Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 18. januar 2010
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 11. december2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 106 (BOU alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
J.nr. 2009-1835
Spørgsmål nr. 106:”Ministeren bedes redegøre for, hvilke resultater der er opnået i forhold til atudbrede og anvende reglerne om beboermaksimum som redskab til atfremme en mere afbalanceret beboersammensætning i udsatte boligområ-der, jf. regeringens strategi mod ghettoisering fra 2004?”Svar:Det daværende Socialministerium gennemførte 2004-2006 en undersøgelsevedrørende anvendelsen af boligreguleringslovens regler om beboermaksi-mum.Undersøgelsen blev gennemført med henblik på at konstatere, om regler ombeboermaksimum kan være et hensigtsmæssigt instrument til både at sikreen mere bæredygtig udnyttelse af boligerne og til at fremme en mere afba-lanceret beboersammensætning i de enkelte boligområder.Undersøgelsen omfattede de 13 kommuner, der på undersøgelsestidspunk-tet havde valgt at lade boligreguleringslovens regler om beboermaksimumgælde i kommunen, men var på grund af det relativt beskedne antal kom-muner, der havde valgt at lade reglerne gælde, suppleret med 7 befolk-ningsmæssigt store kommuner, hvor beboermaksimumsreglerne ikke gjaldt.Undersøgelsen viste, at beboermaksimumsreglerne på undersøgelsestids-punktet vedrørte ca. 2,7 pct. af alle lejeboliger, heraf ca. 1 promille af deprivate lejeboliger og ca. 5,3 pct. af de almene boliger.
2
I 10 af de 13 kommuner var der udlejere, der havde tilmeldt sig ordningen,hvilket er en forudsætning for, at reglerne om beboermaksimum kan anven-des i en udlejningsejendom.Blandt de befolkningsmæssigt store kommuner, hvor beboermaksimumreg-lerne ikke var og fortsat ikke er gældende, viste undersøgelsen, at det er enudbredt opfattelse, at reglerne er for besværlige at håndtere i praksis i for-hold til de fordele, der må forventes at kunne opnås. Der blev også peget på,at anden lovgivning i nogen grad kunne anvendes til løsning af problemernemed, at der i en bolig bor mere end 2 personer pr. beboelsesrum, herunderalmenboliglovgivningens regler om udlejning og anvisning.På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er det vanskeligt at udlede, atreglerne om beboermaksimum i boligreguleringsloven - i forhold til andrerelevante regler - generelt er et særlig hensigtsmæssigt redskab i indsatsenfor en mere bæredygtig udnyttelse af boligerne i den almene sektor. Dettegælder særligt, når der henses til de krav om efterlevelse af de formelle reg-ler, der er en retssikkerhedsmæssig forudsætning for beboermaksimumreg-lernes anvendelse.Det var det daværende Socialministeriums opfattelse, at en stor del af dekommuner, som ikke anvendte reglerne, og som ikke indgik i spørgeskema-undersøgelsen, ikke havde en boligsituation, som nødvendiggjorde anven-delse af beboermaksimumreglerne. Andre kommuner ønskede ikke at bringebeboermaksimumreglerne i anvendelse til brug for løsning af de forhånden-værende problemer.Ministeriet vurderede, at der ikke ville være et rimeligt forhold mellem debestræbelser, der ville skulle udfoldes som led i en generel indsats for atudbrede de beskedne positive erfaringer, der var med beboermaksimumreg-lerne, og de ønskede effekter, der måtte forventes at kunne blive resultatetaf en sådan indsats.Det daværende Socialministerium meddelte derfor Programbestyrelsen, atman som led i indsatsen mod en mere bæredygtig udnyttelse af boligerne iden almene sektor ikke ville gå ind i en proces med aktivt at udbrede kom-munernes erfaringer med anvendelse af boligreguleringslovens beboermak-simumsregler.Boligreguleringslovens regler om beboermaksimum gælder nu i 24 kommu-ner, men fortsat ikke i nogen af de 7 befolkningsmæssigt store kommuner,som var omfattet af spørgeskemaundersøgelsen.
Karen Ellemann
3
/ Mikael Lynnerup Kristensen