Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
SocialministerietAlmene boliger
23. marts 2010
Samrådsspørgsmål Å:”Mener ministeren, at den midlertidige forsøgsordning med salg af al-mene boliger har levet op til forsøgsordningens formål om ”at sikre le-jerne en større valgfrihed samt at blande ejerformerne og dermed ska-be større variation i almene boligområder” jvf. Capacent 2007: ”Evalue-ring af salg af almene familieboliger som ejerboliger”?”
Svar:Forsøgsordningen gav faktisk de almene lejere størrevalgfrihed i og med, at de fik mulighed for at købe de-res egen bolig. Så på det punkt synes jeg, at ordnin-gen lever op til sit formål.
Det kan man derimod ikke sige med hensyn til atblande ejerformerne. Som udvalget ved, er der indtilnu solgt 46 boliger efter forsøgsordningen. Det er etbeskedent antal. Og 46 solgte boliger er naturligvisikke i sig selv nok til at skabe større variation i de al-mene boligområder.
2
Jeg mener ikke, at selve antallet af solgte boliger erså afgørende, selv om jeg da gerne havde set, at dervar solgt nogle flere boliger.
Der var tale om en forsøgsordning, og ved forsøgs-ordninger kender man jo ikke udfaldet på forhånd.
Regeringen har valgt at opstille nogle rammer og atstille forskellige instrumenter til rådighed. Det har såværet op til kommunerne, boligorganisationerne oglejerne at udfylde rammerne og vælge netop de in-strumenter, der kunne indgå som hensigtsmæssigeredskaber i den lokale boligpolitik.
Selv om antallet af solgte boliger er beskedent, harregeringen ikke tænkt sig at opgive salg som et in-strument i den lokale boligpolitik.
Indsatsen mod ghettoisering har høj prioritet. Ten-denserne til ghettoisering skal derfor imødegås på såmange måder som overhovedet muligt. Her kan salgvære et instrument, som kan medvirke til at ændrebeboersammensætningen. Derfor skal der fortsat væ-re mulighed for at sælge almene boliger. Og derforovervejer vi, hvordan en model for den fremtidigesalgsordning skal se ud.
3
4
Samrådsspørgsmål AA:”Er ministeren tilfreds med, at der kun er solgt 46 almene boliger, somfølge af den midlertidige forsøgsordning med salg af almene boliger?”
Svar:I Folketinget den 3. marts besvarede jeg S 1377, stil-let af hr. Thomas Jensen. Der blev dengang spurgt,om jeg mente, at forsøgsordningen om salg af alme-ne boliger var ensucces,hvor der her bliver spurgt,om jeg ertilfredsmed ordningen. Begge gange hen-vises til antallet af solgte boliger – altså 46.
Jeg ved ikke, om hr. Thomas Jensen forventer, at no-get nyt skulle dukke op, når der nu ikke tales om ”ensucces”, men blot om, hvorvidt ministeren ”er tilfreds”.
I så fald må jeg skuffe hr. Thomas Jensen. Jeg kankun gentage de kommentarer, som jeg tidligere harknyttet til antallet af solgte boliger – nemlig 1. selveantallet af solgte boliger er ikke afgørende, 2. der ertale om en forsøgsordning, og 3. ingen kunne derforkende udfaldet på forhånd.
Jeg har også givet udtryk for, at der er gode grundetil, at der indtil nu kun er solgt 46 boliger.
5
Der var således i en stor del af forsøgsperioden usik-kerhed om selve retsgrundlaget. I en konkret sag an-lagt mod den daværende Farum Kommune – nu Fu-resø Kommune – hævdede Boligselskabernes Lands-forening og den pågældende boligorganisation - Ar-bejdernes Andelsboligforening – at ordningen indebarekspropriation, fordi kommunen havde besluttet salguden boligorganisationens accept.
Kommunen og ministeriet blev frifundet både i ØstreLandsret og i Højesteret. Dommen i Højesteret blevførst afsagt i slutningen af 2007, så først på dettetidspunkt blev det endeligt bekræftet, at ordningen ik-ke indebar ekspropriation. Og usikkerheden om rets-grundlaget har givet medført en vis tilbageholdenhedmed at beslutte salg.
For det andet var der tegn på, at udviklingen på bo-ligmarkedet ville vende, og det bevirkede helt sikkert,at en del lejere, som ellers havde overvejet at købe,nu besluttede sig for at se tiden an.
6
Samrådsspørgsmål AB:Er ministeren enig i konklusionerne i rapporten ”Evaluering af salg afalmene familieboliger som ejerboliger” om, hvorfor det ikke er lykkedesat sælge flere almene boliger med baggrund i den midlertidige forsøgs-ordning med salg af almene boliger?”
Svar:Generelt synes jeg, at der er tale om en udmærketevaluering. De forskellige aktører er interviewet, ogjeg synes, evalueringen kommer godt rundt om deforskellige synspunkter.
Samtidig er det ikke til at komme uden om, at det sta-tiske grundlag er uendeligt lille. 9 solgte boliger liggertil grund for rapporten, så man skal jo være uhyrevarsom med at drage alt for håndfaste konklusionerpå det grundlag.
