Samrådsspørgsmål C: Ministeren bedes redegøre for,om situationen på det danske arbejdsmarked eracceptabel for kvinder udsat for vold i hjemmet, derifølge kommende undersøgelse fra Servicestyrelsen imange tilfælde ender med selv at sige op eller blivefyret fra deres arbejde.Samrådsspørgsmål D: Ministeren bedes redegøre for,hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, atarbejdsgiverne påtager sig et større ansvar, så kvinderudsat for vold i hjemmet ikke også skal belastes af enudelukkelse fra arbejdsmarkedet.

Tale:

Jeg har valgt at besvare de 2 samrådsspørgsmål underét, da de ligger i naturlig forlængelse af hinanden.Som det fremgår af de stillede spørgsmål, erudgangspunktet for dette samråd en kommenderapport fra Servicestyrelsen omkring voldsramtekvinders arbejdsliv.Rapporten er (faktisk) bestilt af en af mine forgængerepå ligestillingsministerposten.Grunden til, at vi i det hele taget satte undersøgelsen igang var, at vi fra kvindekrisecentrene vidste, at kun20-25 % af kvinder på krisecentrene på det tidspunkt

var i arbejde. Og det ligger jo langt under det normale,for blandt kvinder som helhed er der ca. 71 %, som haret lønarbejde.Volden er ifølge rapporten et problem for kvindernesarbejdsliv fordi voldsudøveren f.eks. kan være jalouxpå kollegaerne og derfor kan udøve mere eller mindredirekte chikane i form af kontrol og overvågning afkvindens dagligdag på arbejdet, hvilket kan føre til endårlig social tilknytning til kollegaerne. Kvinden kanogså opleve symptomer på stress, grådlabilitet ogkoncentrationsproblemer, som kan påvirke arbejdetsudførelse. Hertil kommer deciderede sygemeldinger fraarbejdet.Volden kan derfor have stor og afgørende indflydelsepå kvindernes hverdag og arbejdsliv.Vold og følgerne af vold på arbejdsmarkedet kanbekæmpes på flere fronter, og jeg vil komme ind påf.eks. sygdomssituationen og dagligdagen påarbejdspladsen i det følgende.Men indledningsvist vil jeg bare sige, at mit synspunkter, at vold i nære relationer under alle omstændighederer helt uacceptabelt, og regeringen har en klarmålsætning om at bekæmpe volden, hvilket jeg ogsåvil komme ind på senere.For at vende tilbage til kvindernes forhold påarbejdsmarkedet er problemet kort sagt, at voldsramtekvinder kan have svært ved at få eller fastholde etarbejde. Dette bliver ekstra udfordrende, fordikvinderne i Servicestyrelsens rapport samtidig pegerpå, at et arbejdsliv har positiv betydning for deresproblemer med vold i hjemmet.

For eksempel modvirker den sociale kontakt medkollegaerne en ellers udbredt social isolation blandtvoldsramte kvinder.Den faglige anerkendelse af kompetencer opbygger etstørre selvværd. Og en faglig identitet, giver kvinderneen økonomisk uafhængighed samt en daglig funktion,som styrker deres muligheder for at være rollemodelfor deres børn.Så det at have et arbejde er kort sagt meget afgørendefor disse kvinder. Og derfor skal vi hjælpe dem med atfå adgang til og fastholde deres tilknytning tilarbejdsmarkedet – og det er der allerede fleremuligheder for.

Få mennesker i job:

At hjælpe folk i job er jobcentrenes vigtigste opgave –uanset hvilke forudsætninger den enkelte måtte have iudgangspunktet. Der er således mulighed for at trækkepå alle de forskellige redskaber og tilbud, når detgælder om at hjælpe – også udsatte grupper – med atfå fodfæste på arbejdsmarkedet.Og som udgangspunkt gælder disse tilbud også forarbejdssøgende personer, der ikke modtagerdagpenge eller kontanthjælp (de såkaldte”selvforsørgede”). (Regeringen vil fremsætte etlovforslag, der fra næste år skærper jobcentrenes pligtpå dette område.)Uanset hvor mange kvinder, der har problemer med atfastholde deres arbejde på grund af volden, er detvigtigt, at alle relevante fagfolk har de rette redskabertil at kunne støtte og styrke de voldsramte kvinder.

Sammen med Servicestyrelsens rapport om devoldsramte kvinders arbejdsliv, bliver der derfor udgiveten særskilt pjece med titlen ”Kender du til vold? – nåren voldsramt kvinde søger hjælp”.Det er planen, at pjecen skal sendes til jobcentre ogsygedagpengekontorer over hele landet.[Jeg vil selvfølgelig fremsende pjecen og rapporten tiludvalgets orientering, når de er udgivet.]Jobcentrenes muligheder for at hjælpe omfatter somnævnt hele tilbudsviften dvs. vejledning ogopkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse medløntilskud.Jobcentrene kan endvidere gøre brug afmentorordningen, der jo netop er et generelt tilbud tilalle, der har brug for hjælp for at opnå eller fastholdestøttet eller ordinært arbejde.Ordningen er både bred og fleksibel og kan ogsåbruges til opgaver, der ligger uden for arbejdspladsen,hvis det er nødvendigt for at støtte den samledeindsats. (Det kan fx dreje sig om hjælp til atoverkomme sociale barrierer, koordinere indsatsen påtværs af offentlige forvaltninger eller støtte til atkontakte læge.)

Bekæmpelse af sygefravær

En ting er at hjælpe folk i job. Men noget andet er, atServicestyrelsens rapport peger på en tydelig tendensder vise, at de kvinder, der udsættes for partnervold,har problemer med at fastholde et arbejde.

