere en forholdsvis storandel af deres indkomst til husleje.Vi ved også, at en meget stor del af de lejere, der bliver sat ud, oplever, at de har svært ved atadministrere deres egen økonomi.Den betydning, som alle disse forhold har for risikoen for udsættelse, bliver forstærket, hvislejeren mister sit job, oplever ændringer i familiemæssige forhold, har misbrugsproblemereller en psykisk lidelse.Og når problemerne er komplekse, tror jeg også, at spørgeren skal lade være med at drømmeom en simpel løsning. Det findes ikke. Tværtimod skal vi sætte ind på mange fronter for at fånedbragt antallet af udsættelser.Om lavindkomstgruppen (Spm. AH)Indkomstforholdene spiller selvsagt en vigtig rolle. Og det er jo klart, at det – alt andet lige -er nemmere at betale sin husleje med en høj indkomst end af en lav indkomst.Finansministeriet har netop udsendt en analyse af indkomstudviklingen og –fordelingen iDanmark i perioden fra 2002 til 2007. Det fremgår heraf, at de disponible realindkomster ersteget for alle indkomstgrupper – og det gælder altså også lavindkomstgrupperne. For lavind-komstgruppen er dengennemsnitligedisponible indkomst desuden vokset i stort set sammetakt som den gennemsnitlige indkomst i hele befolkningen.Lavindkomstgruppen udgør desværre en stigende andel af befolkningen. Sådan har det faktiskværet siden 1994, hvor regeringen som bekendt havde en helt anden farve end den nuværen-de.Vi har ikke tal på udviklingen i antallet af udsættelser før regeringen trådte til. Det er derforvanskeligt at konkludere, at der skulle være en helt entydig sammenhæng mellem lavind-komstgruppens størrelse og udviklingen i udsættelser. Jeg tror derfor, at vi skal holde os til, atudsættelser beror på mange faktorer, hvoraf husstandens indkomst naturligvis er én.Om lejere som flytter før udsættelsen effektueres (Spm. AI)Domstolsstyrelsens statistik viser, at antallet af afsluttede udsættelsessager er langt større enddet antal sager, der ender med effektiv udsættelse. Det kan således konstateres, at der i enrække af sagerne findes en løsning uden rettens medvirken. Nogle lejere får betalt restancenog bliver boende, andre finder selv en anden og billigere bolig eller flytter ind hos familie,venner og bekendte – vi ved ikke, hvor mange, der gør hvad.Jeg synes derfor, at vi skal være varsomme med at konkludere alt for håndfast om dennegruppe.
3De lejere, som vælger at fraflytte boligen før fogedforretningen effektueres, er selvfølgelig endel af udsættelsesproblematikken.Og det vil være særdeles relevant at få en nærmere belysning af især de frivillige fraflytnin-ger. Den kommende evaluering af den hidtidige indsats til imødegåelse af udsættelser af leje-re, kommer derfor også til at indeholde en analyse af, hvad der sker med de personer, somvælger at fraflytte boligen, før udsættelsesforretningen finder sted.Om tiltagene i 2009 (Spm. AG)Når en sådan belysning foreligger, vil vi også meget bedre være i stand til at vurdere, om derer noget problem i udviklingen i forholdet mellem på den ene side ”afsluttede sager i alt” ogpå den anden side ”sager med effektiv udsættelse”.Indtil da mener jeg ikke, at det er muligt – hverken for mig eller for andre – at kunne kom-mentere udviklingen i forholdet mellem de to grupper af sager på en kvalificeret måde.Om den nye lov er en succes, og vil vise sig tilstrækkelig til at vende udviklingen i antallet afudsættelser af lejere, er det lidt for tidligt at udtale sig om. Men jeg mener som sagt i de sene-ste tal fra Domstolsstyrelsen at kunne se de første tegn på, at indsatsen virker.Om det er rigtigt, får vi først fuldt afklaret, når resultaterne af den forskningsmæssige under-søgelse, som vi igangsætter inden udgangen af i år, foreligger. Målet hermed er at få en vurde-ring af effekten af den gennemførte indsats.Om nye initiativer for at nedbringe antallet af udsættelser (Spm. AF)Jeg glæder mig naturligvis over den positive udvikling, som kan konstateres i 2. halvår 2009.Men samtidig vil jeg også godt understrege, at jeg fortsat finder, at tallene er alt for høje.Parallelt med den forskningsmæssige undersøgelse, som jeg allerede har henvist til flere gan-ge, har jeg derfor igangsat et arbejde i ministeriet med henblik på at overveje nye tiltag.Det er endnu for tidligt at sige noget om indholdet af disse, og om hvornår vi i givet fald vilkunne fremlægge nye tiltag for jer, men som jeg også tidligere har givet udtryk for, tror jeg, atdet er vigtigt at fokusere på en tidlig indsats i stedet for at skulle ”reparere” på konsekvenser-ne af en udsættelse.Kommunerne spiller en vigtig rolle i indsatsen mod udsættelser. Ministeriet har derfor kort tidefter vedtagelsen af lovændringerne sidste år udsendt et såkaldt ”orienteringsbrev” til allekommuner, for at sikre, at kommunerne fik kendskab til de nye initiativer på området. Orien-teringsbrevet indeholdt en nærmere beskrivelse af indsatsens seks initiativer.Denne informationsindsats supplerer vi nu med yderligere vejledning til kommunerne. Jegforventer, at vi inden sommerferien kan udsende en vejledning til kommunerne, hvor der erredegjort for alle de redskaber, kommunerne har til rådighed i sager om udsættelsestruedelejere.Der er således flere initiativer på vej for at få nedbragt antallet af udsættelser af lejere.