Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
896249_0001.png
896249_0002.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 31. august 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 532 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af LennartDamsbo-Andersen (S).
4. oktober 2010J.nr. 2010-0014579

Spørgsmål nr. 532:

”Hvad er ministerens holdning til, at antallet af mennesker, der mister retten til sy-gedagpenge, er vokset med knap 40 pct. fra 2008 til 2009 ifølge tal fra Gigtfor-eningen omtalt i artiklen ”ingen diagnose, ingen dagpenge” i Politiken den 22. au-gust 2010?”

Endeligt svar:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der i sygedagpengeloven ikke er et krav om,at der skal være en diagnose, for at der kan udbetales sygedagpenge. Det er der-imod et krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.Ligeledes er det heller ikke et krav, at der foreligger en diagnose før der kan skeforlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter den generelle varighedsbe-grænsning på 52 uger. Der vil fx kunne ske forlængelse med henblik på afklaringaf den sygemeldtes arbejdsevne, selvom der ikke foreligger en diagnose.Ud fra kommunernes data om sygedagpenge fremgår det, at der fra 2008 til 2009har været en stigning på knap 7 pct. i antallet af sygedagpengeforløb, der er ophørtpå grund af varighedsbegrænsningen på 52 uger, eller som følge af ophør af for-længelsesmulighederne.I 2008 ophørte i alt 6.000 sager, hvoraf de 3.400 sager var som følge af den gene-relle varighedsbegrænsning på 52 uger, mens 2.600 sager var som følge af ophør afforlængelsesmulighederne.I 2009 ophørte i alt 6.400 sager, hvoraf de 4.100 sager var som følge den generellevarighedsbegrænsning på 52 uger, mens 2.300 sager var som følge af ophør af for-længelsesmulighederne.Der findes ikke data fra kommunerne på, hvorvidt der foreligger en diagnose i dekonkrete sygedagpengesager. Det er derfor ikke muligt at opgøre i hvor mange afde 6.400 sager, der ikke foreligger en diagnose, og at dette skulle være årsagen tilat udbetalingen af sygedagpenge er stoppet. Det er derfor heller ikke muligt at op-gøre, hvorvidt der skulle være en stigning i antallet af sygedagpengesager, hvor derikke foreligger en diagnose.
Stigningen på 40 pct. som omtales i artiklen i Politiken er, ifølge Gigtforeningen,stigningen i antallet af personer, som efter de er faldet for varighedsbegrænsningen,lever af formue eller ægtefællens indkomst.I Beskæftigelsesministeriets analyse fra juni 2010 af gruppen af personer, der op-hører med at modtage sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegræns-ning og ophør af forlængelsesmulighederne fremgår det, at der er lidt over 1.000personer ud af de 6.200 personer i perioden juli 2008 – til juni 2009 der mister sy-gedagpengeretten, der efterfølgende lever af formue eller ægtefællens indkomst.Det svarer til godt en promille af de knap 700.000 sygedagpengeforløb, der er hvertår.Jeg kan oplyse, at effekten af de to seneste forlængelsesmuligheder i sygedagpen-geloven ikke fuldt ud afspejles i tallene for 2009. Det drejer sig om muligheden forat forlænge sygedagpengene i 26 uger, hvis en sygemeldt er under afklaring til en-ten førtidspension eller fleksjob (trådte i kraft 6. juli 2009) og udvidelse af mulig-heden for at forlænge sygedagpenge, når en sygemeldt er under afklaring medyderligere 13 uger (trådte i kraft 1. april 2010). Disse to forlængelsesmuligheder vilhave betydning for den fremtidige udvikling.Ud over de to nævnte forlængelsesmuligheder, er der også mulighed for at forlæn-ge sygedagpenge, når den sygemeldte allerede er i gang med eller venter på en læ-gebehandling, og personen med denne behandling forventes igen at blive arbejds-dygtig inden for 2 år.Denne forlængelsesregel tilgodeser den gruppe af personer, der skal igennem etlængerevarende behandlingsforløb, og hvor det ofte kan være et problem, at denmedicin, som bliver ordineret i første omgang, viser sig ikke at have den forvente-de effekt. Med en forlængelse af sygedagpenge på 2 år er der mulighed for et be-handlingsforløb, hvor lægerne får den fornødne tid til at finde frem til den rigtigemedicin i forhold til sygdommen.Det er vigtigt at understrege, at en manglende diagnose heller ikke udelukker, atder kan ske en aktiv sygeopfølgning. Sygedagpengelovgivningen har ikke kun tilformål at udbetale en økonomisk ydelse i en given periode men også at understøtte,at sygemeldte via en aktiv sygeopfølgning får mulighed for at vende tilbage til ar-bejdsmarkedet.Fra 1. juni 2009 har kommunerne haft mulighed for at tilbyde sygemeldte en aktivsygeopfølgning, der skal tilpasses den enkelte.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2