BOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om, hvor store indtægter staten har haft på at konvertere lån til opførelse af almene boliger siden år 2000 ved lånetyper, hvor staten beholder konverteringsgevinsten, til socialministeren

Spørgsmål nr. 311:”Vil ministeren redegøre for, hvor store indtægter staten har haft på at kon-vertere lån til opførelse af almene boliger siden år 2000 ved lånetyper, hvorstaten beholder konverteringsgevinsten? Indtægter skal her forstås somforskellen mellem den ydelse lejerne af almene boliger har indbetalt (typisktil Hypotekbanken), fratrukket den ydelse staten har betalt i ydelse på debagvedliggende lån.”

Svar:Med den finansieringsreform for alment byggeri, som blev gennemført pr. 1.januar 1999, gennemførtes en fuldstændig adskillelse af den faktiske finan-siering og lejernes betaling på lånet. Lejernes betaling udgjorde oprindelig3,4 pct. af anskaffelsessummen i startåret, men er nu som et led i styringsre-formen, der blev vedtaget af V, KF, RV og DF; nedsat til 2,8 pct. i startåret.Staten betaler differencen mellem den faktiske ydelse og beboerbetalingenog tager dermed hele renterisikoen.Ordningen medfører, at beboerbetalingen ligger fast uanset udsving i renten.Når staten tager hele renterisikoen, betyder det, at statens udgifter til støttesom udgangspunkt vil være faldende i perioder med faldende renter og sti-gende i perioder med stigende renter. Staten følger derfor løbende udviklin-gen i finansieringsmulighederne, således at statens udgifter til støtte kanminimeres mest muligt. Hvor store statens udgifter til støtte alt i alt bliver foren given årgang kan først gøres endeligt op, når de støttede lån er tilbage-betalt.

I årene 2001-2009 har staten, jf. statsregnskabet, udbetalt støtte til almentbyggeri, som anført i tabel 1. Hvis staten ikke havde haft mulighed for atkonvertere de støttede realkreditlån, ville udgifterne have været større.