BOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om garanti for, at undersøgelser af de PCB-ramte lejligheder i Farum Midtpunkt er valide og troværdige, til socialministeren

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 25. februar 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål 194 (BOUAlm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nanna Westerby (SF)Spørgsmål 194:”Frederiksborg Amts Avis skriver i artiklen "Beboere skal tjekkes for gifts-spor" den 17. februar 2010 at en række lejligheder i Farum Midtpunkt inde-holder store mængder af giftstoffet PCB, som er kræftfremkaldende og på-virker arveegenskaberne. Hvordan kan ministeren garantere, at undersøgel-ser af de PCB-ramte lejligheder i Farum Midtpunkt er valide og troværdige –og eksempelvis ikke er påvirket af kommunens og boligselskabets økonomi-ske interesser i sagen?”Svar:Indledningsvis kan jeg oplyse, at jeg ikke har mulighed for at gå ind i denkonkrete sag fra Farum Midtpunkt. Jeg kan dog generelt om reglerne vedrø-rende sundhedsfare i boliger oplyse følgende:Udlejerens rolleI henhold til almenboliglovgivningen er det udlejerens, herunder boligorgani-sationens ansvar, at boligen ikke er sundhedsfarlig for personer, der ophol-der sig i den.Bliver udlejeren opmærksom på problemer i en bolig, som vil kunne medføresundhedsfare, har udlejeren pligt til snarest muligt at undersøge forholdet.Der er ikke i lovgivningen fastsat krav til, hvordan undersøgelsen skal fore-tages. Hvis udlejeren ikke selv er i stand til at foretage undersøgelsen ellervurdere problemets omfang og årsag, er udlejeren forpligtet til at sørge for,at problemet undersøges på anden vis, f.eks. ved at inddrage teknisk sag-kyndig bistand.Viser undersøgelsen, at der er tale om sundhedsfarlige forhold, har udleje-ren pligt til at afhjælpe problemet.

Udlejerens pligter er uafhængige af omkostningerne ved undersøgelser ogafhjælpning.Kommunens rolleEfter byfornyelsesloven har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn medboliger og bygninger. Tilsynsbestemmelserne indebærer blandt andet, atkommunalbestyrelsen skal reagere, hvis den bliver opmærksom på, at enbolig eller lokaler til ophold er sundhedsfarlige.Kommunalbestyrelsen har pligt til at undersøge, om der er tale om forhold,der er sundhedsfarlige for personer, der opholder sig i boligen. Der er ikke iloven fastsat regler om, hvordan undersøgelsen skal gennemføres. Kommu-nalbestyrelsen træffer selv beslutning om undersøgelsesmetoden ud fra enkonkret vurdering. Der kan være tale om tekniske undersøgelser, herundermed deltagelse af særlig faglig ekspertise, f.eks. embedslægen. Har ejereneller lejeren fået foretaget tekniske undersøgelser i en konkret sag, harkommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage undersøgelsesresultaterne ibeslutningsgrundlaget. Hvis tidligere undersøgelser rekvireret af sagensparter giver anledning til tvivl om rigtigheden, er det imidlertid kommunalbe-styrelsens pligt at foretage nødvendige fornyede undersøgelser.Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurde-re, om det er forbundet med sundhedsfare at benytte boligen.Hvis der konstateres sundhedsfare, skal kommunalbestyrelsen nedlæggeforbud mod, at boligen benyttes til beboelse eller ophold for mennesker –kondemnering.Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger forbud mod beboelse,skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold tilden risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter.Skønnes der at være akut risiko ved fortsat benyttelse, kan det være nød-vendigt at kondemnere med umiddelbar virkning. Vurderer kommunalbesty-relsen derimod, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende,kan der fastsættes en frist, som kan overstige 6 måneder.Kommunalbestyrelsen har pligt til at genhuse husstanden senest på datoenfor udløbet af den fastsatte frist.Kommunalbestyrelsens pligter er uafhængige af udgifterne til undersøgelseog genhusning.