Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
ØkonomikontoretRikke Ørum Petersen2010-0032-00026750
UDKAST TIL TALE
Til ministeren til brug ved besvarelse af samrådsspørgsmålAL, AM og AN fra Folketingets Boligudvalg tirsdag den 11.maj 2010 kl. 14.15.Spørgsmål AL:
”Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske konse-kvenser indenfor især byggefaget og boligmarkedet, som pro-blemerne med den digitale tinglysning har medført?”
Spørgsmål AM:
”Vil ministeren kommentere undersøgelserne af de samfunds-økonomiske konsekvenser, som følge af problemerne med dendigitale tinglysning, foretaget af henholdsvis Dansk Byggeriog ejendomsforeningen Danmark (ED), hvor Dansk Byggerisberegninger viser, at danskerne har tabt cirka 1 mia. kroner irentetab siden september 2009, mens EjendomsforeningenDanmarks beregninger viser, at erhvervsejendomssektorenhver måned lider et samlet tab på 1 mia. kr.?”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål AN:
”Vil ministeren fremlægge en vurdering af, hvor mange års-værk, det har kostet i byggefagene, at der har været problemermed den digitale tinglysning?”
Jeg er blevet bedt om at vurdere de samfundsøkonomiske kon-sekvenser af problemerne med den lange ekspeditionstid vedTinglysningsretten, kommentere to undersøgelser foretaget afhenholdsvis Dansk Byggeri og ejendomsforeningen Danmarkog endelig selv vurdere, hvor mange årsværk problemerne harkostet i byggefaget.
Først vil jeg gerne understrege, at hensigten med digital ting-lysning bl.a. er at få en hurtigere ekspeditionstid. Det vil i sid-ste ende spare ressourcer og dermed indebære en samfunds-økonomisk gevinst.
Det er rigtigt, at der i en overgangsperiode har været en længe-re ekspeditionstid i forhold til de sager, der behandles manuelt.En til tider endog meget lang ekspeditionstid, der har liggetvæsentligt ud over tinglysningslovens ordensforskrift om, atdokumenter indsendt til tinglysning skal behandles inden for10 hverdage. Det har også betydet, at beholdningen af uekspe-derede sager har været ekstraordinær stor.
2
Der kan ikke herske tvivl om, at den lange ekspeditionstid harværet til gene for de berørte borgere. Derfor har det også væretafgørende for mig, at der er blevet sat ind over for problemet,og at ekspeditionstiden er blevet bragt ned. I januar blev Dom-stolsstyrelsens handlingsplan for nedbringelse af sagsbunkersat i værk. Og Tinglysningsretten er faktisk kommet i mål iforhold til den overordnede målsætning om, at 95 pct. af alledokumenter i 16 ud af 17 sagstyper skal ekspederes inden for10 dage. Den sidste kategori – de matrikulære sager – forven-tes at komme med ved udgangen af denne her måned.
Det har i medierne været fremme, at de lange ekspeditionstiderefter overgangen til digitale tinglysning har kostet et størremilliardbeløb i rentetab til mellemfinansiering og garantistil-lelse frem til tinglysning har fundet sted.
Ifølge Dansk Erhverv har private danskere haft rundt regnet énmilliard i rentetab, siden tinglysningen blev digital, hvis hversag antages at have en værdi af én million kr.
Og Ejendomsforeningen Danmark har vurderet, at for den pro-fessionelle ejendomssektor løber tabene hver måned op på énmilliard kroner. Beløbet på 1 mia. kr. fremkommer – som jeghar forstået det – ved at antage, at der på hver sag i gennemsniter et rentetab på 100.000 kr. om måneden fordelt på 10.000sager.
Lad mig allerede nu løfte sløret for, at jeg ikke er helt enig i deberegninger. Det vil jeg komme ind på om lidt.3
Nu bliver jeg spurgt om de samfundsøkonomiske konsekven-ser som følge af problemerne med digital tinglysning. Jeg vilgodt understrege, at et samfundsøkonomisk tab kun opstår isituationer, hvor aktiviteter, der ellers ville blive gennemført,ikke bliver gennemført, eller at de bliver mere ressourcekræ-vende at gennemføre.
Det betyder også, at der godt kan være en længere ekspediti-onstid ved Tinglysningsretten, uden at det har betydning forden samlede aktivitet i samfundet. Aktiviteten er knyttet tildet, at der indgås en aftale om handel, og ikke til hvornår ejer-skifte er registreret i tinglysningssystemet, og hvornår betalin-gen for handlen er endeligt gennemført.
