Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål R:

Ministeren bedes redegøre for, om lejerne i almene boligafdelinger,som skal betale mere i månedlig husleje end forventet på grund afproblemer med indførelsen af den digitale tinglysning, kan se frem tilen midlertidig løsning, som ministeren lovede i DRs TV-Avisen søn-dag den 17. januar i udsendelsen kl. 18.30, jf. citatet ”Det kan ikkevære meningen, at lejerne i almene boliger skal stige i husleje somfølge af et tinglysningssystem, der ikke fungerer optimalt. Hvis gen-opretningen tager for lang tid, må vi – om nødvendigt – finde en hur-tig, midlertidig løsning, så de almene lejere ikke skal hænge på nogledyre byggelån. Det vil jeg tage kontakt til justitsministeren og finans-ministeren om at finde en løsning på”.

Samrådsspørgsmål S:

Ministeren bedes redegøre for:a. under hvilke forudsætninger ministeren mener, at en midlertidigløsning for de almene lejere, som har fået forhøjet sin månedlige hus-leje på grund af problemer med den nye digitale tinglysning, er nød-vendig?b. hvornår ”…genopretningen tager for lang tid…” og om ministeren igivet fald, vil iværksætte en midlertidig løsning?c. hvad en midlertidig løsning kunne indbefatte for de berørte lejere?

Svar:

Jeg vil først besvare spørgsmål R og S samlet, og derefterspørgsmål T for sig selv.Overgangen til digital tinglysning har selvfølgelig medførtændringer af tinglysningsprocedurerne.Det gælder også for den almene sektor, hvor der er opståetusikkerhed om, hvordan der kan registreres korrekt i systemet.Den primære indgangsnøgle til systemet er nemlig det såkaldteCVR-nummer. Problemet for de almene boligafdelinger er, atde på den ene side er skødehavere og hæfter for lånene, men atde på den anden side ikke er en juridisk person. Når de ikke eren juridisk person, kan de ikke få et CVR-nummer. Derfor kander ikke ske automatisk tinglysning, dvs. tinglysning straksved systemets modtagelse af anmeldelsen.Der er nu fastlagt klare retningslinjer for proceduren vedrøren-de tinglysning af dokumenter, der vedrører almene boligafde-linger, og der hersker derfor ikke længere den usikkerhed om

processen, som vi kan konstatere, at der gjorde i efteråret. Der-for forventer vi heller ikke, at der vil være problemer fremad-rettet.Der er tale om retningslinjer, som midlertidigt kan anvendesved tinglysning vedr. almene boligafdelinger. Herudover ar-bejdes der sideløbende på at få etableret en fremadrettet løs-ning, således at almene boligafdelinger også kan opnå fordelenved automatisk tinglysning. En sådan løsning forudsætter, atder i tinglysningssystemet kan ske entydig identifikation af af-delingerne. Hvordan denne løsning kommer til at se ud, er detendnu for tidligt at sige noget nærmere om.Derimod vil jeg gerne sige noget om, hvad vi kan gøre for atlette de boligafdelinger, for hvem manglende hjemtagelse afrealkreditlån har givet problemer. I de tilfælde, hvor realkredit-lånene ikke har kunnet hjemtages, er der jo nogle afdelinger,der i en periode ikke har kunnet omlægge byggelånene til detypisk billigere realkreditlån. De har endvidere ikke fået udbe-talt ydelsesstøtten til delvis betaling af ydelserne på realkredit-lån, hvortil der er givet tilsagn om støtte. Både for nybyggerietog for renoveringerne har det betydet, at finansieringen afbyggeprojekterne i en periode har måttet ske med byggelån.Da byggelån ofte har en højere rente end den sædvanlige be-boerbetaling i afdelingerne, kan der i nogle afdelinger væreopstået et underskud, som sidenhen skal inddækkes.Efter de gældende regler skal et driftsunderskud i den enkelteboligafdeling udlignes over tre år. En udligningsordning meden så kort tidshorisont gør det svært for boligafdelingerne athåndtere uforudsete udgifter, som medfører driftsunderskud.Derfor vil vi lette forholdene for boligafdelingerne og givedem mulighed for at udstrække perioden til 20 år. En sådanændring kan foretages administrativt, og mine embedsmænd eri gang med dette arbejde.

mig, men derimod er justitsministerens ansvarsområde. Derforvil jeg også holde mig til de overordnede linjer.Hvad der præcis ligger i Kim Andersens udtalelse, tilkommervel næppe mig at udlægge, men jeg forstår Kim Andersen der-hen, at regeringen vil tage det på sin kappe, såfremt man måttekomme frem til, at der er et erstatningsansvar for myndighe-derne i denne sag.Som det sikkert er udvalgsmedlemmerne bekendt, har justits-ministeren anmodet Domstolsstyrelsen om at indhente en udta-lelse fra Kammeradvokaten om erstatningsspørgsmålet. At derer behov for en udtalelse hænger sammen med, at man ikkesom anmelder har krav på at få tinglyst sit dokument inden enbestemt frist. Derfor afhænger muligheden for at få erstatningaf, om der er et ansvarsgrundlag. Denne vurdering hører i sid-ste ende under domstolene, men for at få belyst spørgsmåletskal der altså foretages en nærmere undersøgelse af, om denlangvarige ekspeditionstid ved Tinglysningsretten giver grund-lag for, at de berørte borgere og virksomheder kan rejse et er-statningskrav. I den forbindelse er Kammeradvokaten anmodetom at komme med en udtalelse herom.Såfremt Kammeradvokaten måtte komme frem til, at der er eterstatningsansvar forbundet med den lange ekspeditionstid,som vi har set i en række tinglysningssager, er det – som ogsåanført af den tidligere justitsminister – selvfølgelig regeringensholdning, at en sådan erstatning skal betales. Og ja, det tagerregeringen gerne på sig.

Samrådsspørgsmål R:

Samrådsspørgsmål S:

Svar:

Samrådsspørgsmål T: