Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
885009_0001.png
885009_0002.png
J.nr. 2010-318-0263Dato: 31. august 2010
TilFolketinget - ArbejdsmarkedsudvalgetHermed sendes svar på spørgsmål nr. 508 af 15. juli 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Søren Schou

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for reglerne i forhold til skattebonussen for at blivepå arbejdsmarkedet efter, at man er fyldt 60 år, her tænkes blandt andet på om det kan pas-se, at man mister retten til skattebonus, hvis man nogle uger arbejder mindre end 27 timer,selvom man i gennemsnit arbejder 27 timer om ugen eller mere?

Svar:

Betingelserne for at få skattenedslag fremgår af Lov om skattenedslag for seniorer(lov nr. 473 af 17. juni 2008). Loven giver mulighed for at seniorer, der er født i årene1946-1952, kan få op til 100.000 kr. i skattenedslag. Nedslaget udgør tilbagebetaling af be-talt arbejdsmarkedsbidrag.For at få skattenedslag skal senioren hovedsagligt opfylde følgende betingelser:1. Senioren skal være født mellem 1946 og 1952. Baggrunden for at loven gælder fordisse årgange, er, at regeringen og aftalepartnerne har lagt vægt på, at skattenedsla-get skal virke fremadrettet og dermed motivere de personer, der ikke allerede hartaget stilling til, om de vil gå på efterløn/pension, til at fortsætte på arbejdsmarke-det. Formålet med ordningen er at give økonomisk tilskyndelse til mulige efter-lønsmodtagere og pensionister til at blive på arbejdsmarkedet og ikke at være enform for belønningsordning til de personer, der allerede har truffet valget.2. I de indkomstår, hvor senioren fylder 57-59 år, må vedkommende ikke have haft engennemsnitlig indkomst inkl. pensionsbidrag og lignende opgaver på over ca.569.000 kr. (2010-niveau).3. Senioren skal i de indkomstår, hvor vedkommende fylder 60-64 år, være fuldtidsbe-skæftiget. For at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal senioren i alle 5 årmindst have haft en indkomst på ca. 170.000 kr. (2010-niveau) og – hvis der er taleom en lønmodtager – endvidere have indbetalt ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftigetmedlem i hele perioden. Dette forudsætter, at vedkommende har en ugentlig ar-bejdstid på mindst 27 timer.Fuldtidsbeskæftigelseskravet skal være opfyldt i 90 pct. af femårsperioden. Det be-tyder, at eksempelvis en person, der er født i 1948 kan have op til 6 måneder udenfuld beskæftigelse og alligevel være omfattet af ordningen. Perioder på sygedag-penge i et beskæftigelsesforhold medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesom-fanget.Beskæftigelsesgraden registreres via indbetaling af ATP-bidrag. ATP-lovgivningen hørerunder Beskæftigelsesministeriets ressortområde. Hvad angår personer, der har varierendeugentlige arbejdstimer, har jeg modtaget følgende bidrag fra Pensionsstyrelsen, som hørerunder Beskæftigelsesministeriet:”Det fremgår af indbetalingsbekendtgørelsen for ATP, at der ved en forud fastlagt arbejds-turnus, hvor der indgår lønperioder med et forskelligt antal arbejdstimer, opgøres timernesamlet for hele turnusperioden og fordeles herefter ligeligt mellem de lønperioder, der ind-går. Såfremt en lønmodtager i øvrigt har et vekslende antal arbejdstimer, beregnes timernesom et gennemsnit af det samlede antal timer i de sidste 4 uger. Hvis det samlede antal ar-bejdstimer ikke har været sædvanligt i disse 4 uger, benyttes det samlede antal timer indenfor de sidste 13 uger.”
Side 2