Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
SocialministerietAlmen bolig & Boligøkonomi
26. april 2010
Samrådsspørgsmål AJ:
”Vil ministeren på baggrund af artiklen "Energi-ideer går fløjten" bragt iNordjyske.dk den 1. marts 2010 redegøre for, hvilke redskaber de al-mene boligselskaber har for at energirenovere deres ejendomme?”Svar:Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet medde stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.
Der er ikke tvivl om, at klimadebatten og energiforbruget er meget aktu-elle emner, når vi taler om opførelse af nyt byggeri og vores brug af deteksisterende byggeri.
Jeg mener, at vi har ganske fornuftigt styr på nybyggeriet af almeneboliger med de regler, der blev gennemført sidste år med virkning fra 1.juli 2009.
Ved opførelse af nye almene boliger stilles der med de nye regler kravom, at boligerne skal opfylde betingelserne til lavenergiklassebyggeri.Samtidigt forhøjede vi den maksimale boligstørrelse og indførte etenergitillæg til maksimumsbeløbene for at tage højde for de skærpedeenergikrav. Denne lovændring gennemførte regeringen med stemmerfra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Nybyggeriet bidrager selvfølgelig kun med en mindre forøgelse af densamlede boligmasse hvert år. Det er med andre ord den eksisterendeboligmasse, der er interessant, når der for alvor skal spares på energi-en.
2Ca. 20 pct. af vores samlede boligmasse – og det vil sige i størrelses-ordenen lidt over 500.000 boliger – er almene.
Jeg har da også med tilfredshed noteret mig, at der i den almene bolig-sektor er stor interesse for at iværksætte energibesparende arbejder,og at der allerede gennemføres mange arbejder, der i en eller andenform er relateret til energiområdet.
Beboerne i den almene boligsektor har også inden ændringerne fra majsidste år haft gode muligheder for at iværksætte energibesparende ar-bejder.
Det er jo netop beboerne, der i det daglige har beslutningskompetencenfor, hvilke arbejder der skal iværksættes – hvad enten vi taler energieller andre arbejder. Hvis der er mulighed for at gennemføre energief-fektive investeringer, kan beboerne beslutte det. Samtidig er det bebo-erne selv, der opnår gevinsterne ved investeringerne. Dét er en megetvigtig pointe i denne diskussion. Når dertil lægges de finansieringsmu-ligheder, sektoren råder over, så synes jeg rammerne har været - ogfortsat er – ganske gode.
Ved siden af dette, har regeringen sørget for, at Landsbyggefonden haren investeringsramme på 2,4 mia. kr. årligt til at støtte renoveringsar-bejder i den almene sektor.
Landsbyggefonden har oplyst, at ca. 1/3 af fondens investeringsramme– dvs. 800 mio. kr. årligt – anvendes til at støtte renoveringer, som erenergirelaterede. Det skønnes endvidere, at en tilsvarende andel afboligafdelingernes almindelige trækningsret i fonden anvendes til ener-girelaterede arbejder.
Der gøres således allerede meget inden for den almene boligsektor idag. Men det er også et område, vi følger og skal følge tæt. Med rege-ringens energistrategi er der allerede taget en række initiativer.
3
Vi har indført en genhusningsforpligtelse for boligorganisationerne vedgennemførelse af større energibesparende arbejder. Og vi er i gangmed at undersøge muligheden for at bruge den såkaldte ESCO-model iden almene bolig. ESCO-modellen er kort sagt en finansieringsmodel,hvor fx et energiforsyningsselskab går ind og deltager i energirenove-ringsarbejderne og garanterer for energiudgifterne i den efterfølgendedriftsperiode.
Jeg synes på den baggrund, at de almene boligselskaber har ganskegode muligheder for at energirenovere deres ejendomme.
4Samrådsspørgsmål AK:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at sikre at energirenoverings-projekter i almene boliger ikke går fløjten bl.a. pga. regler om at almeneboliger opmålesefter udvendige i stedet for indvendige kvadratmeter og manglende ren-tefradrag ved ustøttede lån? Agter ministeren f.eks. at ændre bereg-ningsmetoden til grund for boligydelsen, for på den måde at fjerne en afbarriererne for energirenovering i almene boligselskaber?”