Da ekspeditionstiden ikke kendes på det tidspunkt, hvor hand-len indgås, er det svært at forestille sig, at det skulle have be-tydning for, om handlen overhovedet foretages. Ofte vil detogså være sådan, at købsaftalen vedrørende en fast ejendomunderskrives et godt stykke tid inden, at ejendommen skalovertages af den nye ejer. Derfor er der typisk også rimeliggod tid til at få udfærdiget og tinglyst skødet samt herefter atfå tinglyst realkreditpantebrevene, så det hele er på plads om-kring overtagelsestidspunktet. En længere ekspeditionstid vedTinglysningsretten vil derfor ikke nødvendigvis betyde et ren-tetab eller lignende for de involverede.
Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at nogen kan være kommet iklemme, og at det for de borgere, der har oplevet at skulle ven-te på at få deres tinglysningssag ekspederet, har været klart4
utilfredsstillende og frustrerende. Og det er ikke godt nok.Som jeg har sagt mange gange før, og som jeg også vil genta-ge i dag – har forløbet i forhold til behandlingen af de manuel-le sager været både beklageligt og ærgerligt.
Hvis jeg skal forholde mig til det mere overordnede spørgsmålom de samfundsøkonomiske konsekvenser, så bliver man nødttil at løsrive sig fra enkeltsagerne. Selvom ekspeditionstiden ien overgangsperiode har været ganske lang i forhold til enrække sager, så mener jeg ikke, at der er belæg for at antage, atdet er et forhold, der direkte har påvirket aktiviteten i byggefa-get eller omsætningen på boligmarkedet. Og da slet ikke i denstørrelsesorden, som har været nævnt.
Tinglysningstiden vil kun i meget begrænset omfang have be-tydning for de overordnede økonomiske dispositioner, som dertræffes, f.eks. som nævnt om en ejendom skal handles. Derforer det også min vurdering, at de samfundsøkonomiske konse-kvenser af de længere ekspeditionstider i tinglysningen må væ-re forholdsvis begrænsede, og at der altså ikke kan laves enkobling mellem den længere ekspeditionstid og en eventueltilbagegang i aktiviteten og beskæftigelse i byggefagene ellernegative konsekvenser for omsætningen på boligmarkedet. Iøvrigt er der jo sket en stabilisering på boligmarkedet i andenhalvdel af 2009 og ikke en yderligere forværring efter faldet i2008 og 2009.
I de to undersøgelser, der henvises til, tales der om rentetab. Iden forbindelse er det vigtigt at understrege, at rentetab for en-5
kelte personer og enkelte virksomheder ikke er det samme somet tab for samfundet som helhed. Rentetab modsvares af rente-gevinster hos dem, der har forestået finansieringen.
Hertil kommer, at vi i rigtig mange sager har oplevet den øn-skede positive effekt af det digitale tinglysningssystem, sommuliggør automatisk tinglysning på få minutter. Siden årsskif-tet er omkring 3.000 dokumenter dagligt – svarende til om-kring 64 pct. af alle de modtagne dokumenter – faktisk blevettinglyst indenfor få minutter.
I forhold til de personer, der måtte have lidt et rentetab, er detmuligt, at man lidt spekulativt kan antage, at de ville havebrugt pengene på at skifte vinduer ud, lave nyt køkken ellerskifte gulve i et nyindkøbt hus og dermed have gavnet aktivite-ten i byggefaget. Men pengene kunne også været brugt andresteder, så det er ret spekulativt at omsætte rentetab som noget,der direkte påvirker byggefaget. Der er jo også en modgåendeeffekt fra, at rentegevinster, hos dem der har forestået finansie-ringen, i sidste ende vil gavne aktiviteten i samfundet som hel-hed.
Lad mig herefter vende mig mod beregningerne, der har væretfremme.
De tal, der har været fremme, kan kun betegnes som regneek-sempler, som ikke tegner et reelt billede af størrelsen af deekstra renteudgifter, som kan have været knyttet til en længereekspeditionstid. Når jeg kalder dem regneeksempler, er det,6
fordi der ikke findes tal for størrelsen af de ventende sager, oghvad ventetiden har kostet i mellemfinansiering.
Jeg siger dermed ikke, at der ikke vil være sager, hvor der kanhave været en fordyrende mellemfinansiering i en periode.Men det kan med min bedste vurdering ikke summe på til etbeløb i milliardklassen. Det ville ganske enkelt kræve, at detkun var de store sager, der blev ramt af at være lang tid under-vejs, og at disse sager samtidigt havde en usædvanlig høj mer-rente i mellemfinansieringsperioden.
