Spørgsmål nr. 310 fra Folketingets Boligudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oversende en beregning af de samfundsøko-nomiske konsekvenser som følge af problemerne med dendigitale tinglysning med udgangspunkt i de sagsbehandlings-tider og antal sager, som ministeren fremlagde i forbindelsemed sin besvarelse af BOU alm. del - samrådsspørgsmål AL,AM og AN og evt. yderligere antagelser om rentetab m.v.,som ministeren selv kan anlægge realistiske antagelser om?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:”Byggeaktiviteten har i gennem længere tid været beskedensom følge af den internationale krise. Der er ikke i de tilgæn-gelige statistikker noget, der tyder på, at byggeaktiviteten erblevet yderligere svækket af de længere sagsbehandlingstideri tinglysningen. De eventuelle samfundsøkonomiske konse-kvenser ved længere sagsbehandlingstider har således væretså relativt begrænsede, at de ikke kan identificeres i statistik-kerne.Selvom der ikke har været nogle samfundsøkonomiske tab iforbindelse med de længere sagsbehandlingstider, kan derhave været enkeltpersoner eller virksomheder, der i en perio-de har betalt en højere rente, end de ellers ville have betalt.Disse merrenter er ikke i sig selv et tab, da de er blevet mod-taget af andre - herunder pengeinstitutter, der i en vis ud-strækning er ejet af husholdningerne direkte og via pensions-opsparing.De privatøkonomiske omkostninger knyttet til længere sags-behandlingstider i tinglysninger afhænger dels af længden afforsinkelsen, dels af merrenten ved alternativ finansiering.For det førsteer længden af forsinkelserne forbundet med envis usikkerhed.Domstolsstyrelsen har i forbindelse med samrådet i Boligud-valget den 11. maj 2010 oplyst, at der siden idriftsættelsenhar været en forsinkelse på ca. 21 kalenderdage i en tredjedelaf sagerne knyttet til realkreditpantebreve. Men i praksis gårder ofte langt længere tid mellem en bolighandel aftales ogovertagelsen finder sted. Derfor vil mange boligkøbere fak-tisk slet ikke blive ramt af en forsinkelse på 21 dage, da over-tagelsen og betalingen af boligen først falder efter dette tids-punkt. For at få et overkantsskøn for det mulige rentetab ses2

der bort fra dette, og det antages, at boligkøberne blev ramt afen forsinkelse på 21 dage i en tredjedel af købene.I forbindelse med konvertering er det ligeledes antaget, at derhar været en forsinkelse på 21 dage ved en tredjedel af kon-verteringerne.For det andeter der en betydelig usikkerhed knyttet til mer-rente.En korrekt opgørelse af, hvad husholdninger og virksomhe-der eventuelt har betalt i merrenter, kan ikke udarbejdes. Detvil kræve, at der var informationer om lånevilkår og sagsbe-handlingstider for den enkelte husholdning og den enkeltevirksomhed.I stedet kan foretages et skøn over merrenterne, som er af-holdt af de husholdninger og de virksomheder, der er blevetramt af forlængede sagsbehandlingstider i tinglysningen afrealkreditpantebreve. Det skal understreges, at disse antagel-ser er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er derfor i be-regningerne antaget forholdsvis høje merrenter for hushold-ninger og virksomheder.Det er muligt, at nogle husholdninger har været i stand til atopnå en finansiering, der stort set er identisk med det, der kanopnås ved realkreditfinansiering, mens andre har betalt en vismerrente. Pengeinstitutternes rente på nyudlån til hushold-ninger har svinget mellem typisk 6 og 8 pct. i rente - dog harudlån til boligformål haft en betydeligt lavere rente. Merren-ten til mellemfinansieringen har således næppe oversteget 5pct. point i gennemsnit sammenlignet med renten på variabeltforrentede realkredit lån.For udlån til erhverv er det ligeledes uklart, hvor stor merren-ten har været. Men det må formodes, at erhvervsmæssige bo-ligfinansiering via dens større skala kan opnå en mere fordel-agtig mellemfinansiering end husholdninger. Derfor antagesdet, at erhvervsmæssige udlån har en merrente på 2 pct.Udover nyudlån har der været et betydeligt konverteringsom-fang. Det er uklart, hvilke lån der er blevet konverteret, mendet må formodes, at hovedparten er konverteret fra lån meden højere rente til lån med en lavere rente. Det antages, atrentebesparelsen er på 2½ pct. point i gennemsnit.Med disse antagelser kan der beregnes en hypotetisk merren-teudgift. Samlet set skønnes merrenten med disse forsigtigeantagelser at udgøre knap 100 mio. kr. efter skat ved et sam-let realkreditbruttoudlån på ca. 250 mia. kr., hvoraf ca. 663

mia. kr. vedrører nylån og ca. 185 mia. kr. vedrører konverte-ringer.Som det fremgår, er disse beregninger baseret på en langrække antagelser om merrente og forlængelse af sagsbehand-lingstiderne. Tallene kan dække over en betydelig spredning ide enkeltes privatøkonomiske omkostninger, der kan haveværet knyttet til den forlængede sagsbehandlingstid i tinglys-ningen.

Oversigt over antagelser

Forlængede sagsbe-handlingstiderAndel af sagerGennemsnit forlæn-gelse af sagsbehand-lingstid for alle sa-gerMerrente ved nyud-lånNyudlånMerrente ved kon-verteringerKonverterings om-fangMerrente i altMerrente efter skatHusholdninger21 dage1/37 dageVirksomheder21 dage1/37 dage