Derfor er det vigtigt, at vi hjælper personer med atfastholde deres job i situationer, hvor de er syge ellerunder pres.Længerevarende sygefravær indebærer generelt storrisiko for at miste sit job og øger risikoen for, at manaldrig igen kommer i job. Statistikken taler sit tydeligesprog: efter et års fravær vender én ud af fem aldrigtilbage til arbejdsmarkedet igen.Derfor er det også vigtigt at hjælpe arbejdsgiverne mednogle redskaber til at hjælpe deres ansatte.Det har vi bl.a. gjort med sygefraværshandlingsplanen,som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter.Aftalen gør op med ideen om, at sygdom og arbejdeikke kan forenes. Virkeligheden er, at sygefraværet oftebliver kortere, hvis den syge er aktiv undervejs.Andet skridt på vejen er at handle hurtigt og aktivt.Fra næste år skal arbejdsgiverne afholde en samtalemed en sygemeldt medarbejder senest efter fire uger.Samtalerne skal blandt andet handle om, hvordan oghvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdetog om der skal tages nogle specielle hensyn i enperiode. I sidste ende kan der blive tale om atudarbejde en fastholdelsesplan for, hvordanmedarbejderen hurtigst muligt kan vende tilbage tilarbejdspladsen – helt eller delvist.

Arbejdslivet i øvrigt

Men også i det daglige liv på arbejdspladsen kan detvære afgørende, at man er parat til at støtte envoldsramt kvinde, der ønsker at få hjælp. Der er mangeting den enkelt virksomhed kan gøre for medarbejdere ikrisesituationer, som jeg mener, at vold i hjemmet er.Som eksempel kan nævnes de indledende5

anbefalinger fra Servicestyrelsens rapport til blandtandre virksomhederne om at skabe et respektfuldt ogtillidsbaseret miljø, hvor medarbejderne finder detnaturligt at tale om deres problemer. Det kan hjælpe ogmotivere de voldsramte kvinder til at åbne op for deresproblemer, hvis de har behov for det.Ledelserne på arbejdspladserne kan – hvis de bliveropmærksomme på, at en medarbejder bliver udsat forvold i hjemmet – tage de fornødne hensyn og forsøgeat bistå medarbejderen så godt som muligt uden atoverskride grænserne til den enkeltes privatsfære.Det er også mit indtryk, at arbejdsgiverne tagerproblemstillingen alvorligt og gerne vil tage hånd ommedarbejdere i svære situationer.Voldsramte kvinder behandles som medarbejdere iandre krisesituationer, som f.eks. dødsfald eller alvorligsygdom i familien. Der må i det enkelte krisetilfældeinternt på virksomheden tages stilling til, hvordan manbedst reagerer på, at en medarbejder bliver udsat forvold i hjemmet, i en sådan grad at det påvirkerarbejdet. Håndteringen af de konkrete situationer kanske inden for den almindelige personalepolitiksrammer.Der kan være flere årsager til, at de voldsramte kvinderikke vil fortælle deres arbejdsplads om volden, men detviser sig, at 57 % af de 84 voldsramte kvinder, der harhaft en arbejdstilknytning inden for de sidste 3 år veddataindsamlingen til Servicestyrelsens rapport fortaltederes arbejdsplads om volden.Af de voldsramte kvinder fra Servicestyrelsens rapport,som har fortalt deres arbejdsplads om volden, har 77% af dem modtaget en eller anden form for hjælp. Det6

glæder mig, at langt de fleste af kvinderne har oplevet,at hjælpen har gjort en positiv forskel.Arbejdspladserne kan finde en række gode råd påhjemmesidenvoldmodkvinder.dk,som retter sig tilblandt andre kollegaer, tillidsrepræsentanter ogpersonaleansvarlige.Og så er det relevant at nævne, at LO og Dannerhusettilbage i 2007 udsendte pjecen ”Vold har mangeansigter!” med en række gode råd til hvordan manhjælper en voldsramt kollega. (Pjecen findes også påvoldmodkvinder.dk)Endelig vil jeg nævne, at Arbejdstilsynet netop i år haretableret en såkaldt Help desk, hvor virksomhedernekan få gode råd til deres arbejde med sygefravær.Virksomhederne kan endvidere, hvis de ønsker det,drage nytte af den almene vejledning i forbindelse medsygefravær for voldsramte kvinder.Den beskæftigelsesrettede indsats er således vigtig ogder er mange muligheder og konkrete redskaber atgøre brug af.Endeligt er der, under den brede indsats til selvebekæmpelsen af vold mod kvinder, nogle særligeinitiativer på dette område, som jeg kan sige lidt mereom, hvis udvalget ønsker det. [Se beredskabet: ”Brydetavsheden om vold mod kvinder]

Afslutning:

Samlet set findes der således en række redskaber påarbejdsmarkedet, som støtter op om at fastholdevoldsramte kvinder i deres job.

Som jeg også indledte med at sige, så ermålsætningen først og fremmest at styrke indsatsen forat bekæmpe vold mod kvinder. Regeringen er i fuldgang med at udarbejde en omfattende national strategitil bekæmpelse af vold i nære relationer – det vil sigevold fra en nuværende eller tidligere partner.Og her vil netop være fokus på at styrke støtten til devoldsramte og sikre en tidlig og effektiv indsats modvold i hjemmet.En af hovedoverskrifterne i den nationale strategi erforebyggelse på alle niveauer. Vi skal simpelthenarbejde for at undgå, at volden overhovedet opstår, også skal vi gribe ind med det samme, hvis kvinder ellermænd udsættes for vold.