Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål Q:”Idet der henvises til artikler fra Nordjyske Stiftstidende hhv. den 27., 29. og 30. december 2009 bedesministeren redegøre for, om det er ministerens opfattelse, at der var overensstemmelse med loven, daAars kommune solgte grunde til overpris for at kunne tilvejebringe den kommunale grundkapital på 7pct.? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke konsekvenser det får for lejerne og for Aars kommu-ne, at Aars kommune har brudt loven samt for, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker lignendeovertrædelser af loven fremover”.
Svar:Min forgænger på posten havde for godt et år siden lejlighed til overfor udvalget at redegøre generelt for de relevante regler i almenbolig-lovgivningen. Også dengang var anledningen dén konkrete sag, der erbaggrunden for samrådet i dag. I mellemtiden har StatsforvaltningenNordjylland som led i tilsynet med kommunerne behandlet sagen. Detvil jeg vende tilbage til.Jeg vil først sige noget om almen-bolig-reglerne. Derefter vil jeg sigenoget om tilsynet med kommunerne og til slut vil jeg komme ind påden konkrete sag.Det følger af almenboliglovgivningen, at købesummen for en ubebyg-get ejendom, som en almen boligorganisation erhverver med henblikpå at etablere alment byggeri, ikke må overstige markedsprisen.Reglen skal sikre, at anskaffelsessummen for det almene byggeri hol-des på et rimeligt niveau. Den bidrager dermed til at holde såvel be-boernes husleje som den offentlige støtte til byggeriet nede.Kommunen skal som støtte- og tilsynsmyndighed påse, at reglenoverholdes. Hvis en kommune meddeler tilsagn om offentlig støtte tilet byggeriprojekt, hvor grundkøbesummen overstiger markedsprisen,vil dette være ulovligt. Det kan der ikke herske nogen som helst tvivlom.Samtidig skal man være opmærksom på, at der jo ikke er noget tilhinder for, at en kommune tjener penge på salg af sine grunde. Der erheller ikke noget til hinder for, at et eventuelt provenu fra et salg af enbyggegrund anvendes som hel eller delvis betaling af grundkapitalind-skuddet på et alment byggeprojekt. Det gælder også, selv om kommu-
2
nen tjener penge på netop den grund, der skal indgå i byggeprojektet.Det helt afgørende for, om kommunen kan godkende projektet, er somnævnt, at boligorganisationen har købt den konkrete byggegrund tilmarkedsprisen.I den forbindelse må jeg også helt generelt sige, at det i mange tilfæl-de kan være vanskeligt at fastslå helt præcist, hvad markedsprisen foren ejendom er. Der er jo ikke tale om en eksakt videnskab, og fast-læggelse af markedsprisen vil ofte i høj grad bero på et skøn. Her måder efter min opfattelse tilkomme kommunen en vis margin.I situationer, hvor det såkankonstateres, at grunden netop ikke erhandlet til markedspris, men til en pris over denne, og kommunen der-for ved sin godkendelse af projektet har handlet ulovligt, opstår derspørgsmål om, hvilke konsekvenser det skal have.Dette spørgsmål er juridisk set ikke helt enkelt. Mine embedsmændhar derfor bedt Kammeradvokaten om en generel redegørelse for dettespørgsmål i den situation, hvor kommunen samtidig står som sælgeraf den pågældende grund.Den kortfattede, men klare konklusion er, at kommunen i givet fald erforpligtet til at lovliggøre forholdene.Det betyder som udgangspunkt, at støttesagen skal korrigeres, såledesat anskaffelsessummen nedsættes. Som led heri vil kommunen skullebetale merprisen for byggegrunden tilbage til boligorganisationen. Bo-ligorganisationen kan dermed nedbringe de lån, som den måtte haveoptaget til finansiering af den for høje anskaffelsessum.For lejerne betyder det, at den fremtidige leje herefter beregnes på etandet – og rigtigt – grundlag. For den statslige ydelsesstøtte betyderdet tilsvarende, at den nu beregnes på baggrund af den korrekte an-skaffelsessum. Der vil derfor ikke blive ydet højere støtte, end der erkrav på efter lovgivningen.Så vidt reglerne. Jeg mener på den baggrund ikke, at der er grund til atstille spørgsmålstegn ved regelsættet.Endvidere viste en stikprøveundersøgelse, som ministeriet gennemfør-te for ca. 1 år siden, at der kun er meget få sager, hvor en kommunekøber grunde for umiddelbart herefter at videresælge dem til almene