En af de væsentligste konklusioner i evalueringen harat gøre med beslutningsstrukturen. Boligorganisatio-nerne oplever, at de er sat uden for indflydelse og serforsøgsordningen som et ideologisk angreb. Kommu-nerne holder sig tilbage, fordi de ikke vil skade sam-arbejdet med boligorganisationerne. Og endelig harder været usikkerhed om det retlige grundlag for for-søgsordningen; en usikkerhed, der som nævnt førstblev helt fjernet med Højesterets afgørelse.
7
Det er jo ikke noget, som jeg hverken kan være enigeller uenig i. Jeg tager til efterretning, at sådan er derkommuner og boligorganisationer, som ser på for-søgsordningen.
På den anden side synes jeg, det er en kritik, somdelvist skyder ved siden af. Der er intet i forsøgsord-ningen, som hindrer kommuner og boligorganisatio-ner i at gå sammen og blive enige om, hvordan mankunne anvende ordningen. Hvis man havde villet,havde den delte beslutningsstruktur ikke været nogetproblem, og man havde heller ikke behøvet at bekym-re sig om det retlige grundlag, eller om at samarbej-det blev skadet.
Og jeg ærgrer mig over, at man ikke har kunnet semulighederne i ordningen. Man må undre sig over, atkun få kommuner og boligorganisationer har truffetbeslutning om salg.
En anden konklusion i evalueringen er, at man misterde attraktive almene boliger og derfor forringer mobili-teten internt i boligorganisation. Og at kommunernefår sværere ved at løfte den boligsociale opgave.
8
Her synes jeg, at man lige skal klappe hesten. Jeg erklar over, at der er tale om de forskellige aktørersfrygt og forventninger, men som jeg ser det, er destærkt overdrevne og næppe realistiske.
Der er nærved 500.000 almene familieboliger i landet.Der skal sælges rigtig mange flere end de 46 boliger,før vi kommer i nærheden af, at de attraktive boligerer blevet solgt, og der kun er de dårligste tilbage. Ellerat kommunerne ikke magter deres opgaver.
Endelig er det jo sådan, at et salg skal godkendes afenten boligorganisationen eller af kommunen, hvilketsikrer, at vi ikke står tilbage med de dårligste boliger.
9
Samrådsspørgsmål AC:”Mener ministeren, at der med Højesterets dom af 7. november 2007om salg af almene boliger i Furresø Kommune er skabt klarhed overforholdene vedrørende salg af almene boliger efter forsøgsordningen,når Højesterets afgørelse blev truffet med mindst muligt flertal?”
Svar:Jeg vil gentage det, jeg sagde lige før - nemlig at Fu-resø Kommune og ministeriet faktisk blev frifundetved 2 instanser – både i Østre Landsret og i Højeste-ret.
Højesteret fastslog, at forsøgsordningen ikke indebæ-rer ekspropriation, således som BoligselskabernesLandsforening og Arbejdernes Andelsboligforeningellers hævdede.
Det blev tværtimod slået fast, at ordningen ikke var istrid med grundloven, hvilket regeringen naturligvisogså havde regnet med, da dette spørgsmål nøje varovervejet inden fremsættelsen af lovforslaget.
Når Højesteret har fastslået, at der ikke var tale omekspropriation, må man naturligvis sige, at der erfuldstændig klarhed over det juridiske grundlag forordningen.
10
Så nytter det ikke, at spørgeren sår tvivl om Højeste-rets afgørelse ved at antyde, at der fortsat er usikker-hed, fordi den blev afsagt med dommerstemmerne 5-4.
En dom i Højesteret er en dom i Højesteret, og nårdommen er afsagt, er det resultat, som retten nårfrem til, gældende ret. Jeg kan ikke tro andet, end atdet også må være Socialdemokraternes holdning.
11
Samrådsspørgsmål AD:”Er ministeren enig i konklusionerne i rapporten ”Evaluering af salg afalmene familieboliger som ejerboliger” om, hvorfor det ikke er lykkedesat sælge en eneste almen bolig efter den permanente salgsordning?”
Svar:Evalueringen vedrørende den permanente ordningkonkluderer, at ordningen faktisk er blevet vel modta-get som et boligsocialt instrument af både KL og BL.En hovedårsag til, at ordningen ikke er blevet anvendtmere er, at den er kommet til at stå i skyggen af for-søgsordningen og den ideologiske prægede debat,som udspandt sig. Hertil kommer endelig manglendetro på, at der via salg kan skabes en ændret beboer-sammensætning i de udsatte områder.
Igen må jeg her sige, at disse konklusioner ikke ernoget, som man hverken kan være enig eller uenig i.
Jeg hæfter mig ved, at ordningen er blevet vel mod-taget, og at man mener, den kan anvendes. Det erglædeligt.
Men alt i alt synes jeg ikke, at evalueringen af denpermanente ordning peger på barrierer, som ikke kanovervindes. Jeg kan derfor kun opfordre til, at der nukommer gang i anvendelsen af ordningen.