Det er umuligt at komme med et præcist tal for, hvor megetlåntagerne samlet har betalt i øget renteudgift som følge af, attinglysningen har taget længere tid end forventet. Det villeblandt andet kræve oplysninger om de enkelte låntageres ren-tevilkår. Nogle låntagere har måske været i stand til at finan-siere sig på gunstige vilkår i deres pengeinstitut, mens andrehar måttet betale en højere rente ved alternativ finansiering.Hertil kommer, at ekspeditionstiden for de sager, som har væ-ret udtaget til manuel behandling siden indførelsen af digitaletinglysning, har varieret ret meget.
Vi må imidlertid gå ud fra, at de låntagere, der eventuelt beta-ler en merrente, hovedsageligt vil være dem, hvor en typiskbilligere realkreditfinansiering har ladet vente på sig. Ser viisoleret på behandlingen af realkreditpantebreve, har der sidenseptember været anmeldt knap 150.000 realkreditpantebrevetil tinglysning. Af de realkreditpantebreve, som Tinglysnings-retten har behandlet, har ekspeditionstiden i ca. 1/3 af sagerne7
været på mere end 14 kalenderdage eller 10 hverdage sådansom anført i tinglysningslovens ordensforskrift. Ekspeditions-tiden for disse ca. 50.000 realkreditpantebreve har ifølgeTinglysningsrettens oplysninger været ca. 35 kalenderdage.Det svarer til en merekspeditionstid på 21 kalenderdage i for-hold til tinglysningslovens ordensforskrift på 10 hverdage.
I perioden efter den digitale tinglysning blev indført og frem tilog med marts i år, er der skønsmæssigt sket et bruttoudlån på250 mia. kr. Det er således meget betydelige beløb, der løben-de skal behandles i forbindelse med tinglysning. Langt hoved-parten af bruttoudlånet sker dog i forbindelse med konverte-ringer.
Ser vi alene på det udlån, der ikke er omlægninger af eksiste-rende gæld, har der været et udlån på omkring 60 til 70 mia.kr., hvoraf ca. to tredjedele er til ejerboliger. Det er ganske be-tydelige beløb. Men vi skal her huske på, at der jo langt fra ertale om, at alle realkreditlån har været berørt, og at dem, derhar været berørt, langt fra har været det i hele perioden.
Ser man på Tinglysningsrettens oplysninger om ekspeditions-tiden er det altså alene 34 pct. af sagerne, hvor der har væreten ekspeditionstid på mere end 10 hverdage, og i de sager harder i gennemsnit været tale om en merekspeditionstid på ca. 21dage. Selv om det potentielt er ganske store beløb, der kan væ-re blevet ramt af de længere ekspeditionstider, har de jo typiskkun været lånt i en kortere periode. Derfor er det meget svært
8
at se, at der har været de rentetab i milliardklassen som harværet fremme i pressen - selv med en merrente på fx 5 pct.
Lad mig slutte af med at pege på, at målet om, at 95 pct. af allemodtagne dokumenter skal behandles inden for ti dage – bort-set fra de matrikulære sager – nu er nået, og at ca. 64 pct. afsagerne kører automatisk gennem systemet med en ekspediti-onstid på få minutter. Det drejer sig om mere end 17.000 sagerom ugen. Der har siden idriftsættelsen været sager, der er ble-vet tinglyst automatisk, og set over hele perioden har automa-tiseringsgraden været på 57 pct. Endvidere har det også heletiden været forudsat, at en række sager skulle udtages til ma-nuel behandling. Det drejer sig om sager, hvor der er behovfor, at en eller flere oplysninger kontrolleres. Det er i disse sa-ger, borgerne har oplevet lange ekspeditionstider. Og det er iforhold til behandlingen af netop sager udtaget til manuel be-handling, at der med handlingsplanen har været sat ind for atnedbringe antallet af uekspederede sager og dermed også ned-bringe ekspeditionstiden.
Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at der desværre er en rækkeborgere, som sidder tilbage med en rigtig dårlig oplevelse afsystemet og med følelsen af at være kommet i klemme. Det,synes jeg, selvfølgelig er meget beklageligt og meget ærger-ligt. Som udvalget ved, har Domstolsstyrelsen anmodet Kam-meradvokaten om en udtalelse om erstatningsspørgsmålet idenne sag. Endvidere er Rigsrevisionen også ved at undersøgedigitaliseringsprojektet vedrørende tinglysning. Som regerin-
9
gen også har forpligtet sig til overfor Folketinget, vil regerin-gen, når udtalelserne foreligger, agere herpå.
10