Svar:Jeg kan til indledning oplyse, at når kommunalbestyrelserne skal givetilsagn til opførelse af nye almene boliger, så indgår boligarealet som etled i fastsættelsen af de fysiske rammevilkår for støttet byggeri.
I almene boliger opgøres boligarealet som bruttoetageareal efter reglerfastsat i henhold til Lov om Bygnings- og Boligregistrering - dvs. bolig-arealet opgøres som det samlede etageareal inklusiv arealet af yder-vægge m.v.
Jeg synes imidlertid, at det er vigtigt at være opmærksom på, at de fle-ste almene boliger opføres med et boligareal, som ikke udnytter denmaksimale boligstørrelse efter støttereglerne. Det betyder, at det kun eri de få tilfælde, hvor boligerne opføres med den maksimalt tilladte bolig-størrelse, at væggenes tykkelse kommer til at få begrænsende betyd-ning for nettoarealet.
En nybygget almen boligs boligareal må i dag være maksimalt 115 m�inklusiv ydervæggenes areal.
Denne øvre grænse for boligarealet blev i den før omtalte lovændringmed virkning fra 1. juli 2009 opjusteret fra tidligere 110 m� til de nugæl-dende 115 m�. Dermed er der taget højde for skærpede energikrav medtilhørende tykkere isolering, som vil medføre et større arealforbrug tilydervægge.
5
Ved energirenovering af eksisterende almene ejendomme gælder derikke de samme faste grænser om maksimal boligstørrelse efter ombyg-ningen, som der gælder for nybyggeri. Spørgsmålet om udvendige ogindvendige kvadratmeteropgørelser bliver derfor uden betydning forbeslutningen om energirenoveringen.
Næste del af spørgsmålet lægger endvidere op til, at den skattemæssi-ge behandling af renteudgifter på ustøttede lån kan være til hinder forgennemførelsen af energirenoveringsprojekter i almene boliger.
Almene boligorganisationer er undtaget fra selskabsskat. Den skatte-mæssige behandling af den almene boligsektor indebærer derfor, at eteventuelt overskud i en boligafdeling ikke beskattes. I modsætning tilprivat udlejningsvirksomhed er der således ikke skattepligtige indtægter- f.eks. i form af husleje - som eventuelle renteudgifter kan fradrages i.
Til sidst spørges der til reglerne for beregning af boligstøtte – specieltdet forhold at det er udvendige kvadratmeter og ikke indvendige kva-dratmeter, der ligger til grund for beregningen. En udvendig isolering afboligen kan derfor medføre, at boligstøtten bliver mindre.
Reglerne om boligstøtte hører under beskæftigelsesministeren, som haroplyst følgende:
”Hensigten med boligstøttereglerne er at sikre borgere med lave ind-komster mulighed for at opretholde eller anskaffe sig rimelige boliger.
Boligstøtteloven indeholder derfor en øvre grænse på 65 m� for detareal, der kan ydes boligstøtte til. Arealet forøges dog, hvis der er flerevoksne eller børn i husstanden. Det har et bredt forlig i Folketinget be-sluttet er et rimelig grundlag for at yde boligstøtte.
6Udvendig energirenovering kan i visse situationer påvirke boligstøttennegativt, men samtidig skal man være opmærksom på, at lejerne opnåren bedre bolig med lavere varmeudgift m.v. Derfor bør man se på densamlede økonomi for lejerne – ikke alene effekterne på boligstøtte.
Beskæftigelsesministeriet har fokus på problemstillingen og overvejerløbende, om der kan foretages relevante justeringer.”
Der blev her i sidste uge afholdt en konference om klimaudfordringenog herunder naturligvis også energiområdet i relation til boligudlejnings-sektoren. De efterretninger, der er kommet fra konferencen, er heltovervejende positive: Der er stor interesse og der er stor vilje i den al-mene boligsektor. Så summa summarum – jeg er ganske fortrøstnings-fuld.
Tak.
