Besvarelse af spørgsmål 305 alm. del stillet af Boligudvalget den 17.

maj 2010 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).

Spørgsmål:

Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at sikre atenergirenoveringsprojekter i almene boliger ikke går fløjten pga. reglerom at almene boliger opmåles efter udvendige istedet for indvendigekvadratmeter, jf. artiklen "Energi-ideer går fløjten" bragt i Nordjyske.dkden 1. marts 2010? Vil ministeren f.eks. være indstillet på at givedispensationer ift. BBR til energirenoveringsprojekter, så kvadratmeterenfastholdes?

Svar:

Artiklen vedrører energirenovering af almene boliger, og peger blandtandet på, at udvendig efterisolering i visse tilfælde kan have negativ ind-flydelse på boligstøttens størrelse, da beregningen af boligstøtten bl.a.baseres på boligens arealstørrelse, som den fremgår af BBR. Arealer iBBR opgøres efter bruttoarealprincippet. Princippet betyder, at boligenssamlede areal måles til ydersiden af ydervæggene. Problemet er, i følgeartiklen, at ydervæggene ved efterisolering ofte bliver tykkere, hvorvedbruttoarealet udvides med deraf følgende reduktion af boligstøtten.Pensionsstyrelsen har oplyst, at boligstøtten beregnes ud fra en rækkeparametre, herunder formue, antal børn, huslejens størrelse og boligensareal og husstandens samlet indkomst. Boligsikring gives kun til et vistantal kvadratmeter. Er man enlig, kan man få boligstøtte til en bolig på optil 65 m2. Er boligen større, indgår kun en forholdsmæssig del af huslejeni beregningen.En udvendig efterisolering af en etageejendom vil typisk betyde, at yder-væggens tykkelse øges med mindst 21 cm. inkl. puds og murværk. Lej-ligheden bruttoareal øges dermed, afhængigt af lejlighedens størrelse ogplacering i ejendommen. Energirenoveringen kan dermed påvirke bolig-støtten negativt, hvis lejligheden i forvejen ligger meget tæt på eller overarealnormen på 65m�.Hvis boligen forud for energirenovering er på 65m2og energirenoverin-gen øger bruttoarealet til 70m2, anvendes 65/70 af huslejen til beregningaf boligstøtte for en enlig. Hvis huslejen for denne bolig er 4000 kr. pr.måned både før og efter energirenoveringen og boligstøtten oprindeligtvar 500 kr. pr. måned, medfører energirenoveringen og den resulterendearealforhøjelse et fald i boligstøtten på 172 kr. Denne reduktion skal ses i

forhold til den samtidigt opnåede besparelse på de månedlige varmeud-gifter.I andre situationer vil der ikke ske noget med boligstøtten. Hvis fx boli-gen forud for energirenovering er på 50m2,og energirenoveringen øgerbruttoarealet til 55m2vil boligstøtten forblive den samme, hvis huslejenfortsat er uændret, da bruttoarealet forsat er under 65m2.Beskæftigelsesministeren har i svar på spørgsmål 304 alm. del til Bolig-udvalgets anført følgende vedrørende dispensationer i forhold BBR, somjeg kan henholde mig til:”Udvendig energirenovering kan i visse situationer påvirke boligstøttennegativt, hvis den forøger bruttoetagearealet udover arealgrænsen forboligstøtte, men samtidig skal man være opmærksom på, at lejerne opnåren bedre bolig med lavere varmeudgift m.v. Derfor bør man se på densamlede økonomi for lejerne – ikke alene effekterne på boligstøtte.En simpel løsning ved f.eks. at gå over til nettoarealet ville medføre bety-delige merudgifter og en højere boligstøtte til modtagere, som ikke harfået foretaget energirenovering. Desuden ville det medføre en betydeligøget administration, hvis man skulle opgøre nettoarealet. Det skyldes, atopgørelsen i de gældende regler baserer sig på allerede eksisterende op-lysninger fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR).Det vil være godt, hvis alle incitamenter og regler understøtter energire-novering af boliger, men samtidig er det vigtigt, at tilskud ydes målrettet,sådan at udgifterne ikke forøges generelt for alle boligstøttemodtagere.Jeg har fokus på problemstillingen og overvejer løbende, om der indenfordet gældende regelsæt kan foretages relevante justeringer.”I tilknytning til beskæftigelsesministerens svar kan jeg tilføje, at der ikkeforefindes en opgørelse over nettoarealer i bygninger. Landets ca. 4½millioner bygninger og ca. 3 millioner boliger er opmålt efter bruttoareal-princippet. Fordelen er, at opmålingsreglerne er relativt enkle. Af denårsag kan bruttoarealprincippet bruges bredt på tværs af alle bygninger.Oplysningerne i BBR, herunder bygningens bruttoareal, benyttes i denoffentlige forvaltning ved fx beregning af ejendomsbeskatning, i bygge-sagsbehandling og energimærkning. Herudover indgår oplysningernebl.a. i regulering af husleje, fordeling af afgifter for fjernvarme, internevarmeregnskaber og boligafgift i andelsboligforeninger. Disse data benyt-tes også af fx ejendomsmæglere, banker og realkreditinstitutter i forbin-delse med salg og belåning af fast ejendom.