Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
774390_0001.png
774390_0002.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 23. november 2009 stillet følgende spørgs-mål nr. 72 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem René Skau Björnsson (S) (MFU).
11. december 2009J.nr. 2009-0020597

Spørgsmål nr. 72:

Ministeren bedes, med udgangspunkt i Ankestyrelsens seneste redegørelsevedrørende forskelligheden i tilkendelse af førtidspension i kommunerne, gøre redefor, hvilke forhold ministeren mener, der ligger til grund for forskelligheden, somikke kan forklares via de parametre, som Ankestyrelsen har taget højde for i sinanalyse.”

Endeligt svar:

I Ankestyrelsens undersøgelse af kommunal variation i tilkendelserne af førtids-pension søges det ved hjælp af en statistisk model at forklare antallet af årets før-tidspensionstilkendelser i en kommune ved at korrigere for de underliggende ram-mevilkår. Det drejer sig fx om uddannelsesniveau, alderssammensætning og borge-re på overførselsindkomster i de enkelte kommuner.Modellens forudsigelser om tilkendelsesniveau ligger for en række kommuner overog for andre under det faktiske niveau. Den statistiske model kan altså kun forklareen del af variationen i kommunernes tilkendelser. Den resterende del af variationeni tilkendelsesniveauet afspejler bl.a. andre baggrundsforhold, som der ikke findesdata for, særlige forhold i den enkelte kommune eller forskel i tilkendelsespraksismellem kommunerne.AKF har for Arbejdsmarkedskommissionen gennemført en analyse af tilkendelser-ne af førtidspension og visiteringen til fleksjob. I denne analyse benyttes en lidt an-den metode, og der inddrages også andre baggrundsoplysninger end i Ankestyrel-sens analyse. De to undersøgelser peger derfor ikke i alle tilfælde i samme retning.Nogle kommuner tilkender i den ene undersøgelse flere end forventet og i den an-den undersøgelse færre end forventet. Det drejer sig bl.a. om Århus kommune. Det-te understreger, at der er tale om komplekse sammenhænge, og at analyserne erforbundet med betydelig usikkerhed.
Det er derfor ikke umiddelbart muligt at angive, hvilke andre rammevilkår ellerbaggrundsforhold Ankestyrelsen kunne have inddraget i modellen, som væsentligtville have øget modellens evne til at forudsige antallet af førtidspensioner.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2