3
boligorganisationer. Og i ingen af disse sager opnåede kommunen enfortjeneste, der fuldt ud kunne dække grundkapitalen. Så der er ikkenoget, der tyder på, at den såkaldte Aars-model, som omtales i artik-lerne fra Nordjyske Stiftstidende, har nogen udbredelse i kommuner-ne.Det er som bekendt statsforvaltningerne, der varetager tilsynet medkommunerne. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunen over-holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.Det gælder også undladelser, hvor kommunen efter lovgivningen harpligt til at handle.Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder bl.a., at Stats-forvaltningen. ikke kan tage stilling til kommunens skøn, så længeskønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.Statsforvaltningen kan efter omstændighederne benytte sig af en ræk-ke forskellige reaktionsmuligheder i konkrete sager. Hvis de nærmerebetingelser for det er til stede, kan statsforvaltningen bl.a. pålægge deansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer tvangsbøder eller anlæg-ge et anerkendelsessøgsmål. Statsforvaltningen vurderer selv, hvilkenreaktion der vil være nødvendig i den konkrete sag.Indenrigs- og Socialministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forholdtil kommunerne. Ministeriet kan af egen drift tage sager op, som er afprincipiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Ministe-riet er desuden klageinstans i forhold til statsforvaltningens beslutnin-ger om f.eks. at anvende tvangsbøder.Med hensyn til den konkrete sag vedr. Aars og VesthimmerlandsKommuner er der altså tale om komplekse juridiske spørgsmål i ensag, der i sidste ende vil kunne lande på mit bord som øverste tilsyns-myndighed. Jeg beder derfor udvalget have forståelse for, at der – afhensyn til risikoen for at blive inhabil i en eventuel senere tilsynssag iministeriet – er grænser for, hvor langt jeg her i dag kan udtale migom sagen.Det, jeg imidlertidkanoplyse, er, at Statsforhandlingen Nordjylland,som omtalt i de nævnte artikler, har behandlet sagen som led i tilsynetmed de nævnte kommuner.Det fremgår blandt andet af statsforvaltningens udtalelse , at statsfor-valtningen har indhentet en vurdering hos en valuar af markedsprisen
4
på de pågældende byggegrunde. I forbindelse med to af grundsalgeneviste der sig at være en betydelig ubalance mellem valuarens vurde-ring og kommunens salgspris. Bl.a. på den baggrund har statsforvalt-ningen udtalt, at den er mest tilbøjelig til at mene, at det er godtgjort,at den tidligere Aars og nu Vesthimmerlands Kommune har handletulovligt i forbindelse med disse grundsalg. Statsforvaltningen har dogefter omstændighederne ikke fundet anledning til at foretage sig yder-ligere i sagen.Jeg vil nu gøre Statsforvaltningen Nordjylland bekendt med Kammer-advokatens generelle responsum om retlige konsekvenser i sager, hvordet kan konstateres, at en kommune har handlet ulovligt.Statsforvaltningen får således lejlighed til – i forhold til den konkretesag – at tage stilling til følgerne af statsforvaltningens konstatering af,at der i den konkrete sag er handlet ulovligt. Statsforvaltningen vil iden forbindelse få lejlighed til at overveje spørgsmålet om eventuelsanktionsanvendelse.
