BOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om antallet private jobbutikker, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Integrationsministeren har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:” Som anført i regeringens strategi mod ghettoisering, er det regeringensopfattelse, at beskæftigelsesinitiativer, der på én gang er rettet mod de bor-gere, der bor i udsatte boligområder, og som samtidig er fysisk placeret iområderne, vil have den mest positive beskæftigelsesvirkning.I medfør af Integrationslovens § 5 og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 4b kan en kommunalbestyrelse enten vælge selv at varetage udførelsen afjobformidlingsopgaver eller overlade udførelsen til fx private virksomheder.Ansvaret for indsatsen påhviler i begge tilfælde kommunalbestyrelsen.Mange kommuner har, i overensstemmelse med anbefalingerne i regerin-gens strategi mod ghettoisering, valgt at etablere en decentral jobformidling iudsatte boligområder. Med midler fra satsreguleringspuljen ”Etablering ogstyrkelse af særlig lokal beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder rettetmod flygtninge og indvandrere”, har regeringen i årene 2003-2008 eksem-pelvis ydet støtte til decentrale, kommunale jobcentre i bl.a. Ålborg Øst i

Aalborg Kommune, Vollsmose i Odense og Urbanplanen på Amager i Kø-benhavns Kommune.I nogle kommuner har man suppleret eller erstattet de decentrale kommuna-le jobcentre med opsøgende jobformidlingsarbejde, som typisk ligeledesforegår i kommunalt regi, bl.a. i udsatte boligområder i Københavns Kom-mune (projekt Københavns Matching), Høje Taastrup Kommune (Jobex-pressen) og Slagelse Kommune (VIP2).Endvidere er der oprettet en lang række fremskudte beskæftigelsesinitiativerog jobinitiativer i forskellige udsatte boligområder, primært med forskelligeboligforeninger som primus motor. Her kan bl.a. nævnes: Vejleåparken iIshøj, Tingbjerg-Utterslevhuse i København og Bo-Vest i Greve Nord.I medfør af de seneste ændringer af almenboligloven er mulighederne for atforetage udlejning af alment boligbyggeri til erhvervsformål blevet forbedret.Dermed er der også skabt bedre betingelser for etablering af private jobbu-tikker.Blandt nydanskere generelt er beskæftigelsen steget markant de senere år.Beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64 årige indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande er steget fra 46 pct. i 2001 til 57 pct. i 2008, hvilketsvarer til, at 55.000 flere er kommet i beskæftigelse. Fremgangen i beskæfti-gelsen gælder også blandt nydanskere i de udsatte boligområder. Det frem-går således af Programbestyrelsens rapport ”Fra udsat boligområde til helbydel” fra december 2008, at andelen af 18-34 årige indvandrere og efter-kommere uden arbejdsmarkedstilknytning i 37 udvalgte udsatte boligområ-der er faldet fra 48 pct. i 2001 til 33 pct. i 2007, dvs. med 15 procentpoint, ogtilsvarende blandt de 35-59 årige er andelen faldet med 6 procentpoint.Evalueringer og analyser af kommunernes integrationsindsats viser, atkommunerne siden 2001 bl.a. er blevet mere fokuserede på beskæftigelses-indsatsen ift. nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Flere nyankom-ne er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og det sker hurtigere endtidligere. Effektmålingen af kommunernes integrationsindsats fra marts 2009viser således, at andelen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte,der har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse et år efter deres ankomsti kommunen er steget fra 16 pct. i 2001 til 29 pct. i 2006. Efter tre års opholder der 55 pct. af de nyankomne i 2004, der er kommet i beskæftigelse elleruddannelse. Tilsvarende var det kun 39 pct. af de nyankomne i 1999, derefter tre års ophold var kommet i beskæftigelse eller uddannelse. En bruger-undersøgelse viser endvidere, at de nyankomne er tilfredse med modtagel-sen i kommunerne og med de tilbud de modtager under det treårige intro-duktionsprogram.”